Guidet tur: Forskerne kryber med under lagnerne

Du tænder på gode gener

Velkommen til første del af ruten – dine sanser. De vælger din sexpartner for dig, og du er ikke bevidst om grundlaget for deres valg. Du aner ikke, hvorfor du tænder på din partners ansigt, stemme eller lugt, men videnskaben kan heldigvis gøre dig klogere.

Sanserne sender store mængder information til særlige sansecentre i din hjerne, som afkoder dem og sender beskeder videre til blandt andet hjernens belønnings- og humørcentre.

Sanserne og hjernen arbejder sammen om at tænde din lyst, men de er kræsne – og det kan du takke millioner af års evolution for.

For det første er dine sanser tunet ind på andres hormoner, så du bliver tiltrukket af den, der giver dig størst sandsynlighed for at få børn netop nu.

For det andet borer dine sanser sig helt ind i de potentielle partneres dna, så du kan gå efter den, der vil give dine børn de bedst mulige gener. Og her balancerer din hjerne mellem to forskellige ønsker.

På den ene side tænder den på gener, som er forskellige fra dine egne. På den anden side holder den sig – for en sikkerheds skyld – til det, den kender bedst.

1. stop: Øret

Cyklus gør stemmen sexet

En kvindes stemme ændrer sig i løbet af hendes menstruationscyklus. Og ikke alene kan dine ører opfatte forandringen, de får dig til at tænde ekstra meget på stemmen, når hun er i den mest fertile del af cyklussen.

Det afslører et amerikansk forsøg, hvor forskerne studerede mænds og kvinders reaktion på kvindestemmer optaget på forskellige tidspunkter i cyklussen.

En analyse af spørgeskemaer viste, at forsøgspersonerne fandt de fertile stemmer mest tiltrækkende.

Men forskerne kunne også direkte måle på forsøgspersonernes hjerterytme og svedkirtler, at de tændte mest på de fertile stemmer. Helt ubevidst drages du altså af kvinder, der er frugtbare netop nu.

2. stop: Øjet

Din partner ligner dine forældre

Amerikanske forskere viste en række forsøgspersoner to forskellige slags billeder.

Den ene var af helt fremmede mennesker, og den anden af fremmede mennesker, hvis ansigter var blevet fusioneret med billeder af forsøgspersonerne selv eller deres forældre.

Forsøgspersonerne fandt de fusionerede billeder seksuelt mest tiltrækkende. Forholdet var til gengæld omvendt, hvis forsøgspersonerne på forhånd vidste, hvordan billederne var blevet skabt.

Forskerne mener, at de mekanismer, der sørger for, at vi knytter os til vores forældre i barndommen, også er med til at skabe vores seksuelle præferencer.

Samtidig føler vi en kulturelt styret afsky ved tanken om sex med familiemedlemmer – en afsky, som hjælper med at forebygge indavl.

3. stop: Næsen

Fremmede gener dufter

Fisk, fugle og pattedyr lugter sig frem til den ideelle partner, og du er ingen undtagelse. Din næse er i stand til at opfange, hvilken type såkaldte HLA-1-proteiner et andet mennesker har på sine celler.

HLA-1-proteinerne sidder overalt i kroppen, og de spiller en vigtig rolle i at beskytte dine celler mod virus. De findes bl.a. i en A-, B- og C-variant, og din lugtesans sørger for, at du falder for personer, der har andre varianter end dig selv.

Du finder deres lugt mere tiltrækkende, sex med dem er mere tilfredsstillende, og du har mere lyst til at få børn med dem.

Det evolutionære formål med at søge mod fremmede HLA-1-proteiner er, at du dermed sikrer, at dine børn får et miks af forskellige HLA-1-varianter.

Et godt miks vil formentlig sørge for, at dine børn bliver bedre rustet mod udbrud af virus.

Din hjerne eksploderer

Så er vi i hjernen – lige i tid til dagens hovedattraktion: samlejet.

Under denne akt bliver kroppen overvældet af et virvar af elektriske signaler og hormoner – og den frigiver desuden en række forskellige kropsvæsker. Din hjerne modtager indtryk fra hele kroppen, men fokus er især rettet mod kønsorganerne.

Både mandens såkaldte glans og kvindens klitoris indeholder tusindvis af nerveender, som giver hjernen besked om selv den mindste berøring. Det er i høj grad disse områder, der er nøglen til at opnå orgasme, men ikke altid.

Stimulering af anus kan også føre til orgasme, nogle kan få orgasmer via tankens kraft alene, og ifølge flere forskere har kvinder et såkaldt g-punkt i skeden, som kan give orgasmer – sidstnævnte er dog stærkt debatteret, og orgasmer via skeden skyldes måske i stedet indirekte stimulering af klitoris.

Præcis hvordan kroppen og hjernen stimuleres, har også stor betydning. Hemmeligheden ser ud til at være rytme. Rytmen synkroniserer nervesignaler fra hele kroppen og luller hjernen ind i en form for trance, der lukker resten af verden ude.

Til sidst når signalerne en endegyldig grænse, og din hjerne eksploderer i nydelse.

4. stop: Hjernen

Orgasmen gør dig lykkelig

Aktiviteten i din hjerne stiger langsomt under sex og når sit højdepunkt under orgasmen – det viser et forsøg, hvor kvinder fik orgasmer i en såkaldt fMRI-skanner.

Samtidig frigives et væld af forskellige hormoner i dit blod, heriblandt oxytocin, som spiller en vigtig rolle i følelsen af kærlighed, og opioider, hvis effekt minder om rusen fra euforiserende stoffer såsom kokain og heroin.

Resultatet er en følelse af lykke, der ruller gennem hjernen og kroppen.

Forskerne har endnu ikke et klart billede af, hvordan en orgasme opstår, men rytme spiller tilsyneladende en vigtig rolle.

Rytmiske indtryk fra alle vores sanser skaber muligvis en form for trance, der til sidst ender i orgasme.

Nogle forskere mener tilmed, at vores evne til at lave rytmiske bevægelser er blevet opretholdt over millioner af år via seksuel selektion, dvs. vi har foretrukket at få børn med partnere, der havde tilpas med rytme.

Denne præference kan skyldes, at evnen til at lave rytmiske bevægelser er et tegn på generel sundhed og god koordinationsevne.

Sex redder dit liv

Orgasmen er overstået, og vi er nu ved sidste stop på turen. Her skal vi se lidt på, hvordan effekten af sex fortsætter i hele din krop selv lang tid efter selve samlejet.

I de første minutter er du stadig påvirket af de hormoner, som blev frigivet under akten.

Du er høj på oxytocin, som får dig til at føle et tæt og kærligt forhold til personen ved siden af dig. Og opioiderne i dit blod tvinger din krop ned i gear, så du mærker en følelse af træthed.

Alt i alt er denne periode ideel til at blive og hygge i sengen – og en god omgang hygge efter sex vil desuden øge den seksuelle tilfredsstillelse i jeres forhold helt generelt.

Niveauet af oxytocin og opioider falder kort efter, men samlejet har mere vedvarende virkninger. Hos kvinder fører hyppig sex fx til en generel stigning i mængden af østrogen – et hormon, som blandt andet påvirker immunsystemet.

Og undersøgelser viser tilmed, at sex kan forebygge en lang række sygdomme, heriblandt hjerte-karsygdomme og kræft.

5. stop: Immunforsvaret

Immunceller gør klar til graviditet

Sex ændrer kvinders immunsystem. Men præcis hvordan det sker, er endnu uklart.

Hormonet østrogen spiller formentlig en stor rolle, men også bakterier fra partneren, den fysiske påvirkning fra samlejet og signalstoffer i hjernen kan være involveret i ændringerne.

I et amerikansk forsøg afslørede forskerne, at hyppig sex førte til en forskydning i mængden af to forskellige antistoffer i kroppen.

Antistoffer er proteiner, som immunceller frigiver i kampen mod bakterier og virus.

De genkender og binder sig til overfladen af indtrængerne og hjælper immunsystemet med at eliminere truslen. Sex påvirkede især mængden af antistofferne i perioden omkring ægløsning, og forskerne mener, at forskydningen øger chancen for graviditet.

Dels sikrer den sædceller en sikrere passage til æggelederen, dels sørger den for, at det tidlige foster er bedre beskyttet mod infektioner.

6. stop: Prostata

Udløsning beskytter mod kræft

Prostatakræft er den almindeligste type kræft hos mænd over 50 år – men forskerne har opdaget en let måde at forebygge sygdommen på.

En stor amerikansk undersøgelse har afsløret, at mænd, som fik over 21 udløsninger om måneden, havde omkring 20 procent lavere risiko for prostatakræft end mænd, som kun havde 4-7 udløsninger om måneden.

Prostata står for at danne sædvæsken, og forskerne mener, at kræftfremkaldende stoffer muligvis kan ophobe sig i prostata, hvis ikke sædvæsken udskiftes med jævne mellemrum.

7. stop: Hjertet

God sex forebygger hjertesygdomme

Sex er godt for kvinders hjerter. Det viser en stor amerikansk undersøgelse, der kiggede på sammenhængen mellem sexliv og risikoen for hjerte-kar-sygdomme hos ældre mennesker.

Kvinder, som levede i et forhold med ekstremt god sex, havde forholdsvis lav risiko for sygdommene.

Den gavnlige effekt kan blandt andet skyldes, at god sex sænker mængden af stresshormoner i blodet og i det hele taget giver et bedre mentalt helbred.

Undersøgelsen viste til gengæld, at ældre mænd havde bedre af at holde lidt igen med de seksuelle aktiviteter.