Tipoldeforældre

Guldgrube af viden om vores tipoldeforældre er lagt på nettet

64 millioner registreringer om danskernes tipoldeforældre er gjort søgbare i historisk stor kortlægning.

64 millioner registreringer om danskernes tipoldeforældre er gjort søgbare i historisk stor kortlægning.

Shutterstock

Man behøver ikke længere støve rundt i gamle bøger for at finde oplysninger om, hvornår tipoldeforældrene blev døbt og konfirmeret.

Nu kan det ske med nogle få klik på musen.

Det er resultatet af et forskningsprojekt kaldet Link-Lives, som har digitaliseret 64 millioner registreringer af danskere, der levede fra 1787 til 1901.

Det oplyser Rigsarkivet i en pressemeddelelse.

Hundreder af frivillige

Der er tale om den største kortlægning af et lands historiske befolkning nogensinde, fremgår det.

Rygraden bag det nye søgesystem er hundredvis af frivillige, der gennem 25 år har tastet oplysninger ind fra folketællinger, kirkebøger og begravelsesprotokoller.

Det fortæller leder i Københavns Stadsarkiv Mads Neuhard:

"Link-Lives bygger på borgeres engagement i kulturarven. Derfor er det også helt i denne ånd, at vi nu stiller forskernes bearbejdede data til rådighed for offentligheden, så arkivernes kilder kan blive til glæde for endnu flere," siger han.

Det er et tværfagligt samarbejde mellem Rigsarkivet, Københavns Universitet og Københavns Stadsarkiv, der står bag søgesiden Link-Lives.dk.

Man kan søge i to typer af data - personregistreringer og livsforløb.

En personregistrering er en information om en person, som er indtastet fra en historisk kilde. Eksempelvis kirkebøger og folketællinger.

Man kan også søge efter livsforløb. Det er et bud på, hvilke personregistreringer som omhandler den samme person.

Projektet giver ikke bare slægtsforskere adgang til en guldgrube af viden.

Site skal udbygges

Det gør det også muligt at forske på nye måder i livet i 1800-tallets Danmark.

Det siger professor i historie Anne Løkke fra Københavns Universitet:

"Livsforløb for hele befolkningen giver mulighed for at zoome ind på befolkningsgrupper, vi næsten ikke ved noget om. For eksempel kokkepiger, ammer og kvinder i traditionelle mandejob. Vi kommer til at kunne besvare spørgsmål om, hvordan det senere i livet gik fattige børn, som flyttede hjemmefra, før de fyldte 10 år, sammenlignet med børn af forældre, der havde råd til at beholde børnene hjemme til konfirmationen."

Planen er at udbygge søgesiden med oplysninger om danskere, der levede i perioden 1901 og frem til cpr-systemets indførelse i 1968.

Det arbejde vil stå på frem mod 2024.