Hår vokser 0,35 mm om dagen - men der er undtagelser

Dit hårs vokseværk er bestemt af forskellige faktorer. Heldigvis er du ikke helt uden indflydelse, hvis du drømmer om lange lokker.

Hårvækst er også forbundet med vores kost, da håret skal have næring for at vokse.

© Shutterstock

Hvor hurtigt vokser hår?

Hår vokser i gennemsnit 0,35 millimeter om dagen, hvilket bliver til 1,3 centimeter om måneden og 15 centimeter om året.

Det gælder både håret på hovedet og håret på resten af kroppen. Kropsbehåring har dog en kortere cyklus end håret på hovedet, og derfor bliver det sjældent særligt langt.

Hvor hurtigt hår vokser, varierer dog en del fra person til person, da flere faktorer påvirker dit hårs vækstrate.

Hvor hurtigt hår vokser kommer an på:

  • Etnicitet
  • Hårets tykkelse
  • Alder
  • Hormoner
  • Årstid
  • Diæt.

Asiaters hår vokser hurtigst

En undersøgelse fra 2020 viser, at etnicitet påvirker, hvor hurtigt hår vokser.

Undersøgelsen kunne nemlig konkludere, at asiaters hår vokser hurtigst sammenlignet med håret blandt hvide mennesker og afrikanere.

Helt præcist vokser asiaters hår i gennemsnit 0,41 millimeter om dagen, mens hår hos hvide mennesker og afrikanere henholdsvis vokser 0,38 millimeter og 0,28 millimeter om dagen.

Ifølge forskerne har afrikanere generelt også tyndere hår end de to andre etniske grupper, hvilket kan bidrage til den langsommere vækst.

En undersøgelse fra 2015 har fx vist, at tykt hår vokser helt op til 50 procent hurtigere end tyndt hår.

Vækst aftager med alderen

Hvor hurtigt hår vokser er også tæt forbundet med alder, da hårsækkene producerer hår i et langsommere tempo i takt med, at vi bliver ældre.

Ofte vil håret også blive tyndere, og forskning peger på, at det ofte begynder omkring de 40 år.

Hos kvinder ses de største forandringer i hårvækst som regel efter overgangsalderen, hvilket hænger sammen med et faldende niveau af det kvindelige kønshormon østrogen.

Østrogen er med til at holde håret i vækstfasen - den såkaldte anagene fase.

Derfor oplever mange kvinder også, at deres hår bliver længere og fyldigere under graviditet, hvor niveauet af østrogen naturligt stiger.

Hår vokser hurtigere om sommeren

En kinesisk undersøgelse fra 2014 viser, at vores hår vokser ca. 10 procent hurtigere om sommeren.

Det skyldes, at vi, som andre pelsdyr, begynder at fælde, når vejret bliver varmere.

I marts er omkring 90 procent af alle hovedbundens hårsække i den anagene vækstfase, mens antallet falder gradvist frem til september.

Det resulterer i et øget hårtab i sommermånederne, hvilket betyder færre hår og mere overskydende næring i form af fx sukker, mineraler og aminosyrer til de tilbageværende hår.

Færre hår og øget blodcirkulation sikrer mere næring til hårsækkene

En blanding af færre hårstrå, varme og næring sikrer ideelle vækstbetingelser for proteinet keratin, som udgør størstedelen af vores hår.

Sol og varme rammer hår
© Shutterstock/Oliver Larsen

Varme og solstråler øger blodtilførslen til huden og hovedet, fordi blodkarrene udvides for at afgive varmen.

© Shutterstock/Oliver Larsen

Det ekstra blod og de færre hårstrå sørger for mere ilt og næring til de tilbageværende hårsække i form af bl.a. mineraler, aminosyrer og sukker.

Hår vokser
© Shutterstock/Oliver Larsen

Mere ilt og næring betyder, at de keratinproducerende celler i hårsækken vokser og deler sig hurtigere og skubbes op igennem huden som friske hårstrå.

Varieret kost giver håret brændstof

Hårvækst er også tæt forbundet med vores kost, da håret skal have næring for at vokse.

Der er dog ikke noget forskning, der viser, at man som sund og rask kan spise sig til længere og sundere hår.

Dog er der noget at hente, hvis man mangler nogle bestemte vitaminer og mineraler.

Jernmangel, som omkring 20 procent af kvinder lider af, kan fx nedsætte hårvækst og give hårtab. Det samme gælder D-vitaminmangel, som hver femte dansker er ramt af.

En kost med meget lidt protein udfordrer også håret, da hårsækkene primært består af protein og har brug for det til at vokse.

Mangel på vitaminer og mineraler kan i de fleste tilfælde fastslås med en blodprøve hos egen læge.