Forskere har tidligere anslået, at mellem 2 og 2,5 pct. af verdens befolkning lider af ansigtsblindhed. Men resultaterne fra Harvard peger på, at én ud af 33, eller 3,08 pct. af verdens befolkning rammer kriterierne for tilstanden. Og årsagerne kan være meget forskellige.
Det forklarer professor i psykiatri Joseph Degutis, som er førsteforfatter bag undersøgelsen udgivet i det videnskabelige tidsskrift Cortex. Han skelner mellem to forskellige typer af ansigtsblindhed.
Den ene type stammer fra skader i bestemte områder af hjernen og rammer kun omkring 1 ud af 30.000 mennesker i USA. Den anden type ansigtsblindhed er en livslang tilstand, som har en genetisk eller udviklingsmæssig forklaring. Og den er langt mere udbredt, forklarer professoren.
"Alt for strenge kriterier"
Resultaterne i undersøgelsen bygger på spørgeskemaer og test af 3,341 personer, som både blev udspurgt i forhold til problemer med at genkende ansigter i hverdagen og prøvet i deres evne til at lære nye ansigter at kende og genkende ansigterne på kendte personer.
Lidt over 100 personer viste sig at have en eller anden form for ansigtsblindhed, og resultaterne afslørede en mindre gruppe på 31 personer med voldsom ansigtsblindhed og en gruppe på 72 personer med en mildere form af tilstanden.
Harvard-forskerne mener derfor også, at vi bør se ansigtsblindhed mere som et spænd eller en skala, hvor sværhedsgraden hos den enkelte kan variere meget, og at tidligere kriterier for tilstanden har været for skrappe.
"Størstedelen af forskere har brugt alt for strenge diagnostiske kriterier, og mange personer med betydelige genkendelsesproblemer i dagligdagen har forkert fået at vide, at de ikke har prosopagnosi," lyder det fra professor Joseph Degutis til Harvard News.
Han fremhæver, at anerkendelsen af problemet kan være afgørende for den enkelte.
"Det er vigtigt at udvide diagnosen, for selv det at vide, at du har en mild for for ansigtsblindhed kan hjælpe dig til at gøre ting, der reducerer den negative indvirkning i hverdagen, som fx at fortælle kollegerne om det eller opsøge behandling," forklarer han.