Mindre end et halvt sekund. Så kort tid tager det normalt for hjernen at sammensætte næse, øjne, mund og andre ansigtstræk på en person og afkode, hvem de er.
Men så let er det ikke for alle. En procentdel af befolkningen lider af et fænomen kaldet ansigtsblindhed, eller prosopagnosi, som gør det svært at genkende ansigter. Nogle endda i så ekstrem en grad, at de har svært ved at identificere deres eget ansigt i spejlet, eller adskille ansigter fra objekter.
Nu viser en undersøgelse udført af bl.a. forskere fra Harvard Medical School, at fænomenet kan være mere udbredt, end vi hidtil har troet.
Forskere har tidligere anslået, at mellem 2 og 2,5 pct. af verdens befolkning lider af ansigtsblindhed. Men resultaterne fra Harvard peger på, at én ud af 33, eller 3,08 pct. af verdens befolkning rammer kriterierne for tilstanden. Og årsagerne kan være meget forskellige.
Det forklarer professor i psykiatri Joseph Degutis, som er førsteforfatter bag undersøgelsen udgivet i det videnskabelige tidsskrift Cortex. Han skelner mellem to forskellige typer af ansigtsblindhed.
Den ene type stammer fra skader i bestemte områder af hjernen og rammer kun omkring 1 ud af 30.000 mennesker i USA. Den anden type ansigtsblindhed er en livslang tilstand, som har en genetisk eller udviklingsmæssig forklaring. Og den er langt mere udbredt, forklarer professoren.
"Alt for strenge kriterier"
Resultaterne i undersøgelsen bygger på spørgeskemaer og test af 3,341 personer, som både blev udspurgt i forhold til problemer med at genkende ansigter i hverdagen og prøvet i deres evne til at lære nye ansigter at kende og genkende ansigterne på kendte personer.
Ansigter sætter sig fast i hjernen
Ansigtet havner i baghovedet
Når du ser et ansigt, vil 100 mio. lysfølsomme fotoreceptorer i dit øje sende billedet til synscenteret helt omme bagerst i din hjerne.
Hjernecenter leder efter øjne og mund
Hjernecenteret occipital face area i nakkelappen leder efter øjne, næse og mund i synsindtrykket og vurderer, om det er et ansigt.
Nerveceller skaber detaljeret kort
I et område nederst i tindingelappen reagerer hver af nervecellerne på ét bestemt træk i ansigtet, fx hudfarven eller afstanden mellem øjnene. Cellernes samlede aktivitet skaber et kort over hver enkelt lille detalje i det ansigt, du står overfor.
Hjernen gemmer ansigtet
Informationerne om ansigtet gemmes i hjernen. Især hippocampus og pandelappen spiller en vigtig rolle i lagringen.
Lidt over 100 personer viste sig at have en eller anden form for ansigtsblindhed, og resultaterne afslørede en mindre gruppe på 31 personer med voldsom ansigtsblindhed og en gruppe på 72 personer med en mildere form af tilstanden.
Harvard-forskerne mener derfor også, at vi bør se ansigtsblindhed mere som et spænd eller en skala, hvor sværhedsgraden hos den enkelte kan variere meget, og at tidligere kriterier for tilstanden har været for skrappe.
"Størstedelen af forskere har brugt alt for strenge diagnostiske kriterier, og mange personer med betydelige genkendelsesproblemer i dagligdagen har forkert fået at vide, at de ikke har prosopagnosi," lyder det fra professor Joseph Degutis til Harvard News.
Han fremhæver, at anerkendelsen af problemet kan være afgørende for den enkelte.
"Det er vigtigt at udvide diagnosen, for selv det at vide, at du har en mild for for ansigtsblindhed kan hjælpe dig til at gøre ting, der reducerer den negative indvirkning i hverdagen, som fx at fortælle kollegerne om det eller opsøge behandling," forklarer han.