Shutterstock
Her er vinderne af nobelpriserne i medicin eller fysiologi, fysik og kemi.
Mennesket

Her er Nobelprismodtagerne i Medicin, Fysik og Kemi

Nobelpriskomitéen annoncerede i denne uge prismodtagerne i kategorierne Medicin, Fysik og Kemi. Forskerne, der modtager priserne i december, har gjort epokegørende opdagelser i, hvordan ilt påvirker celler. De har forvandlet kosmologi fra spekulation til videnskab - og ændret verden med lithium-ion-batterier.

Publiceret d. 10.10.19
Af Michael Leander

Videnskabens vel nok største adelsmærke, Nobelprisen, blev i denne uge stillet flere forskere i sigte.

Prismodtagerne, der får den fornemme pris den 10. december, har for altid ændret måden, vi lever på - og måden, vi kommer til at leve på.

Medicin eller Fysiologi

Tre forskere - William G. Kaelin, Jr., Sir Peter J. Ratcliffe og Gregg L. Semenza - har gjort skelsættende opdagelser.

Deres forskning er så banebrydende, at vi nu bedre forstår en lang række sygdomme og fysiske tilstande såsom graviditet - men også kræft, sårheling og hjertestop. Det skriver nobelpriskomitéen i en pressemeddelelse.

Læger verden over er med de kommende forskernes hjælp f.eks. blevet klogere på, hvordan kræftceller reagerer under forskellige ilt-koncentrationer - faktisk i en sådan grad, at der nu tales om, hvorvidt det er muligt at "kvæle" kræft ud af kroppen, skriver The Guardian.

Fysik

Også i kategorien Fysik er der tre forskere, som kan se frem til en guldmedalje, et diplom og en klækkelig sum på 9 millioner svenske kroner - svarende til 6.157.761 danske kroner. Én person får dog halvdelen af beløbet, mens de to andre må "nøjes" med en fjerdedel hver.

Fysikeren, som løber med størstedelen, James Peeples, har igennem 50 år revolutioneret kosmologien. Han forvandlede kosmologi fra tankespind til videnskab, skriver komitéen i en pressemeddelelse.

James Peeples er f.eks. manden, der slog fast, at mennesket maksimalt set kun kender en tyvendedel af universet. Resten er mørkt stof mørk energi, som vi endnu ikke har begreb om.

De sidste to fysikere er Michel Mayor og Didier Queloz. De opdagede i 1995 den første exoplanet i kredsløb om en anden stjerne end Solen. Siden har astronomer kortlagt over 4.000 exoplaneter i universet.

Kemi

Det er John B. Goodenough, Stanley Whittingham og Akira Yoshino, som skal deles om prisen i kategorien Kemi, annoncerer komitéen i en pressemeddelelse.

Whittingham forskede i 1970'erne i fossilfrie energiteknologier. Han opfandt et lithium-ion-batteri, hvis anode var fremstillet hovedsageligt af metallisk lithium - og katoden af titanium disulfid. Batteriet havde gode egenskaber ved to volt, men det var også reaktivt og i værste fald eksplosivt.

I 80'erne lykkedes det Goodenough at gøre batteriet dobbelt så kraftfuld - og knap så sprængfarligt. Men det var Yoshino, som slutteligt greb batteri-stafetten og løb i mål i 1985. Han opdagede, at petroleumskoks var langt mere sikkert og kraftfuldt end lithium.

Resultatet var et letvægtsbatteri, som kunne genoplades hundredvis af gange og som blev allemandseje i begyndelsen af 90'erne.

Det blev frontløberen til det batteri, der gør, at du kunne læse denne nyhed på din smartphone.