7 myter om menneskehjernen

Logik ligger i venstre hjernehalvdel – kreativitet i højre

FALSK: Nobelpristageren Roger Sperry undersøgte i 1960’erne forsøgspersoner, der havde fået skåret forbindelserne mellem de to hjernehalvdele over. Han bad dem løse forskellige opgaver, mens han observerede, hvilken side af hjernen der var aktiv. Det førte til myten om, at de to halvdele har skarpt opdelte funktioner.

Forskere har for længst afvist påstandene, da hjerneskanninger viser, at selv simple opgaver aktiverer mange forskellige områder spredt ud over hele hjernen.

Hør artiklerne læst op og få adgang til vores store arkiv – på app, computer og tablet. Lige nu koster de første 14 dage dig ikke en krone.

Nu inddeler forskere hjernen i 52 såkaldte Brodmann-områder, som de bruger som et landkort over hjernen. Områderne er hver især vigtige for særlige opgaver, men deres forbindelser er mindst lige så betydningsfulde.

Hjerneforskere har for nylig kortlagt felter omkring panden, bag øret og på venstre side på toppen af hjernen, hvis samarbejde er vigtigt for intelligens.

Intet tyder på, at en hjernehalvdel har flere logiske eller kreative områder end den anden.

Du mister hjerneceller, når du drikker

FALSK: Når du vågner op efter en våd julefrokost, har du nøjagtig det samme antal hjerneceller som dagen før.

Det slog et hold danske forskere fast, da de i 1993 optalte nerveceller i hjernebarken hos alkoholikere og kontrolpersoner. Hjernebarken er hele det yderste lag på hjernen, hvor et hav af hjernens forbindelser finder sted.

Til gengæld opdagede forskerholdet, at de hvide områder af hjernen, hvor cellernes ledninger til kommunikation løber, var skrumpet hos alkoholikere. Alkohol nedbryder det isolerende lag, der ligger omkring ledningerne.

Uden det isolerende lag sænkes hastigheden af hjernens kommunikation fra 120 m/s til 1 m/s, og nervecellerne bliver ubrugelige. Forskerne ved ikke, præcis hvordan alkohol nedbryder cellernes isolering.

I hippocampus, hjernens hukommelsescenter, ser det ydermere ud til, at alkohol påvirker gener, der nedbryder nerveceller, skrumper hjernevæv og hæmmer nye cellers dannelse. Det forklarer, hvorfor alkoholikere ofte har problemer med at huske.

Vi bruger kun 10 % af hjernen

FALSK: Vi bruger ikke hele hjernen på en gang, men alle dele kommer på arbejde i løbet af en dag. Forskere måler hjernens aktivitet ved at lade patienter indtage et såkaldt radioaktivt mærket sukker.

Hjernen kører på sukker, og i en PET-skanner kan forskerne se de områder, der arbejder, lyse op – langt mere end 10 pct.

Forestil dig, at du går en tur langs stranden. Når du bevæger dine muskler, bruger du områder på toppen og siden af hjernen (motorisk hjernebark).

Du fornemmer sandet – her er områderne lige bagved aktive (somatosensorisk bark).

Du ser, hvor du går, og aktiverer den bagerste del af hjernen (synsbarken).

Når du indsnuser den friske strandluft, bruger du den inderste del af hjernebarken (lugtebarken). Mens du slentrer ad stranden, tænker du en række tanker, som dannes forrest i hjernen (frontallappen).

Video: Mød din bløde hjerne

Bag et beskyttende kranie flyder din hjerne netop nu i et trygt kammer af rygmarvsvæske - som en bøje i vandet. Og det er der god grund til.

Hjernen består af 100 milliarder nerveceller

FALSK: I gamle lærebøger kan du læse, at din hovedskal er bolig for hele 100 milliarder nerveceller.

Nervecellerne er hjernens vigtigste celler, og derfor er de omgivet af forskellige typer støtteceller, der bl.a. beskytter dem mod skadelige stoffer og isolerer deres forbindelser, så de kan sende elektriske signaler hurtigt og effektivt til hinanden.

Men lærebøgerne måtte skrives om efter år 2009, da det for første gang lykkedes et hold forskere at tælle efter. Med en ny metode med navnet isotrop fraktionering opløser og adskiller laboratorieteknikere hjernens dele.

Forskerholdet regnede sig frem til, at hjernen indeholder 86 milliarder nerveceller – hele 14 pct. færre, end hvad de hidtil havde troet. Forskellen svarer til 18 kattehjerner.

Hjernens 86 milliarder nerveceller har dog selskab af 85 milliarder støtteceller, som de er dybt afhængige af for at kunne holde styr på hver en tanke og muskel, du sætter i gang.

I forsøget kortlagde forskerne også, hvordan nervecellerne fordeler sig i hjernen, og opdagede, at der er stor forskel på storhjernen, lillehjernen og hjernestammen.

Storhjernen fylder klart mest, men rummer kun omkring en femtedel af det samlede antal nerveceller. Her er støttecellerne i overtal. Forskerne vil nu opklare hvorfor.

Mozart gør babyer klogere

SANDT OG FALSK: I 1993 satte et opfindsomt forskerhold en gruppe universitetsstuderende til at høre Mozart inden en IQ-test. Ved forsøgets afslutning viste det sig, at den gruppe, der havde hørt de klassiske toner, scorede otte IQ-point mere end kontrolgruppen.

Rygtet om Mozart-effekten spredte sig hurtigt, og snart spillede forældre over hele verden Mozart for deres børn, i håbet om at de skulle vokse op og blive genier.

Selvom det oprindelige studie blev fejlfortolket, udvikler børns hjerner sig i visse områder, når de opdrages med musik.

Undersøgelser viser, at musik påvirker hjernens udvikling flere steder. Når børn hører musik eller lærer at spille på et instrument, dannes nye forbindelser imellem hjernecellerne i flere områder – børnene får en bedre koncentration, større indlæring og stærkere sproglige og motoriske evner.

Nyere studier viser, at fostre allerede fra 25. uge af graviditeten er i stand til at høre musik udefra. Efter fødslen kan babyerne genkende de melodier, der blev spillet for
dem, mens de lå i livmoderen, og deres hjerneaktivitet er højere end ved melodier, de ikke har hørt før.

Hjernen styrer skjulte sanser

SANDT: I takt med at vi bliver klogere på menneskets anatomi, opdager forskerne, at vi har langt flere sanser end de klassiske fem.

Hjernen modtager sanseindtryk fra millioner af receptorer rundt omkring i og på kroppen. Receptorer er små sanseenheder, der fx mærker smerte, temperatur, kløe eller tryk – vigtig information, som hjernen skal bruge til at passe på kroppen.

Receptorerne er forbundet med nerveceller, der omsætter informationerne til et elektrisk signal og sender det op til hjernen. Her bearbejder hjernen sanseindtryk og reagerer.

En af de hemmelige sanser, hjernen styrer, hedder proprioception. Sansen er et samarbejde mellem muskelceller, rygmarvens nerveceller og lillehjernen og gør dig i stand til at bevæge arme og ben kontrolleret – selv med lukkede øjne.

Med sansen "proprioseption" holder hjernen styr på hvor dine lemmer er – selv når du bevæger dig med lukkede øjne.