Dreamstime & Claus Lunau

7 myter om menneskehjernen

Mandens er størst, den skrumper, når du drikker, og Mozart gør den stærkere. Få styr på fup og fakta om det mest myteomspundne af vores organer: hjernen.

MÆND VS. KVINDER

Mænd har større hjerner end kvinder

SANDT: Målt udelukkende på vægt løber mændene med sejren. I 2014 målte engelske forskere flere tusind hjerner og slog fast, at mandens hjerne i gennemsnit er 8-13 pct. større end kvindens.

Men størrelse er ikke alt. Kvinders hjerner ser ud til at have en bedre intern kommunikation end mænds. Bindeleddet mellem de to hjernehalvdele – corpus callosum – er tykkest hos kvinder, og det tyder på, at kvinder hurtigere kan skifte fra en opgave i den ene side af hjernen til én i den anden side.

Forskere har også opdaget forskelle i kønnenes fordeling af hjernens såkaldte grå og hvide substans. Grå substans består af hjernecellernes kerner, mens hvid substans rummer deres ledninger, axonerne, der bringer signaler fra en celle til en anden.

Bliv skarp i hjernen med vores digitale abonnement. Lige nu får du 14 DAGE FOR 0 KRONER.

Med andre ord står hjernens hvide områder for kommunikation, mens de grå er kontrolcentre. Kvinder har ofte mere grå substans, og mænd mere hvid.

Hos mænd er dele af det såkaldte limbiske system større end hos kvinder – her styres hukommelse, frygt, følelser, adfærd og lugtesans.

Nogle forskere begrunder forskellen med, at urtidens mænd ofte skulle håndtere frygt og fare, når de gik på jagt.

Hos kvinder er dele af frontallappen forrest på hjernen større end hos mænd. Her reguleres bl.a. empati, og forskellen forklarer måske, hvorfor mænd oftere har en mere aggressiv adfærd end kvinder.

MÆND

er mere udviklede ved hippocampus og amygdala – her reguleres bl.a. hukommelse og frygt.

Shutterstock & Oliver Larsen

KVINDER

har en frontallap, der er mere udviklet end mændenes. Her reguleres bl.a. empati og selvkontrol.

Shutterstock & Oliver Larsen

MÆND

har et limbisk system, der er lidt større end kvinders. Her ligger centre, der styrer bl.a. følelser, adfærd og lugtesans.

Shutterstock & Oliver Larsen

KVINDER

har et lidt større sprogcenter end mænd – det såkaldte Brocas talecenter.

Shutterstock & Oliver Larsen

MÆND

har ofte mere hvid substans end kvinder – her kommunikerer hjernens celler med hinanden.

Shutterstock & Oliver Larsen

KVINDER

har ofte mere grå substans end mænd. Her kontrollerer hjernen sine signaler.

Shutterstock & Oliver Larsen

HJERNENS HALVDELE

Logik ligger i venstre hjernehalvdel – kreativitet i højre

FALSK: Nobelpristageren Roger Sperry undersøgte i 1960’erne forsøgspersoner, der havde fået skåret forbindelserne mellem de to hjernehalvdele over. Han bad dem løse forskellige opgaver, mens han observerede, hvilken side af hjernen der var aktiv. Det førte til myten om, at de to halvdele har skarpt opdelte funktioner.

Forskere har for længst afvist påstandene, da hjerneskanninger viser, at selv simple opgaver aktiverer mange forskellige områder spredt ud over hele hjernen.

Hør artiklerne læst op og få adgang til vores store arkiv – på app, computer og tablet. Lige nu koster de første 14 dage dig ikke en krone.

Nu inddeler forskere hjernen i 52 såkaldte Brodmann-områder, som de bruger som et landkort over hjernen. Områderne er hver især vigtige for særlige opgaver, men deres forbindelser er mindst lige så betydningsfulde.

Hjerneforskere har for nylig kortlagt felter omkring panden, bag øret og på venstre side på toppen af hjernen, hvis samarbejde er vigtigt for intelligens.

Intet tyder på, at en hjernehalvdel har flere logiske eller kreative områder end den anden.

ALKOHOL

Du mister hjerneceller, når du drikker

FALSK: Når du vågner op efter en våd julefrokost, har du nøjagtig det samme antal hjerneceller som dagen før.

Det slog et hold danske forskere fast, da de i 1993 optalte nerveceller i hjernebarken hos alkoholikere og kontrolpersoner. Hjernebarken er hele det yderste lag på hjernen, hvor et hav af hjernens forbindelser finder sted.

Til gengæld opdagede forskerholdet, at de hvide områder af hjernen, hvor cellernes ledninger til kommunikation løber, var skrumpet hos alkoholikere. Alkohol nedbryder det isolerende lag, der ligger omkring ledningerne.

Uden det isolerende lag sænkes hastigheden af hjernens kommunikation fra 120 m/s til 1 m/s, og nervecellerne bliver ubrugelige. Forskerne ved ikke, præcis hvordan alkohol nedbryder cellernes isolering.

I hippocampus, hjernens hukommelsescenter, ser det ydermere ud til, at alkohol påvirker gener, der nedbryder nerveceller, skrumper hjernevæv og hæmmer nye cellers dannelse. Det forklarer, hvorfor alkoholikere ofte har problemer med at huske.

Alkoholmisbrug skaber hul i hjernen

© Marlene Oscar Berman & Susan M.M. Ruiz

Alkoholisk hjerne

Hul i hjernen observerede forskere, da de skannede en 72-årig kvinde med et alkoholmisbrug. Hvor en rask hjerne er fyldt med såkaldt hvid substans, er her et gabende hul.

© Marlene Oscar Berman & Susan M.M. Ruiz

Kontrolhjerne

Mindre hulrum findes normalt flere steder i hjernen. Her dannes den såkaldte rygmarvsvæske, der beskytter hjernens skrøbelige væv mod bl.a. store trykforskelle.

HJERNEKAPACITET

Vi bruger kun 10 % af hjernen

FALSK: Vi bruger ikke hele hjernen på en gang, men alle dele kommer på arbejde i løbet af en dag. Forskere måler hjernens aktivitet ved at lade patienter indtage et såkaldt radioaktivt mærket sukker.

Hjernen kører på sukker, og i en PET-skanner kan forskerne se de områder, der arbejder, lyse op – langt mere end 10 pct.

Forestil dig, at du går en tur langs stranden. Når du bevæger dine muskler, bruger du områder på toppen og siden af hjernen (motorisk hjernebark).

Du fornemmer sandet – her er områderne lige bagved aktive (somatosensorisk bark).

Du ser, hvor du går, og aktiverer den bagerste del af hjernen (synsbarken).

Når du indsnuser den friske strandluft, bruger du den inderste del af hjernebarken (lugtebarken). Mens du slentrer ad stranden, tænker du en række tanker, som dannes forrest i hjernen (frontallappen).

Video: Mød din bløde hjerne

Bag et beskyttende kranie flyder din hjerne netop nu i et trygt kammer af rygmarvsvæske - som en bøje i vandet. Og det er der god grund til.

Copyright: "Neuroanatomy Video Lab: Brain Dissections" by permission of Suzanne S. Stensaas, Ph.D., University of Utah School of Medicine. This movie is licensed under a Creative Commons Attribution-NonCommerical-ShareAlike License.

HJERNECELLER

Hjernen består af 100 milliarder nerveceller

FALSK: I gamle lærebøger kan du læse, at din hovedskal er bolig for hele 100 milliarder nerveceller.

Nervecellerne er hjernens vigtigste celler, og derfor er de omgivet af forskellige typer støtteceller, der bl.a. beskytter dem mod skadelige stoffer og isolerer deres forbindelser, så de kan sende elektriske signaler hurtigt og effektivt til hinanden.

Men lærebøgerne måtte skrives om efter år 2009, da det for første gang lykkedes et hold forskere at tælle efter. Med en ny metode med navnet isotrop fraktionering opløser og adskiller laboratorieteknikere hjernens dele.

Forskerholdet regnede sig frem til, at hjernen indeholder 86 milliarder nerveceller – hele 14 pct. færre, end hvad de hidtil havde troet. Forskellen svarer til 18 kattehjerner.

Hjernens 86 milliarder nerveceller har dog selskab af 85 milliarder støtteceller, som de er dybt afhængige af for at kunne holde styr på hver en tanke og muskel, du sætter i gang.

I forsøget kortlagde forskerne også, hvordan nervecellerne fordeler sig i hjernen, og opdagede, at der er stor forskel på storhjernen, lillehjernen og hjernestammen.

Storhjernen fylder klart mest, men rummer kun omkring en femtedel af det samlede antal nerveceller. Her er støttecellerne i overtal. Forskerne vil nu opklare hvorfor.

© Shutterstock

Bevægelsescenter huser flest hjerneceller

Storhjernen (rød)

Udgør 82 pct. af hjernens masse, men rummer kun 19 pct. af hjernens nerveceller.

Lillehjernen (blå)

Udgør 10 pct. af hjernens masse, men rummer hele 80 pct. af hjernens nerveceller.

Hjernestammen (gul)

Udgør 8 pct. af hjernens masse og rummer kun 1 pct. af hjernens nerveceller.

MUSIK

Mozart gør babyer klogere

SANDT OG FALSK: I 1993 satte et opfindsomt forskerhold en gruppe universitetsstuderende til at høre Mozart inden en IQ-test. Ved forsøgets afslutning viste det sig, at den gruppe, der havde hørt de klassiske toner, scorede otte IQ-point mere end kontrolgruppen.

Rygtet om Mozart-effekten spredte sig hurtigt, og snart spillede forældre over hele verden Mozart for deres børn, i håbet om at de skulle vokse op og blive genier.

Selvom det oprindelige studie blev fejlfortolket, udvikler børns hjerner sig i visse områder, når de opdrages med musik.

Undersøgelser viser, at musik påvirker hjernens udvikling flere steder. Når børn hører musik eller lærer at spille på et instrument, dannes nye forbindelser imellem hjernecellerne i flere områder – børnene får en bedre koncentration, større indlæring og stærkere sproglige og motoriske evner.

Nyere studier viser, at fostre allerede fra 25. uge af graviditeten er i stand til at høre musik udefra. Efter fødslen kan babyerne genkende de melodier, der blev spillet for
dem, mens de lå i livmoderen, og deres hjerneaktivitet er højere end ved melodier, de ikke har hørt før.

Nyfødte babyer husker de toner, de har hørt, mens de lå i liv­moderen. Efter 25 uger i maven er hjernens hørecentre nemlig klar til at opfange musik. Videoen viser en MRI-scanning af et foster, der er omkring 20 uger gammelt.

SANSER

Hjernen styrer skjulte sanser

SANDT: I takt med at vi bliver klogere på menneskets anatomi, opdager forskerne, at vi har langt flere sanser end de klassiske fem.

Hjernen modtager sanseindtryk fra millioner af receptorer rundt omkring i og på kroppen. Receptorer er små sanseenheder, der fx mærker smerte, temperatur, kløe eller tryk – vigtig information, som hjernen skal bruge til at passe på kroppen.

Receptorerne er forbundet med nerveceller, der omsætter informationerne til et elektrisk signal og sender det op til hjernen. Her bearbejder hjernen sanseindtryk og reagerer.

En af de hemmelige sanser, hjernen styrer, hedder proprioception. Sansen er et samarbejde mellem muskelceller, rygmarvens nerveceller og lillehjernen og gør dig i stand til at bevæge arme og ben kontrolleret – selv med lukkede øjne.

Med sansen "proprioseption" holder hjernen styr på hvor dine lemmer er – selv når du bevæger dig med lukkede øjne.