Forskerne har længe mistænkt skizofreni for at være arveligt. Men de har manglet de fældende beviser. Det laver en kæmpe undersøgelse nu om på.
Gennem to år har et forskningskonsortium af flere universiteter indsamlet data fra 24.000 personer med skizofreni og 97.000, som ikke har sygdommen. Forskerne fokuserede især på 10 gener. Og med god grund.
Hvis en person har bare ét af de 10 nyopdagede gener, øger det risikoen for at udvikle skizofreni fra 4 og op til 50 gange.
Den banebrydende opdagelse gjorde forskerne ved at studere den del af dna'et, som koder for protein - exomet.
En sammenkøring af de syge og raske personers gensammensætningen - hvor hver person har 20.344 gener, som koder for protein - afslørede, at 10 syge gener var overrepræsenteret hos personer med skizofreni.
Skizofrene hjerner kommunikerer anderledes
Flere undersøgelser har vist, at hjernen hos skizofrene patienter er opbygget og fungerer anderledes end hos raske personer.
Ian Ellison-Wright og Ed Bullmore fra University of Cambridge i England analyserede i 2009 skanninger fra 2.058 skizofrene personer - fra i alt 42 undersøgelser.
Undersøgelsen viste, at skizofrene patienter havde markant færre nervebaner i to områder af pande- og tindingelap.
Disse områder er kritiske for kommunikationen mellem thalamus, pandelappen og cingulate gyrus samt mellem blandt andet pandelap, tindingelap og isselapperne.
Årsagerne til den skizofrene persons adfærd skal netop findes i miskommunikationen mellem disse seks områder i hjernen. Se med nedenfor.
Den skizofrene hjerne
Pannelappen
Det er blandt andet her følelsen af selvværd bor.
Skizofrene personer trækker sig ofte ind i sig selv og isolerer sig fra familie og venner.
Isselappen
Det er her sanseindtryk bliver bearbejdet.
Skizofrene personer kan opleve hallucinationer i form af stemmer, lugte, smag eller berøring.
Corpus stratium
Det er her vores motivation og planlægning bor - groft sagt.
Skizofrene personer mister ofte interessen for dagligdagsopgaver som job eller uddannelse.
Thalamus
Den er også kendt som vores mellemstation for sanseindtryk.
Det er blandt andet her vores bevidsthedsopfattelse, søvnbehov og opmærksomhed reguleres.
Hippocampus
Det er her hukommelsens minder ligger opmagasineret.
Skizofrene personer har ofte nedsat hukommelse. Især korttidshukommelsen er nedsat, fordi forbindelsen mellem centrene er ude af balance.
Tindingelap
Det her bevægelserne komme til live.
Skizofrene personer kan have såkaldte katatone symptomer - altså foretage uønskede og ukontrollerede bevægelser som f.eks. formålsløs gåen eller hamren på ting.
Cingulate gyrus
Det er her opmærksomheden bor, og hvor følelser omdannes til adfærd.
Skizofrene personer oplever i værste tilfælde vrangforestillinger, undertiden bizarre og hyppigt forfølgelsesprægede.
Sygdommen i fremtiden
To af de 10 gener, der blev fundet i undersøgelsen, hedder GRIA3 og GRIN2A.
De to gener koder begge for neurotransmitteren glutamat. Men da generne er syge og ikke koder normalt, opstår der en ubalance i glutamat-reguleringen.
Dén ubalance kan også findes hos mennesker på stoffer som PCP eller ketamin, der i deres rus udviser skizofren-lignende symptomer.
Opdagelsen af GRIA3 og GRIN2A - og deres afgørende rolle i glutamat-reguleringen - gør, at der nu kan forskes målrettet i medicin på netop dette område til personer med skizofreni.
Undersøgelsen har også åbnet forskernes øjne for yderligere 30 gener, som personer med skizofreni og autisme ofte har til fælles. Det betyder, at der kan være forbindelser, hvor videnskaben først lige har kradset i overfladen.