10 ubehagelige lyde: Derfor hader du dem
De giver os kuldegysninger og ubehag. Forskere har fundet de ti mest ubehagelige lyde – og de har fundet ud af, hvorfor vi hader dem.

Lange negle ned ad en tavle, en skrabende gaffel på tallerkenen og babygråd. Bestemte lyde kan føre til stort ubehag,
Et forskerhold fra Newcastle University undersøgte i 2012 sammenhængen mellem lyde og ubehag hos mennesker og skabte ud fra den undersøgelse en liste over de 10 mest ubehagelige lyde.
Frekvens afgør irritation
Forskerholdet scannede 13 personer i en MR-scanner, mens de afspillede forskellige lyde for dem. Samtidig skulle forsøgspersonerne angive, hvor ubehagelige de syntes, lydene var.
Analyser af resultaterne viste, at det især er lyde med en frekvens på mellem 2000 og 5000 hertz, vi har svært ved at håndtere. Det er bl.a. i dette felt, lyden af skrig ligger.