1. Hvornår vidste du, at du skulle være forsker?
Jeg har altid været meget nysgerrig af natur, men det var først, da jeg mødte min mand, Edvard, psykolog og professor ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet (NTNU), at jeg besluttede mig for at blive forsker.
Før det troede jeg ikke, at videnskab var den vej, jeg skulle gå.
2. Hvad er din største kilde til inspiration?
Nysgerrighed og de øjeblikke, hvor jeg lærer noget nyt, som jeg ikke forstod tidligere. Det er den mest overvældende følelse.
Den nye viden kan komme, når jeg fx får øje på et mønster i noget data, som jeg ikke tidligere har kunnet se, eller når jeg diskuterer et nyt forskningsresultat med mine kollegaer.
Det er en af de største velsignelser i mit liv at få lov til at arbejde i så spændende et miljø.
Blå bog
3. Hvad er menneskets største bedrift?
Månelandingen i 1969. Alt det videnskabelige ingeniørarbejde skulle gå op i en højere enhed for at få John F. Kennedys drøm til at gå i opfyldelse.
Som præsidenten selv udtrykte det: “Vi vælger at rejse til Månen i dette årti og at gøre andre ting, ikke fordi det er let, men fordi det er svært”.
Kun Neil Armstrong (tv.) og Edwin “Buzz” Aldrin (th.) landede på Månen. I midten af billedet ses Michael Collins, der kredsede om Månen i kommandomodulet Columbia.
Der har naturligvis også været andre videnskabelige kvantespring siden – fra forståelsen af, hvordan vira opfører sig, og den efterfølgende udvikling af vacciner og antibiotika til en større forståelse for, hvordan de mange processer i hjernen fungerer.
4. Hvad er du mest stolt af at have opnået i dit arbejde?
Mest af alt er jeg stolt over at have stiftet et forskningsinstitut sammen med min tidligere mand, Edvard.
Vi har opnået mange utrolige resultater i samarbejde med vores kollegaer; bl.a. har vi påvist en hidtil ukendt type nervecelle i hjernen kaldet gitterceller.
Gitterceller er vigtige for stedsansen og evnen til at orientere os i et landskab, og opdagelsen blev et paradigmeskift inden for neurovidenskaben.
5. Hvad er de største ubesvarede spørgsmål?
Vi ved stadig ikke, hvorfor nogle celler i hjernen tilsyneladende er ekstra sårbare og dør ved hjernesygdomme som fx alzheimer.
Gittercellerne, som vi opdagede i vores laboratorium, sidder i et lille område af hjernen ved navn entorhinal cortex, og det er de første celler, som dør hos patienter med alzheimer.
Alzheimers sygdom nedbryder langsomt hjernen. Billedet viser, hvordan en normal hjerne (venstre) ser ud i forhold til hjernen hos en person med alvorlig Alzheimers (højre).
Hvis det lykkes os at finde en måde at stoppe disse celler fra at dø, kan vi stoppe lidelserne hos rigtig mange – ikke blot de mennesker, der bliver ramt af sygdommen, men også deres familier og venner.
6. Hvilken person vil du gerne møde – død eller levende?
Den østrigske læge Sigmund Freud. Hans arbejde med og analyse af neurotiske middelklassepatienter lå til grund for udviklingen af psykoanalysen i begyndelsen af forrige århundrede.
På grund af sin paradigmatiske udvikling af psykoanalysen anses Sigmund Freud som værende en af 1900-tallets største og mest betydningsfulde tænkere.
Freud havde så få videnskabelige værktøjer til rådighed og formåede alligevel at udvikle banebrydende og fascinerende teorier om menneskets psyke.
Jeg ville elske at blive meget klogere på, hvordan han tænkte.
7. Hvilken videnskabelig opdagelse blæste dig sidst bagover?
CRISPR-teknologien er en af de mest utrolige opfindelser de seneste årtier.
CRISPR er et genetisk værktøj, som gør forskerne i stand til præcist og billigt at ændre på forskellige gener i et utal af organismer – fra mennesker til planter.
CRISPR-teknologien
1. Virus bringer værktøj ind i cellen
Til at bringe genværktøjet CRISPR-CAS9 ind i fx en plante får forskerne hjælp af en virus eller bakterie, der inficerer cellerne og bærer hele værktøjssættet med sig. Det mikroskopiske værktøj består af en guide, en saks og en skabelon.
2. Guide-rna finder vej til målet
Med CRISPR-Cas9-metoden kan forskerne sigte præcist mod et bestemt sted i dna’et. Det sker ved hjælp af et stykke specialdesignet rna – minder om dna – der fungerer som guide og finder frem til det matchende stykke dna.
3. Enzymsaks klipper dna-streng over
Enzymet CAS9 fungerer som en saks, der kan klippe i dna’et. Den klipper ikke noget dna ud, men åbner blot strengen dér, hvor forskerne vil indsætte ny arvemasse.
4. Skabelon leverer ny kode
Cellen begynder at reparere skaden ved at udskifte dna’et omkring hullet. Genværktøjet tilbyder en skabelon, der ligner dna’et på det sted, hvor strengen blev skåret over, og får på den måde cellen til at sætte en ny kode ind i dna’et.
Teknologien gør det muligt at ændre gener i alle syge organismer, hvilket ikke blot åbner op for et væld af nye muligheder inden for genterapi, men udvider feltet for videnskabelig forskning generelt.
