Du tænker nok ikke over det. Men dine ører bliver konstant bombarderet af lydbølger, som rammer din trommehinde, der sender dem videre ind i øresneglen, hvor fine sansehår til sidst giver hjernen besked om lyden.
Ligesom alt andet i din krop er din høresans en kompliceret proces, der kræver et avanceret samspil mellem hjernen og mange små finere dele. Og selvom de fleste af os måske tager høresansen for givet, viser flere nyere undersøgelser, at du med god grund bør være ekstra opmærksom på forandringer i hørelsen - både hos dig selv og andre.
Ifølge forskere kan der nemlig være en sammenhæng mellem nedsat hørelse i voksenlivet og øget risiko for demens senere. Det forklarer Asmus Vogel, som er neuropsykolog ved Nationalt Videnscenter for Demens i Danmark.
"Der er lavet flere store engelske undersøgelser af de største risikofaktorer for demens, og her er nedsat hørelse nævnt som den største potentielt modificerbare (mulig at ændre red.) risikofaktor," siger han.
Dobbelt så stor risiko
En af de store undersøgelser udkom i det videnskabelige tidsskrift Alzheimer’s Association i juli sidste år. Her tog forskere fra bl.a. University of Oxford udgangspunkt i hele 82.039 personer over 60 år fra en stor medicinsk database kaldet UK biobank.
Deltagerne udførte en test, der undersøgte deres evne til at opfange små bidder af tale i støjende omgivelser. Forskerne opdagede, at deltagere med dårlig hørelse også havde næsten dobbelt så stor risiko for at udvikle demens senere i livet sammenlignet med de deltagere, der hørte normalt.
Forskerne kiggede også på, om den øgede risiko for demens skyldtes andre faktorer, som fx social isolation og depression som følge af høretabet. Men det fandt de kun begrænsede beviser for.
Undgå de store risikofaktorer
Forskerne bag undersøgelsen understreger, at det ikke er muligt at lave en direkte årsagssammenhæng, men at resultatet er i tråd med flere andre undersøgelser.
Blandt andet en rapport fra det anerkendte videnskabelige tidskrift The Lancet, som helt tilbage i 2017 listede nedsat hørelse som én blandt ni store forebyggelige risikofaktorer for demens. Siden er tre nyopdagede risikofaktorer blevet tilføjet, så listen nu tæller i alt 12 store risikofaktorer.
Årsagen har forskerne endnu ikke fundet. Men neuropsykolog Asmus Vogel peger på flere mulige forklaringer.
"En årsag kan være, at de processer, der nedbryder hjerner, ved fx demenssygdommen alzheimer, også rammer hørelsen," forklarer han.
"En anden mekanisme kan være, at man på grund af nedsat hørelse skal overanstrenge sig for at tage verden til sig - lidt ligesom hvis man har nedsat syn og ikke har briller på. Og det kan potentielt slide på hjernen," siger han.
Sig det til folk
Asmus Vogel understreger, at der endnu ikke er lavet en undersøgelse, som direkte viser, at vi kan undgå kognitiv svækkelse og demens ved fx at give folk høreapparater.
Men ifølge ham er de seneste års undersøgelser en vigtig påmindelse om at holde øje med små ændringer hos os selv og andre, da demenssygdomme og kognitiv svækkelse ikke er noget, vi kan kurere.
Derfor er det vigtigt at forebygge og bremse udviklingen og fx få undersøgt sin hørelse og sørge for, at høreapparater er indstillet korrekt.
"Det er vigtigt at gøre folk opmærksomme på, hvis man ikke synes, de hører godt nok, da nedsat hørelse ofte er en ting, man kan vænne sig til over tid hos sig selv. Men i sidste ende kan det altså få betydning for hjernefunktionen," siger han.