For første gang har forskere undersøgt, hvor effektivt hjernecellerne er forbundet med hinanden hos forskellige pattedyr. Forskere fra Tel Aviv University i Israel kortlagde hjernens nerveforbindelser hos 130 arter – lige fra rotter og flagermus til delfiner og mennesker.
Forskernes mål for effektiviteten var, hvor nemt et signal kunne nå fra én tilfældig hjernecelle til en anden, dvs. hvor mange kontaktled, de såkaldte synapser, signalet skulle passere undervejs.
Antallet af kontaktled mellem to tilfældige hjerneceller er et mål for hjernens effektivitet.
Forskernes forventning var, at menneskehjernen ville have det mest effektive netværk, men overraskende nok viste det sig, at alle dyrenes netværk overordnet set var lige effektive.
Opdagelsen er en universel lov
Til gengæld var der betydelige lokale forskelle. Nogle dyr havde fx meget effektive netværk i hver hjernehalvdel for sig, men dårlige forbindelser mellem halvdelene. Hos andre var det omvendt.
Og det samme gjorde sig gældende, når forskerne sammenlignede enkelte individer inden for samme art.
Både formen og størrelsen på pattedyrs hjerner varierer voldsomt, men effektiviteten i cellernes netværk er næsten ens – fx hos delfinen (tv.), mennesket (th.) og rotten (nederst).
Hvis fx en person havde et meget effektivt netværk i ét område af hjernen, var der til gengæld lav effektivitet i et andet.
Forskerne kalder selv deres opdagelse for en “universel lov”, der bl.a. kan forklare, at et særligt medfødt talent, fx for sport eller musik, ofte modsvares af dårligere forudsætninger på andre områder.
