De fleste kender følelsen af at skulle lede efter et bestemt ord, som pludselig er forsvundet.
Forestil dig, at det sker med flere af ordene, hver gang du forsøger at forme en sætning.
Sådan kan livet se ud for en person med hjernelidelsen afasi, som er mere udbredt end fx parkinson og sklerose, men kun kendt af 9 procent af befolkningen.
Men hvad er symptomerne? Og skal du være bange, hvis du ikke kan finde et ord? Få svarene her.
"Vores elskede Bruce har fået helbredsproblemer og er for nyligt blevet diagnosticeret med afasi, som vanskeliggør hans kognitive evner". Sådan skrev skuespillerens ekskone Demi Moore i et opslag på Instagram. Opslaget er også underskrevet af Bruce Willis nuværende kone Emma Heming (på billedet) og parrets to børn. Skuespillerens pårørende har endnu ikke oplyst, hvad årsagen til afasien er.
Ét ord sætter hjernen på arbejde
Hver eneste gang, du skal sige et ord, begynder en ekstremt kompliceret kædereaktion i din hjerne - helt uden du tænker over det:
Du skal fx omsætte tanker til ord, huske hvordan ordet lyder og lægge en kompliceret plan for, hvordan ordet skal siges.
Og til allersidst sætter hjernens såkaldte bevægelsescenter så gang i en række muskler i munden og svælget, som udtaler ordet.
Men for mennesker med afasi er den komplicerede kædereaktion gået i kludder i et eller flere led. Og lidelsen dækker over en tabt evne til at tale og i nogle tilfælde også en tabt evne til at forstå tale. Selve ordet afasi er da også græsk for 'intet sprog'.
Afasi har dog intet at gøre med intelligens, som nogen fejlagtigt tror.
Afasi rammer helt forskelligt
Der er ikke to mennesker, der rammes af afasi på samme måde. Men tilstanden opstår, når de områder af vores hjerne, som er involveret i sprog, går i stykker.
Det kan fx være et lille center i hjernebarken kaldet Brocas område, som ofte er placeret i vores venstre hjernehalvdel og har altafgørende betydning for evnen til at tale.
Det såkaldte Broca's område i hjernen er et af de hjernecentre, som er forbundet med både sprog og musik.
Personer med skader i Brocas område udelukker måske enkelte ord, når de taler. Men de kan stadig tale i korte, meningsfulde sætninger, som fx: "Vil have mad." De kan som regel også forstå, når andre taler.
VIDEO: Se en person med Brocas afasi
Afasien kan også skyldes skader i et center placeret i den bagerste tredjedel af vores hjerne, kaldet Wernickes område.
Personer med skader i Wernickes område kan ofte kan tale i lange, men uforståelige sætninger, hvor de bruger unødvendige ord eller opfinder helt nye. De kan også have svært for dem at forstå, hvad andre siger.
Den mest alvorlige type af afasi rammer flere hjerneområder på én gang og kaldes global afasi. Her kan patienterne både have alvorlige problemer med at tale og forstå.
VIDEO: Se en person med Wernickes afasi
Taleterapi reparerer hjernen
Den hyppigste årsag til afasi er hjerneblødninger, men også hævelser fra tumorer, ulykker og hjernesygdomme, som fx demens, kan ødelægge hjernens talecentre.
Ved demens kan taleforstyrrelserne forværres over tid, og her handler det om at forebygge flere tab med forskellige øvelser.
Men oftest er der altså én udløsende begivenhed i hjernen, der er årsag til, at personer udvikler afasi.
Selve taleforstyrrelsen kan være forbigående, og nogle patienter kommer sig helt uden hjælp.
Men de fleste med afasi vil blive ved med at kæmpe med en eller anden form for taleforstyrrelse i tiden efter fx en hjerneblødning.
Den gode nyhed er til gengæld, at taleterapi ofte kan hjælpe med at gendanne forbindelser i de ødelagte hjerneområder og dermed forbedre taleforstyrrelserne.