Jo mere alkohol du indtager, des mindre bliver din hjerne. Det er konklusionen i et nyt amerikansk forskningsprojekt baseret i University of Philadelphia.
Selv om alkohols skadelige effekter efterhånden er ganske veldokumenterede, er det ikke desto mindre overraskende, at alkohol i selv meget små mængder ifølge undersøgelsen gør markant skade på hjernen.
Forskerne har analyseret data fra flere end 36.000 midaldrende og ældre testpersoner og konstaterer, at alkoholindtag både gør hjernen mindre og skaber en række uhensigtsmæssige ændringer i dens struktur.
Sammenhængen gør sig gældende helt ned til et dagligt indtag på mindre end én genstand – svarende til en halv øl.
Herefter vokser alvorligheden af skadeseffekterne, jo større alkoholforbruget er.
50-årige med 60 år gamle hjerner
Studiet viser, at alkohol påvirker hjernen på en måde, der er sammenlignelig med skadeseffekterne i forbindelse med ældning.
For hver daglig genstand indtaget igennem en længere periode ser hjernen således ud til at være ældet tilsvarende.
Eksempelvis viser studiet, at forskellen fra til nul fire daglige genstande er lig med 10 års ekstra ældning af hjernen hos den gennemsnitlige 50-årige testperson. Forskellen på én daglig genstand og to daglige genstande viser sig som 2 ekstra års ældning hos den gennemsnitlige 50-årige.
Alkoholmisbrug skaber hul i hjernen
Alkoholisk hjerne
Hul i hjernen observerede forskere, da de skannede en 72-årig kvinde med et alkoholmisbrug. Hvor en rask hjerne er fyldt med såkaldt hvid substans, er her et gabende hul.
Kontrolhjerne
Mindre hulrum findes normalt flere steder i hjernen. Her dannes den såkaldte rygmarvsvæske, der beskytter hjernens skrøbelige væv mod bl.a. store trykforskelle.
Udover at reducere hjernens samlede størrelse peger analysen af data på, at også hjernens grå og hvide substans bliver mindsket i omfang som følge af alkoholindtag.
Mængden af både grå og hvid substans bliver typisk forbundet med den menneskelige intelligens:
Grå substans behandler sensoriske input, indsamler information fra sanseorganerne og sikrer, at informationen kommer de rigtige steder hen.
Hvid substans bestemmer kommunikationshastigheden i hjernen mellem nervecellerne, hvorfor samarbejdet populært sagt bliver beskrevet som hjernens centrale behandlingsenhed.
Tidligere viden skal revurderes
Tidligere studier har peget i retning af, at et lavt daglig alkoholindtag ikke gør skade på hjernen, eller at alkohol i små mængder ligefrem kan have en positiv indvirkning på især ældre mennesker.
Fælles for de tidligere studier er dog, at de er baseret på væsentligt færre data end de i alt 36.678 testpersoner, der er omfattet af studiet fra University of Philadelphia.