Meget tyder på, at den er god nok. For eksempel har den italienske neurolog Salvatore M. Aglioti i en undersøgelse vist, at følesansen skærpes, selv hvis man ganske kortvarigt berøver et menneske evnen til at se. I et forsøg gav han 28 mennesker bind for øjnene og placerede herefter nogle plasticplader på deres fingerspidser. Forsøgspersonerne skulle nu afgøre, om pladerne stod på højkant eller lå ned. 14 af deltagerne havde forinden tilbragt halvanden time i totalt mørke, og det viste sig, at netop disse var markant bedre til at mærke, hvilken vej pladerne vendte, end de øvrige. Den forbedrede følesans er formentlig et resultat af, at hjernen skifter fokus, så ressourcerne rettes mod andre sanser end den, der er gået tabt.
Bliver andre sanser skærpet, når man mister synet?
Man læser tit, at blinde hører ekstra godt. Er det sandt eller blot endnu en myte?