Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Blodprøve - hjernerystelse

Blod afslører hjernerystelser

De fleste hjernerystelser bliver i dag diagnostiseret ud fra symptomer. Men da de kan variere en del, kan det vanskeliggøre arbejdet med at stille en endelig diagnose. Nu har forskere dog fundet specielle proteiner i blodet, der måske kan hjælpe lægerne på vej.

Shutterstock

Et fald på cyklen, et piskesmæld i bilen eller et ordentligt gok fra en skabsdør eller en bold.

Hjernerystelser kan opstå i alle situationer, hvor hovedet får et kraftigt ryk, og derfor tilser verdens hospitaler årligt millioner af rystede hjerner.

Men selvom lidelsen er almindelig, er diagnosen ikke altid ligetil.

De fleste hjernerystelser herhjemme diagnosticeres nemlig ud fra patientens sygehistorie og symptomer. Symptomerne kan dog variere i antal og styrke, alt efter personen og sværhedsgraden af skaden, og det kan vanskeliggøre lægernes arbejde med at stille en diagnose.

Nu har amerikanske forskere dog fundet tre proteiner i blodet, der måske kan fungere som biologiske pejlemærker, såkaldte biomarkører, og hjælpe med at måle hjernerystelse hos patienter.

Skadede atleter viste forhøjede niveauer

Atleter, der dyrker kontaktsport som fx amerikansk fodbold, rugby og boksning har høj risiko for hjernerystelser, og mange af de årlige tilfælde stammer da også fra et voldsomt møde under en sportskamp.

Forskerne tog derfor udgangspunkt i sports-relaterede hjernerystelser og undersøgte 264 sportsudøvere, der tidligere har haft hjernerystelse.

Ud fra blodprøver før og efter deres hjernerystelse kunne forskerne udlede, at de efter deres skade havde forhøjede niveauer af tre specielle proteiner.

Som kontrol undersøgte forskerne også atleter, der ikke havde haft hjernerystelse og som enten dyrkede kontaktsport eller en sportsgren, der ikke krævede nærkontakt. Hos kontrolgruppen var der ingen forhøjede niveauer at spore.

Hjernerystelse rammer to gange

Et slag i hovedet gør ofte dobbelt skade, fordi det sætter hjernen i bevægelse, så den kolliderer med kraniet to steder.

Første kontaktpunkt

Hjernen ligger i en beskyttende væske. Ved et slag mod hovedet kolliderer den først med indersiden af hjerneskallen ved kontaktpunktet.

Claus Lunau

Andet kontaktpunkt

I anden omgang kan slaget sende hjernen tilbage, så den også rammer hjerneskallen i den modsatte ende.

Claus Lunau

Kemisk kaos lammer hjernen

Hjernerystelse udløser en eksplosion af ioner, der fosser ind og ud af nervecellerne og dræner dem for energi, så hjernen ikke fungerer optimalt i flere uger efter.

Oliver Larsen

Ioner fosser ind og ud af nervecellerne

Slaget vrider nervecellerne, så cellemembranerne ødelægges. De skadede nerveceller lækker, og store mængder kalium-ioner fosser ud af cellen, mens kalcium-ioner strømmer ind fra omgivelserne.

Claus Lunau/Oliver Larsen

Signalstoffer udløser eksplosion

Samtidig frigiver cellen store mængder af signalstoffet glutamat. Og det udløser en eksplosion af nervesignaler i nabocellerne.

Oliver Larsen/Claus Lunau

Oprydning dræner cellerne for energi

For at genoprette balancen skal kalium-ionerne pumpes tilbage ind i nervecellerne. Det kræver store mængder energi og dræner cellerne for ilt. Samtidig påvirker det fortsat høje niveau af kalcium-ioner cellens energiproduktion. Det udløser en energikrise i hjernen, så oprydningen går endnu langsommere.

Claus Lunau/Oliver Larsen

Inflammation stresser hjernen

Skaderne på cellerne får immunceller til at frigive giftige cytokiner, som kan stresse cellerne så meget, at nogle af dem dør. Samtidig danner cellerne såkaldt frie radikaler, der kan ødelægge cellerne yderligere.

Oliver Larsen/ Claus Lunau

Yderligere forskning er nødvendigt

De tre proteiner, der er i søgelyset, er alle kendt for at være involveret, når celler i nervesystemet har taget skade.

Proteinet GFAP udskilles ved skade på nervesystemets støtteceller, de såkaldte gliacellerne, Ubiquitin C-terminal hydrolase-L1 signalerer skade på nervecellerne, mens tau-proteinet er et tegn på, at nervecellernes forgreninger, axonerne, er beskadigede. Alle har de i tidligere forskning været undersøgt som mulige biomarkører i forbindelse med mere alvorlige hjerneskader.

Men selvom meget tyder på, at de tre proteiner er relateret til hjernerystelser, er der fortsat noget vej, før de kan bruges som biomarkører i praksis.

Forskerne bag undersøgelsen understreger, at de endnu ikke ved, hvor hurtigt de kan teste for proteinerne og hvilken kombination af dem, der bedst kan fastslå hjernerystelse.

Desuden var hovedparten af sportsudøverne i undersøgelsen mænd, og derfor er det også nødvendigt at lave lignende undersøgelser med kvinder, før at der kan drages endelige konklusioner.

Læs også:

Hjernen

Cannabis skal kurere hjernerystelse

11 minutter
MR-skanninger af en menneskehjerne
Hjernen

Hjernerystelse: Sådan tvinger et slag hjernen i knæ

8 minutter
Hjernen

Hvorfor besvimer man, når man får et slag i hovedet?

0 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul