Shutterstock
Børne-øje tæt på

Børns øjne kan afsløre, om de har ADHD eller autisme

ADHD og autisme er to af de mest hyppige diagnoser hos børn og unge. Og tidlig indgriben kan være afgørende for barnets trivsel. Derfor har forskere nu opdaget en metode, der kan afsløre små skjulte tegn dybt i øjets indre.

Vores øjne siges at være en del af hjernen, der er vokset ud gennem kraniet.

Og de seneste år har forskere opdaget, hvordan de to hårdtarbejdende og komplicerede organer øverst i vores ansigt kan afsløre ellers skjulte tegn på sygdomme som skizofreni, alzheimer og sklerose - længe før de bryder ud.

Nu har forskere fra Flinders University i Australien fundet bevis for, at de avancerede organer også kan rumme de første skjulte tegn på autisme og ADHD hos børn og dermed hjælpe med at stille diagnoserne langt tidligere.

Tidlig diagnosticering er afgørende

ADHD og autisme er to af de mest almindelige psykiatriske diagnoser blandt børn og unge. Og antallet af børn, der får diagnoserne, er steget voldsomt de seneste år.

Ifølge WHO har omkring 1 ud af 100 børn autisme, mens mellem 5 og 8 børn ud af 100 menes at have ADHD. Og for begge diagnoser gælder det, at årsagen skal findes dybt inde i hjernen, hvor bestemte områder udvikler sig anderledes end hos andre.

ADHD forstyrrer hjernens netværk

Vores evne til at koncentrere os er helt afhængig af et afgørende skift mellem to netværk i hjernen. Hos personer med ADHD kan hjernen ikke foretage skiftet fuldt ud.

ADHD forstyrrer hjernens netværk
© Shutterstock

Hjernen kører i tomgang

Hjernen bruger cirka 80 procent af sin energi på det såkaldte tomgangsnetværk (rød), som skaber en strøm af løse, ufokuserede tanker. Når du hverken oplever noget uventet eller skal løse en opgave, dominerer dette netværk totalt.

ADHD forstyrrer hjernens netværk
© Shutterstock

Opgave vækker hjernen

Når en person uden ADHD skal løse en opgave eller oplever et uventet sanseindtryk, lukker tomgangsnetværket ned. I stedet aktiveres opmærksomhedsnetværket (gul). Resultatet er, at de løse tanker forsvinder, og du koncentrerer dig.

ADHD forstyrrer hjernens netværk
© Shutterstock

ADHD lader de løse tanker køre

Hos en person med ADHD vil en opgave eller et sanseindtryk kun delvist lukke tomgangsnetværket, og opmærksomhedsnetværket bliver ikke fuldt aktiveret. De løse tanker kører fortsat videre, og koncentrationen er kun halvhjertet.

Fælles for både autisme og ADHD er, at en tidlig diagnose og tidlig indgriben kan være afgørende for børnenes trivsel og udvikling.

Men begge udviklingsforstyrrelser kan samtidig være ekstremt svære at diagnosticere, da der netop ikke findes én undersøgelse, som giver svaret.

Men nu mener forskere fra Australien altså at have fundet et værktøj, der kan hjælpe med at opdage de første tidlige tegn og sætte ind hurtigere: En test i øjet.

Mangel på sollys kan gøre børn nærsynede

Fandt skjulte spor i øjets indre

I den nye undersøgelse målte forskerne på nethindens elektriske impulser, når øjet blev udsat for lys ved hjælp af en såkaldt elektroretinografi.

I alt 226 unge deltog i undersøgelsen, hvoraf 55 af dem havde autisme, 15 havde ADHD og 156 ikke havde nogen af delene.

Undersøgelsen viste, at børn med ADHD generelt havde mere elektrisk aktivitet i nethinden, og at børn med autisme havde mindre.

Sådan undersøgte forskerne øjet

Ifølge forskerne kan udsvingene i øjets elektriske impulser skyldes forandringer i hjernen hos personer med udviklingsforstyrrelserne. Det kan være forandringer i måden, hjerneområderne spiller sammen, men også i mængden af signalstoffer som fx dopamin, der kan aflæses i øjnene.

Og selvom de stadig er i den indledende fase, mener forskerne at opdagelsen kan bane vejen for hurtigere diagnostik og dermed også hurtigere hjælp til børn og unge i fremtiden.

"I sidste ende kigger vi på, hvordan øjnene kan hjælpe os med at forstå hjernen. Og selvom der er brug for flere undersøgelser for at fastslå, præcis hvilke signaler i nethinden, der passer til hvilke udviklingsforstyrrelser, kan vi stå foran noget fantastisk," lyder det fra Dr Fernando Marmolejo-Ramos, der er kognitiv psykolog ved University of South Australia og én af forskerne bag undersøgelsen.