Bruger vi alle vores hjerneceller?

Det er en udbredt myte, at vi kun bruger en lille del af vores hjerneceller. Vi bruger faktisk dem alle sammen. Alle hjernecellerne er ganske vist ikke lige aktive på alle tidspunkter, men det skyldes, at de har forskellige opgaver. Der er ikke celler i hjernen, som ikke bliver brugt. Hvis hjerneceller lå ubrugte hen, ville de gå til grunde. At vi kun udnytter en del af vores hjernekapacitet, er kun korrekt i den forstand, at kapaciteten hele tiden kan udvides, ved at cellerne danner nye forbindelser til hinanden, og ved at der dannes helt nye celler. Vores potentielle hjernekapacitet er altså i en vis forstand uendelig stor. I hjernen er der to klasser af celler: Nerveceller, der også kaldes neuroner, og gliaceller – fra græsk: Glia = lim. Gliacellernes vigtigste rolle er at hjælpe neuronerne. Nogle gliaceller skal fx øge nerveledningshastigheden i neuronerne, andre sørger for at rydde op og reparere, hvis der sker skader på neuronerne, mens andre igen guider neuronerne, når de danner nye forbindelser. Det er neuronerne, der via de såkaldte synapser udveksler kemiske signaler, og derved er de ansvarlige for vores adfærd – fra de simpleste bevægelser til meget komplekse adfærdsmønstre. Neuronerne fungerer som signalenheder, når vi tænker, sanser og bevæger os. Menneskets hjerne består af omkring 100 milliarder neuroner. Det er disse nerveceller, som gør vores tænkning og adfærd så kompleks, fordi der findes så mange muligheder for at danne forbindelser mellem dem.