Computerspillet Pong kræver normalt joystick, keyboard eller mus - men ikke for aben Pager. Den niårige makakabe kan spille ved tankens kraft, for bag hans hjerneskal sidder en prototype af hjernechippen The Link.
Den kan aflæse hjernecellernes signaler og oversætte dem til markørens bevægelser. Chippen er udviklet af Musks firma Neuralink, hvis mål bl.a. er at kurere lammelser, depression og advare mod begyndende sygdomme.
Men raske mennesker skal også have gavn af chippen på sigt. Neuralink skal fx genafspille minder og koble hjernen på et netværk, der kan bekæmpe ondsindet kunstig intelligens.
Med Pagers bedrifter er Neuralink godt på vej mod første milepæl. Nu er næste delmål, at personer med lammelser skal lære at styre en smartphone med hjernen.
Se Pager spille pong via hjernechippen her:
Teknologien blev præsenteret i august 2020. Musks forskere beviste, at de kunne aflæse signaler fra hjernen på grisen Gertrude.
Men en stribe videnskabelige milepæle stadig skal nås, inden Elon Musk og Neuralink kan indfri deres visioner.
Her er de tre største udfordringer:
Udfordring nr. 1: Oversætte hjernesignaler
1000 små metaltråde – elektroder – koblet til Gertrudes hjerne aflæste signaler fra hendes tryne. Signalerne blev dernæst registreret i et diagram og omsat til lyde. Hvis alle hjernens signaler på den måde kan registreres og aflæses, udgør deres fart og mønstre opskriften på alle vores bevægelser, tanker og minder.
Komplekse opgaver kræver langt flere elektroder end 1000. Neuralinks store udfordring bliver at omsætte komplekse beskeder eller kommandoer til meningsfulde signaler, som så kan afkodes og overføres.
Forskere har indtil nu udelukkende formået at sende meget simpel viden mellem menneskehjerner, ligesom de alene har været i stand til at overføre bevægelsessignaler til et mekanisk exoskelet.
Udfordring nr. 2: Garantere sikkerheden
Tidligere undersøgelser har vist, at elektroder kan beskadige eller dræbe hjernevæv, danne arvæv, fragte bakterier ind i hjernen eller gå i stykker.
4,6 procent af elektroder indopereret i hjernen ender med infektion, eller at anordningen går i stykker, ifølge en undersøgelse.
Andre projekter bruger løsninger, der ikke skal indlejres i kraniet eller kunstige elektroder af menneskeligt væv. Konkurrenterne har umiddelbart en sikkerhedsfordel ift. Neuralink.
Udfordring nr. 3: Forstå sygdommene
Elektroder direkte i hjernen, deep brain stimulation, er allerede blevet brugt i behandlingen af fx Parkinsons.
Men sygdommene på Neuralinks todo-liste, bl.a. depression, autisme og søvnløshed, er uendeligt komplekse, og neurologer aner endnu ikke, hvordan sygdommen skal forstås – endsige behandles.