Den 28. august var en god dag for grisen Gertrude, der både blev håndfodret i sin indhegning og fik verdensomspændende medieopmærksomhed.
Elon Musk præsenterede hende, fordi hun var det første levende væsen, der bar en chip i kraniet med trådløs forbindelse til en computer, som i realtid oversatte elektriske signaler i hjernen til binær kode.
Hjernechippen hedder The Link og er en prototype fra Musks firma Neuralink, hvis mål bl.a. er at kurere lammelser, depression og advare mod begyndende sygdomme.
På sigt skal raske også bruge Neuralink til fx at genafspille minder og koble hjernen på et netværk, der kan bekæmpe ondsindet kunstig intelligens.
Se hjernechippen virke i Gertrude her:
Musks forskere beviste, at de kunne aflæse signaler fra hjernen på en gris. Men en stribe videnskabelige milepæle stadig skal nås, inden Elon Musk og Neuralink kan indfri deres visioner.
Her er de tre største udfordringer:
Udfordring nr. 1: Oversætte hjernesignaler
1000 små metaltråde – elektroder – koblet til Gertrudes hjerne aflæste signaler fra hendes tryne. Signalerne blev dernæst registreret i et diagram og omsat til lyde. Hvis alle hjernens signaler på den måde kan registreres og aflæses, udgør deres fart og mønstre opskriften på alle vores bevægelser, tanker og minder.
Neuralinks store udfordring bliver at omsætte de komplekse beskeder eller kommandoer til meningsfulde signaler, som så kan afkodes og overføres.
For det første kræver komplekse opgaver langt flere elektroder end 1000, og for det andet har Neuralink endnu ikke bevist, at de kan sende meningsfulde signaler den anden vej – fra hjernen til fx en lammet kropsdel eller en anden persons hjerne.
Forskere har indtil nu udelukkende formået at sende meget simpel viden mellem menneskehjerner, ligesom de alene har været i stand til at overføre bevægelsessignaler til et mekanisk exoskelet.
Robotarm bevæger sig ved tankens kraft
I fremtiden kan apparater styres udelukkende med tankens kraft, da Neuralinks flere tusind elektroder gør det muligt at omsætte komplekse ønsker om at udføre bevægelser til meget præcise handlinger, fx i en robotarm.
Udfordring nr. 2: Garantere sikkerheden
Tidligere undersøgelser har vist, at elektroder kan beskadige eller dræbe hjernevæv, danne arvæv, fragte bakterier ind i hjernen eller gå i stykker.
4,6 procent af elektroder indopereret i hjernen ender med infektion, eller at anordningen går i stykker, ifølge en undersøgelse.
Andre projekter bruger løsninger, der ikke skal indlejres i kraniet eller kunstige elektroder af menneskeligt væv. Konkurrenterne har umiddelbart en sikkerhedsfordel ift. Neuralink.
The Link måler 8 x 23 mm og kobler 1024 elektroder på hjernen, der hver registrerer aktivitet i 0-4 hjerneceller. Hjernen rummer 86 milliarder hjerneceller, men hvor mange Neuralink skal måle på for at fungere, har firmaet ikke afsløret.
Udfordring nr. 3: Forstå sygdommene
Elektroder direkte i hjernen, deep brain stimulation, er allerede blevet brugt i behandlingen af fx Parkinsons.
Men sygdommene på Neuralinks todo-liste, bl.a. depression, autisme og søvnløshed, er uendeligt komplekse, og neurologer aner endnu ikke, hvordan sygdommen skal forstås – endsige behandles.
