Dårlig forbindelse, frosne skærmbilleder og skrattende lyd. Covid-19-pandemien har tvunget mennesker verden over til at finde nye måder at kommunikere på, og det betyder også, at videomøder er blevet en del af hverdagen for mange.
Hvis du er én af dem, der bliver mere træt, findes der en god forklaring. Når en hob af ansigter kigger tilbage på dig fra hver deres lille firkant på skærmen, udfordrer det din hjerne.
1: Du går glip af kropssproget
Vores kommunikation er fyldt med med små ikke-sproglige koder, som vores hjerne konstant afkoder: Små håndbevægelser, en hurtig indånding for at give tegn til at afbryde, ændringer i stemmeleje, ansigtsudtryk og kropspositur.
Når vi står ansigt til ansigt med hinanden, opfatter hjernen de små tegn helt automatisk - mens den lytter til det, der bliver sagt. Og under en telefonsamtale kan vi fokusere på én stemme, mens vi endda går rundt og dermed øger vores kreativitet samtidig.
Men under et videomøde, hvor der tilmed kan være mange ansigter at forholde sig til på samme tid, kræver det langt mere energi af hjernen. Det forklarer Gianpiero Petriglieri, der er forsker i arbejdsmiljø ved INSEAD Business School til BBC. Hjernen ved ganske enkelt ikke, hvor den skal fokusere eller opspore de små tegn.
Dine muskler spejler ansigtsudtryk
Dit ansigt spejler andres glæde og vrede
Når du ser en vred person, opstår der aktivitet i musklen corrugator supercilii, som trækker dine øjenbryn nedad.
Dit ansigt spejler andres glæde og vrede
Når du ser en glad person, aktiveres musklen zygomaticus major, som er involveret i at trække mundvigene opad, når du smiler.
2: Forsinkede reaktioner gør dig utilpas
Er I der? Under et videomøde falder reaktionerne fra dine kolleger ofte lidt langsommere end i den fysiske verden.
Og selv små forsinkelser kan gøre dig utilpas og påvirke din opfattelse af de øvrige mødedeltagere. Det viser en undersøgelse fra 2014 udført af tyske forskere fra University of Wuppertal i Tyskland.
Her var konklusionen, at en forsinkelse på blot 1,2 sekunder under et telefon- eller konferenceopkald fik forsøgsdeltagerne til at opfatte de andre mødedeltagere som fraværende og mindre venlige.
3: Du bliver stresset af at se på dit eget ansigt
At se dine egne ansigtsudtryk, mens du taler, kan være lidt af en stressfaktor. For det første er web-kameraet, ifølge forskere, en konstant påmindelse om, at du bliver iagttaget og dermed også skal præstere.
For det andet kan det at se dine egne ansigtsudtryk, øge dit stressniveau. Det viser en italiensk undersøgelse udgivet i 2020.
Her opdagede forskerne, at negative følelser, som vrede og væmmelse, blev forstærket hos forsøgsdeltagere, der så på deres eget ansigt samtidig. Det samme gjaldt ikke, hvis de så de samme ansigtsudtryk hos andre mennesker.
Din hjerne lagrer ansigter
Ansigtet havner i baghovedet
Når du ser et ansigt, vil 100 mio. lysfølsomme fotoreceptorer i dit øje sende billedet til synscenteret helt omme bagerst i din hjerne.
Hjernecenter leder efter øjne og mund
Hjernecenteret occipital face area i nakkelappen leder efter øjne, næse og mund i synsindtrykket og vurderer, om det er et ansigt.
Nerveceller skaber detaljeret kort
I et område nederst i tindingelappen reagerer hver af nervecellerne på ét bestemt træk i ansigtet, fx hudfarven eller afstanden mellem øjnene. Cellernes samlede aktivitet skaber et kort over hver enkelt lille detalje i det ansigt, du står overfor.
Hjernen gemmer ansigtet
Informationerne om ansigtet gemmes i hjernen. Især hippocampus og pandelappen spiller en vigtig rolle i lagringen.