Menneskehjernen er blevet kaldt en af de mest komplekse strukturer i universet – og med god grund. Den indeholder over 80 milliarder hjerneceller, som i et gigantisk netværk af nerveforbindelser kommunikerer med hinanden.
De seneste år har forskerne ved hjælp af nye skanningsmetoder fået indblik i, hvordan netværket bygges op fra de tidlige fosterstadier, og hvordan det udvikler sig gennem resten af livet.
I modsætning til kroppens andre organer er hjernen slet ikke færdigudviklet ved fødslen, men bliver det først i slutningen af puberteten. Derefter begynder udviklingen at gå den anden vej, så det gradvist bliver sværere at lære og huske, og i alderdommen svinder hjernen fysisk ind.
Tusind nerveceller opstår hvert sekund
6. graviditetsuge: I graviditetens sjette uge begynder stamceller i fosterets spæde hjerne at dele sig, så der dannes tusind nerveceller i sekundet. Blandt de nydannede celler er såkaldte gliaceller, som opretholder et stabilt miljø omkring de øvrige celler.
Nydannede celler bygger hjernen op
7. graviditetsuge: De nydannede celler vandrer ud og etablerer sig, sådan at hjernens grundlæggende opbygning begynder at tegne sig. I hjernebarken danner gliacellerne en slags stativ, som hjælper de andre nerveceller på plads i præcise lag.
Cellerne får tusindvis af partnere
18. graviditetsuge: 18 uger inde i graviditeten begynder hjernecellerne at danne kontakter, kaldet synapser, så de kan udveksle signaler med hinanden. Ved fødslen har hver celle synapser til ca. 2500 andre celler, men allerede i toårsalderen er tallet oppe på 15.000.
Forbindelserne bliver finsorteret
3 år-60 år: Efter at de fleste synapser er dannet omkring treårsalderen, bliver der gradvist luget ud i dem. De, der sjældent bruges, bliver fjernet, mens de travle synapser bliver styrket. Dermed bliver hjernens forbindelser tilpasset den enkelte persons evner.
Celler og synapser går til grunde
Efter 60 år: Gennem livet forringes evnen til at danne synapser, og det bliver sværere at lære og huske. Efter 60-årsalderen går stadig flere synapser til grunde, og samtidig begynder hjernecellerne at dø, så hjernen mister 0,5 procent af sit rumfang hvert år.
