Din hjerne kan afsløre aktiemarkedets fremtid

Investorer har hver sin strategi

Investorer har et hav af muligheder for at investere deres penge, men de almindeligste er aktier, obligationer og boliger.

Med obligationer er investoren næsten sikker på at tjene penge. Risikoen er med andre ord lav. Til gengæld er gevinsten også begrænset. Aktier kan potentielt give meget større afkast, men risikoen er også højere.

En aktie er en andel af en virksomhed, så når du køber den, ejer du en lille procentdel af virksomheden. Aktiernes pris styres af udbud og efterspørgsel og kan svinge drastisk over tid.

Frygter investorer fx, at virksomheden går en svær tid i møde, vil der være flere sælgere end købere, og aktieværdien kan derfor snildt falde med 40 procent på relativt kort tid. Hvis du har investeret for 100.000 kroner, vil din investering i så fald pludselig kun være 60.000 kroner værd.

Aktiehandlere har udviklet flere forskellige strategier til at tjene penge trods markedets udsving. En klassisk investor har typisk et langsigtet perspektiv og køber aktier på baggrund af virksomhedens fundamentale aspekter såsom omsætning og vækstpotentiale.

Andre køber og sælger derimod aktier dagligt og baserer deres beslutninger på, hvordan kursen tidligere har udviklet sig fra dag til dag.

Selv grundige analyser af tidligere kurser eller virksomheders potentiale er dog ikke nok til at spå om fremtidens aktiemarked. Prisernes udvikling bliver nemlig påvirket af alt fra politik til naturkatastrofer – og de afhænger i særlig høj grad af en række fuldstændig irrationelle faktorer, som har rod i hjernen.

Solskin sender aktier i vejret

Tidligere undersøgelser fra The Ohio State University og University of Michigan afslører, at aktiepriser stiger mere på solrige dage, mens aktierne ofte giver et lavere afkast i vintermånederne. Forskere mener, at vejrets effekt på aktiernes udvikling hænger sammen med investorernes humør.

Når solen skinner, er investorerne i bedre humør. I hjernen er denne følelse koblet til optimisme og risikovillighed, og derfor køber investorerne mere, hvilket får aktiepriserne til at stige.

Om vinteren er flere investorer derimod påvirket af sæsonbetonet depression, og de bliver derfor mindre risikovillige. Vinterens negative effekt er især bemærkelsesværdig på aktiemarkeder langt mod nord.

Andre analyser viser, at aktiemarkedet typisk falder efter et nederlag i en afgørende VM-fodboldkamp – endnu et tegn på, at investorernes humør er en afgørende faktor.

Hjernens tendens til at søge mod det, som den kender godt, spiller også en afgørende rolle. Undersøgelser har fx vist, at investorer relativt sjældent investerer uden for deres eget land, selvom det ville være fordelagtigt for dem. En overvægt af hjemlige aktier kan nemlig øge risikoen.

Hvis en investor fx kun køber danske aktier, kan dårligt nyt i dansk økonomi få katastrofale konsekvenser – en risiko, som kunne være reduceret ved også at købe udenlandske aktier.

Hjernen er desuden til tilbøjelig til at reagere kraftigere på dårlige nyheder end gode, og det har en markant betydning for aktiemarkedet.

Hvis en virksomhed får negativ omtale i medierne, vil investorerne derfor ofte overreagere, så aktieprisen presses længere ned, end den egentlig burde i forhold til virksomhedens situation.

Vores hjerne har altså en betydelig effekt på aktiemarkedet – men hjernen selv er påvirket af endnu mere dybtliggende biologiske årsager.

Dna styrer aktiemarkedet

Forsøg med tvillinger har afsløret, at genetik påvirker finansiel adfærd, inklusive risikovillighed, og er med til at styre, hvordan investorer sammensætter deres pulje af aktier. En svensk undersøgelse viste, at ca. 25 procent af variationerne i risikovillighed skyldes genetiske forskelle.

Også mængden af det mandlige kønshormon testosteron spiller en vigtig rolle. I et forsøg, hvor unge mænd blev sat til at spille et investeringsspil, kunne forskerne afsløre, at mænd med et højt testosteronniveau investerede 12 procent mere end gennemsnittet, når risikoen var høj.

Andre undersøgelser viser, at mænd er mere risikovillige end kvinder – formentlig på grund af mændenes højere testosteronniveau. Men større risikovillighed er ikke altid en fordel i investeringsverdenen, hvor risikable beslutninger kan føre til katastrofale tab.

Den sammenhæng pointerede lederen af Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, efter finanskrisen i 2008. Krisen kulminerede, da den store investeringsbank Lehman Brothers gik konkurs efter at have truffet en række risikable valg – men ifølge Lagarde ville det ikke være sket, hvis banken havde heddet Lehman Sisters.

Lagardes pointe var, at flere kvinder i ledende positioner i den finansielle sektor kunne have forebygget krisen eller i hvert fald mildnet den. Den såkaldte Lehman Sisters-hypotese er siden blevet underbygget af forskning.

Undersøgelser fra 2018 foretaget af Den Internationale Valutafond, IMF, viser fx, at flere kvinder i bankers bestyrelse og i finansielle agenturer øger økonomisk stabilitet.

Andre forsøg tyder på, at kvinder generelt håndterer usikre situationer med større omhu. Under pres har mænd tendens til at tage endnu større risici end før, mens kvinder reagerer modsat, hvilket kan forebygge store tab.

Hjernen belønner dårlige valg

Investeringsbeslutninger påvirkes altså af alt fra solskin til hormoner, og det skyldes, at disse faktorer påvirker helt bestemte områder i hjernen.

Hjerneskanninger viser, at hjernecenteret den ventrale striatum, som udgør en del af hjernens belønningssystem, spiller en vigtig rolle i beslutningsprocessen, når vi skal investere.

Når centeret aktiveres, giver det en tilfredsstillende følelse, og det sker bl.a., hvis du sælger en aktie til en højere pris, end du købte den til. Tilfredsstillelsen giver dig lyst til at gentage succesen – også selvom det ofte er en bedre idé at vente med at sælge en aktie, hvis pris er på vej op.

Den ventrale striatum bliver konstant påvirket af faktorer, som intet har med aktiemarkedet at gøre. I et forsøg, hvor mænd blev præsenteret for erotiske billeder, steg aktiviteten i hjernecenteret, og det fik mændenes risikovillighed til at stige. Det samme sker tilsyneladende, når vi udsættes for solskin.

Den modsatte effekt har hjerneområdet insula. Dette område er forbundet med følelser som smerte og usikkerhed og kan sætte gang i ubehag, når store summer penge er på spil. Det får dermed investorer til at tage færre chancer.

Den nye viden om investorers hjerner kan ved første blik virke overflødig, men en ny undersøgelse afslører, at hjerneskanninger kan være nøglen til at skue ind i aktiekursernes fremtid.

Dit hoved er en krystalkugle

Hjerneforskeren Brian Knutson og hans kolleger fra Stanford University, USA, satte i 2021 en gruppe forsøgspersoner til at gennemgå prisudviklinger fra 2015 og frem. Derefter skulle de gætte, hvordan aktiepriserne ville udvikle sig efterfølgende – med chancen for at tjene virkelige penge, hvis de gættede rigtigt.

Samtidig blev deres hjerner skannet i en MRI-skanner for at måle aktiviteten i to velkendte hjerneområder. Det ene, kaldet nucleus accumbens, er en del af den ventrale striatum, som er koblet til tilfredsstillelsen ved at tjene penge. Det andet var insula, som er forbundet med frygten for at miste penge.

Da forskerne efterfølgende kiggede på forsøgsdeltagernes gennemsnitlige hjerneaktivitet, opdagede de, at aktiviteten i insula steg, lige inden en akties prisudvikling var på vej til at vende. Og hos nogle forsøgspersoner var høj aktivitet i den ventrale striatum et klart tegn på, at aktiens pris var på vej op.

Mest overraskende var det, at dette mønster i hjerneaktivitet var bedre til at forudsige aktiepriserne end forsøgspersonerne selv. Deres hjerne indeholdt altså et bedre gæt på fremtiden, end deres bevidsthed var klar over.

Hjerneaktiviteten var tilmed mere nøjagtig i sine forudsigelser end konventionelle tekniske analyser af tendenser i markedet.

Så inden du sætter din formue på spil, burde du måske låne en MRI-skanner og tage et kig ind i din hjernes krystalkugle.