Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Din hjerne skrumper, mens du sover

Du mister de fleste af dine minder, når du sover. Hjernens forbindelser skrumper nemlig med næsten 20 procent i løbet af natten. Men cellernes slankekur er til din egen fordel.

Dag Sundberg/Getty Images & Claus Lunau

Søvn er vigtigere end mad.

Du kan overleve to måneder uden at spise, men ingen har nogensinde klaret sig mere end 12 dage uden at sove.

Søvnmangel ødelægger din hukommelse, nedsætter din reaktionsevne og svækker din dømmekraft. Uden søvn bliver dine indre organer presset til det yderste, dit immunforsvar sænker paraderne, og din hjerne kan til sidst ikke skelne virkelighed fra fantasi.

Videnskabsfolk har i årtusinder grublet over, hvorfor søvn er så vigtig for vores krop, og forskerne graver hele tiden dybere i vores kroppe for at finde svaret.

De har stukket mikroskoper gennem kraniet på mus og brugt årevis på at nærstudere tynde skiver af musenes hjerner. Svaret lyder blandt andet, at vi sover, for at vores hjerner kan skrumpe.

Hjernen skyller ud

Vi lukker af for omverdenen, når vi sover. Forskerne kan følge ændringen i vores bevidsthed ved hjælp af elektroder, som optager hjernens bølgende elektriske aktivitet.

Det øjeblik vi falder i søvn, begynder hjernen at opføre sig anderledes.

Nervecellerne omlægger deres signaler, og hjernebølgerne skifter udseende. I løbet af natten fører hjernen os igennem faser af let søvn, dyb søvn og såkaldt REM-søvn med hver deres enestående bølgemønster.

Dame har elektroder på hovedet for at aflæse hjernebølger.
© Burger/Getty Images

Søvnmønster afslører IQ

Hjernen er i fuld gang, når vi sover. Nervecellerne kommunikerer med hinanden, og forskerne kan følge med i deres bølgende aktivitet ved at sætte elektroder på den sovende persons hoved.

Tyske forskere har udført en omfattende undersøgelse og opdaget, at et bestemt mønster i hjernebølgerne, kaldet søvnspindler, kan afsløre personens intelligens. Folk, der har mange søvnspindler, klarer sig bedre i en IQ-test.

Ifølge forskerne skyldes sammenhængen, at søvnspindlerne afspejler mængden af såkaldt hvid substans i hjernen, og intelligente mennesker har mere af den hvide substans. Undersøgelsen viser også en forskel på mænd og kvinder.

Sammenhængen mellem IQ og søvnspindler var stærkest hos kvinder, men kunne også ses hos mænd, når de tog en lur midt på dagen. Resultatet viser, at søvn påvirker hjernen forskelligt hos de to køn.

Den slumrende hjerne får også resten af kroppen til at glide ind i et stadie af total ro.

Signalerne til dine muskler lukker ned, og du slapper helt af. Samtidig slår dit hjerte over 25 procent langsommere end normalt, din kropstemperatur falder til under 36 grader, og du indånder 15 procent mindre ilt.

Et forsøg udført på University of Rochester Medical Center i USA afslørede i 2013 en vigtig forbindelse mellem søvn og den såkaldte cerebrospinalvæske.

Cerebrospinalvæske omslutter hjernen og udfylder alle dens hulrum. Hver eneste dag producerer hjernens plexus choroideus-region omkring 700 milliliter af væsken, samtidig med at den samme mængde forlader hjernen igennem blodkarrene.

Den livsvigtige væske beskytter hjernen mod rystelser og hjælper med at fjerne hjernecellernes affaldsstoffer. Men indtil forsøget i 2013 var det et mysterie, hvordan cerebrospinalvæsken trængte ind og rensede det dybe hjernevæv.

Vandrør fjerner hjernens skidt

Når mørket falder på, åbner din hjerne for sluserne, så væske strømmer ind i kraniets dybeste afkroge.

Affald drukner hjernen

Vandrørene, det såkaldte glymfatiske system, sikrer, at din hjerne ikke drukner i sit eget affald.

Claus Lunau

Væske udskiftes flere gange dagligt

Hjernen ligger i blød i omkring 200 milliliter af den såkaldte cerebrospinalvæske. Den farveløse væske bliver udskiftet flere gange om dagen for at sikre, at affaldsstoffer konstant bliver fjernet.

Claus Lunau

Hulrum åbner sig under søvnen

Blodkarrene i hjernen er tæt omsluttet af celler kaldet astrocytter. Når vi sover, åbnes et hulrum mellem astrocytter og blodkar, så cerebrospinalvæsken kan løbe dybt ind i hjernen langs blodkarrene.

Claus Lunau

Væske siver ud gennem vandporer

På astrocytterne sidder små vandporer, som består af det rørformede protein AQP4. Porerne sørger for, at cerebrospinalvæsken kan sive ud i hjernevævet, hvor blandt andet nervecellerne befinder sig.

Claus Lunau

Giftstoffer skylles væk fra nerveceller

I løbet af dagen danner nervecellerne store mængder affaldsstoffer, som kan være giftige for hjernen. Den natlige indstrømning af cerebrospinalvæske skyller giftstofferne væk fra nervecellerne.

Claus Lunau

Affaldsstoffer bliver fjernet fra hjernen

Cerebrospinalvæsken bærer affaldsstofferne hen til de blodkar, som fører ud af hjernen. Astrocytterne transporterer væsken og stofferne ind i hulrummet langs blodkarret, så de bliver fjernet fra hjernen.

Claus Lunau

Under forsøget sprøjtede forskerne fluorescerende stoffer ind i cerebrospinalvæsken hos en mus. Derefter kunne de følge med i stoffernes bevægelse ved hjælp af et mikroskop, som pegede ind gennem et hul i musens kranie.

Mikroskopets billeder viste tydeligt, hvordan væsken førte stofferne dybt ind i hjernen via små kanaler, der løb langs med hjernens blodkar.

Kanalerne fik navnet det glymfatiske system, og vi kan ikke leve uden det. Den grundige gennemskylning sikrer, at affaldsstoffer, som ellers ville forgifte hjernen, bliver fjernet.

Den største overraskelse kom dog først, da forskerne undersøgte forskellen på vågne og sovende mus.

Dyr sover på farten

De fortsætter arbejdet eller slukker for kroppen. Dyrene klarer søvn på et væld af måder.

Resultaterne afslørede, at det glymfatiske system stort set var inaktivt, når musene var vågne, men hurtigt kom op i omdrejninger, når musene faldt i søvn.

Forklaringen er formentlig, at hormonet noradrenalin, som er med til at holde os vågne, blokerer systemet. Når vi sover, falder mængden af noradrenalin i hjernen, og rengøringen kan gå i gang.

Søvn sikrer dermed, at vores hjerne ikke flyder rundt i sit eget snavs. Men nu viser ny forskning, at søvn måske har en endnu vigtigere funktion.

Synapser svinder ind

I 2017 opdagede forskere fra University of Wisconsin–Madison i USA, at forbindelserne mellem nervecellerne i hjernen skrumper, når vi sover.

Forbindelserne, de såkaldte synapser, er ekstremt vigtige for vores hukommelse, fordi de er i stand til at lagre de indtryk, som vi modtager i løbet af dagen.

De amerikanske forskere besluttede sig for at undersøge, hvad der sker med synapserne, mens vi sover.

For at komme helt tæt på synapserne, der typisk er mindre end en mikrometer på tværs, brugte forskerne en teknik kaldet serial block-face scanning electron-mikroskopi.

Et lille stykke af en musehjerne blev først sat ind under mikroskopet, så forskerne kunne tage et billede af stykkets overflade. Derefter skrællede en ekstremt skarp kniv af diamant en få nanometer tyk skive af stykket, og mikroskopet tog et nyt billede.

Ved at gentage processen tusindvis af gange var det muligt at fotografere hvert eneste lag. En computer kunne til sidst sætte de enkelte billeder sammen til en tredimensional rekonstruktion af det lille hjernestykke.

Efter flere års arbejde havde forskerne samlet tilstrækkeligt med billeder sammen til at kunne analysere deres resultater. De målte størrelsen på næsten 7000 synapser fra en række mus, som enten havde været vågne eller havde fået lov til at sove inden forsøget.

Til deres overraskelse var der en dramatisk forskel på de to grupper af mus. Synapserne hos de mus, som havde sovet, var skrumpet med 18 procent i forhold til de mus, der havde været vågne hele dagen.

Proteiner sletter minder

Forskere fra det amerikanske Johns Hopkins University dykkede endnu dybere ned i hjernen. De fulgte de enkelte proteiner i synapserne og afslørede hemmeligheden bag hjernens natlige slankekur.

Blandt de vigtigste proteiner er de såkaldte AMPA-receptorer, som sidder på overfladen af den ene nervecelle i synapsen og tager imod signalstoffer fra den anden celle.

© Claus Lunau

Synapser skrumper

Din hjerne har hundreder af billioner af synapser, som forbinder de enkelte nerveceller på kryds og tværs. Hver synapse indeholder et virvar af tusindvis af proteiner, men de såkaldte AMPA-receptorer skiller sig ud fra mængden.

De sikrer, at du kan huske de indtryk, som du har oplevet i løbet af dagen. Når du sover, lukker din hjerne af for omverdenen, og synapserne får ro til at rokere om på proteinerne.

Mange af AMPA-receptorerne bliver gennet ud af synapserne, og de indtryk, der lå gemt, bliver dermed slettet. Heldigvis sletter din hjerne ikke minderne i blinde. Den sørger for, at de vigtigste af minderne slipper uden om oprydningsrunden.

  • Antallet af AMPA-receptorer i synapsen er højt, fordi vi modtager og bearbejder sanseindtryk hele dagen.

  • Proteinet Homer1a befinder sig inde i nervecellen, men er i stand til at bevæge sig ud til proteinet mGluR5 i synapsen.

  • Hormonet noradrenalin er til stede, når vi er vågne, og sørger for, at Homer1a ikke når frem og binder til mGluR5.

  • Når vi sover, falder mængden af noradrenalin i hjernen, og i stedet stiger mængden af signalstoffet adenosin.

  • Adenosin, kombineret med manglen på noradrenalin, sikrer, at Homer1a kan bevæge sig frem og aktivere mGluR5.

  • mGluR5 sætter gang i en proces, der fjerner AMPA-receptorerne. Dermed skrumper synapsen.

Når receptorerne modtager et signal, sørger de for at sende det videre som en elektrisk impuls. Hvis en synapse bliver brugt meget i løbet af dagen, transporterer nervecellen flere AMPA-receptorer frem til synapsen, som dermed vokser. Jo flere receptorer, jo lettere har vi ved at bruge synapsen.

For eksempel vil et synsindtryk, der har skabt stærke synapser, være nemt at huske senere.

For at kunne se, hvordan søvn påvirker AMPA-receptorerne, skar forskerne et hul i kraniet på en mus og brugte et mikroskop til at holde øje med proteinerne i synapserne. Og billederne fra mikroskopet viste tydeligt, at en stor del af AMPA-receptorerne forsvandt fra synapserne, når musene sov.

Søvnen havde slettet musenes minder.

En nærmere undersøgelse viste, at et protein kaldet Homer1a bevægede sig ud i synapsen, mens musene sov, og fjernede AMPA-receptorerne.

Men resultaterne forklarede ikke, hvad formålet er med den omfattende svækkelse af hjernens forbindelser. Igen kunne musene give svaret.

© Shutterstock

Søvnmangel giver bakterier frit spil

Dit immunsystem lukker ned. Kun få dage uden søvn forvandler din krop til et forsvarsløst og hallucinerende vrag.

  • EFTER 24 TIMER

    Du har sværere ved at lære nye ting og kan ikke skelne gamle minder fra hinanden. Problemet skyldes, at dine hjerneceller ikke har fået lov til at rydde op i dagens indtryk, og deres kapacitet er derfor brugt op.

  • EFTER 36 TIMER

    Din krop går i alarm beredskab. Manglen på søvn presser hjernen, og den frigiver stresshormoner til kroppen. Hormonerne får pulsen og blodtrykket til at stige og hæmmer dit fordøjelsessystem.

  • EFTER 48 TIMER

    Du bliver sårbar for angreb fra virus og bakterier. Søvn er vigtig for dannelsen af visse typer af immunceller, og uden disse celler kan immunsystemet ikke genkende og bekæmpe fremmedlegemer.

  • EFTER 72 TIMER

    Du kan ikke skelne fantasi fra virkelighed. De forskellige områder i din hjerne arbejder ikke sammen. Signaler dannet i hjernens synscenter bliver ikke blokeret af fornuftscenteret, og du begynder at hallucinere.

Forskerne satte musene ind i et særligt bur og udsatte dem for et let elektrisk stød gennem burets gulv. Inden musene skulle sove, fik nogle af dem en indsprøjtning med et stof, der blokerer Homer1a, og de blev derfor ude af stand til at svække deres synapser.

Dagen efter satte forskerne musene ind i det elektriske bur igen. De mus, hvis synapser ikke var skrumpet, frøs af skræk i langt højere grad end resten af musene.

Det samme skete, når musene blev flyttet over i et nyt bur, som musene ikke havde nogen grund til at forbinde med elektriske stød.

Forskerne havde afdækket søvnens hemmelighed.

Søvnen giver hjernen ro til at skrumpe, så den ikke drukner i en syndflod af lagrede indtryk. Hvis vi ikke rydder op i minderne, bliver vi handlingslammede og ude af stand til at behandle indtryk.

En nærmere optælling viste, at omkring 80 procent af synapserne svinder ind i løbet af natten. På trods af den omfattende eliminering af minder mener forskerne, at processen er ekstremt vigtig for vores hukommelse.

Søvn bremser demens

Blandt et hav af skrumpende forbindelser fandt forskerne nogle enkelte synapser, som forblev uforandrede. Og det er ikke tilfældigt, hvilke forbindelser der får lov at blive.

Søvnen beskytter omhyggeligt de største af synapserne, og det er netop dem, der indeholder de indtryk og minder, som vi har brugt mest energi på at bearbejde i løbet af dagen.

© Shutterstock

Fejl i hjernen gør mareridt til virkelighed

Du mister kontrollen over din krop, når du sover. Kun din hjernes inderste afkroge afgør, om du bliver i sengens sikkerhed eller ej.

  • © Kevin Cooley/Getty Images

    På tur i mørket

    Op mod 40 procent af alle børn har prøvet at gå i søvne mindst én gang i deres liv, og nogle bliver ved, efter at de er voksne. Søvngængere har åbne øjne og kan orientere sig, men reagerer ikke på kontakt fra andre mennesker. Søvngængeri opstår under den dybe søvn, når områder i hjernen forbundet med vågenhed bliver aktiveret ved en fejl.

  • © Alamy/All Over

    Nattens rædsel

    Pulsen er høj, vejrtrækningen er hurtig, og barnet skriger af frygt. Men du kan ikke vække det. Fænomenet kaldes søvnrædsel og skyldes, at hjernens frygtcenter, den såkaldte amygdala, bliver aktiveret, mens barnet befinder sig i dyb søvn.

  • © Shutterstock

    Sex i søvne

    Nogle mennesker lider af en sjælden variant af søvngængeri kaldet søvnsex. Personerne udfører for det meste forholdsvis uskyldige seksuelle bevægelser, mens de sover. I 2014 blev en svensk mand dog frikendt for voldtægt, fordi han angiveligt sov, mens han gennemførte forbrydelsen.

  • © Shutterstock

    Virkelighedens Tornerose

    Den sjældne søvnlidelse tornerosesøvn, også kaldet Kleine-Levin-syndrom, omfatter anfald af tung søvn, som kan vare op mod 21 timer. Lidelsen rammer især teenagere og skyldes formentlig en fejl i hjerneregionen thalamus, som er med til at styre balancen mellem søvn og vågenhed.

  • © Shutterstock

    Eksplosion i hovedet

    Bang, og du vågner med et sæt. Personer, der lider af fænomenet exploding head syndrome, føler, at de hører en kæmpe eksplosion eller et pistolskud, lige inden de vågner. I nogle tilfælde ser de også et lysglimt. Lægerne mener, at der muligvis sker en aktivering af de hjerneceller, der opfatter høje lyde.

Den natlige oprydning sletter de fleste af vores minder, men sikrer samtidig, at de vigtigste minder står endnu klarere frem. Og adskillige andre undersøgelser peger på, at det er en god idé at få sin nattesøvn.

Ikke kun på kort sigt. Forskere har fulgt ældre mennesker over mange år og opdaget, at de, som sover dårligt, har højere risiko for at udvikle alzheimer. Årsagen til sammenhængen er endnu ikke helt klar, men især to faktorer ser ud til at bidrage til sygdommen.

Ophobning af affaldsstoffer omkring nervecellerne og manglende evne til at styre AMPA-receptorerne i synapserne. Kun en god nats søvn kan give din hjerne mulighed for at rydde op i rodet og sikre dig en rask og klarhovedet alderdom.

Læs også:

Hjernen

Ny forskning: Din partner giver dig bedre søvn

4 minutter
Hjernen

Forskere afslører: Sådan fik vi vores store hjerne

3 minutter
Kroppen

Sådan undgår du slemme tømmermænd

6 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul