Dit indre ur kan slå dig ihjel

Testdeltagerne fik vist tre slags billeder: et neutralt med geometriske figurer, et lavt motiverende billede af blomster samt et stærkt motiverende billede af en lækker dessert.

Selvom hvert billede blev fremvist i lige mange sekunder, blev det fristende billede af desserten generelt opfattet som fremvist i kortere tid.

Derudover viste forsøget, at testdeltagere, som havde spist kort tid inden fremvisningen – og dermed var mindre interesserede i desserten – vurderede, at dessertbilledet blev vist i længere tid end de to andre billeder. De havde dermed en helt anden opfattelse end de sultne deltagere, som oplevede, at dessertbilledet forsvandt på et øjeblik.

Vores motivation for at opnå noget, i dette tilfælde en lækker dessert, har altså indflydelse på vores tidsopfattelse. Et andet eksempel på, hvordan fornemmelsen for tid varierer, er vores oplevelse af, at tiden går hurtigere med alderen.

For tiårige kan et år føles som evigheder, mens et år senere i livet kan flyve afsted.

Forskellen skyldes bl.a., at vi med alderen har lagt mere tid bag os. Som tiårig udgør et år ti procent af hele dit liv, mens et år for en 50-årig kun udgør to procent af den samlede levetid.

Derudover udsættes vi for flere nye indtryk som børn, hvilket får tiden til at føles langsommere end senere i livet, hvor de nye indtryk bliver færre.

Vores sanser kan også påvirke det indre urværk. En undersøgelse viste fx, at tiden føles hurtigere, når vi lytter til god musik. Testpersoner vurderede, at selvom spilletiden var identisk, varede musik, som var behagelig at lytte til, kortere end ulidelig musik.

Vores opfattelse af tid er med andre ord utilregnelig, da den hviler på, hvad vi oplever og foretager os, og ikke hvor lang tid der faktisk er gået.

Til gengæld har vores kroppe fuldstændig styr på tiden.

Du har et ur i hjernen

For at få det bedste ud af tiden er kroppen indrettet til at følge en rytme, der matcher døgnets 24 timer.

Uret består af en gruppe celler i området nucleus suprachiasmaticus, forkortet SCN, der sidder i hjernekirtlen hypotalamus. Området modtager informationer fra øjnene, som opfanger omgivelsernes lysintensitet.

Øjnenes nethinde indeholder specialiserede nerveceller, der fortæller SCN, om det er lyst eller mørkt. SCN videregiver informationer til koglekirtlen midt i hjernen, der udskiller søvnhormonet melatonin.

Hormonet er urets håndlanger, der fortæller resten af kroppen, hvornår det er sengetid, og hvornår det er tid til at vågne op. Jo højere lysintensitet øjnene registrerer, jo mindre melatonin bliver der produceret.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Alle kroppens processer – fra tarmsystemet til hjerterytmen – spiller sammen som én stor symfoni, og for at alt spiller optimalt, er hele kroppen indstillet efter samme tid – lidt ligesom soldater, der synkroniserer deres ure, inden de drager ud på en mission.

Korrekt timing kan være forskellen på liv og død, og derfor er kropsfunktionerne indstillet til en specifik døgnrytme, som begynder forfra, hver gang ét døgn slutter, og et andet begynder.

Rytmen viser sig som udsving i vores energi, appetit og kropstemperatur i løbet af døgnet og dæmper fx blodtrykket i takt med mørkets frembrud, så kroppen er klar til at hvile optimalt.

Kuk i uret er livsfarligt

Netop fordi det indre ur er så afgørende, kan det få alvorlige konsekvenser, hvis det kommer ud af takt.

Adskillige undersøgelser har påvist sammenhænge mellem natarbejde og øget risiko for hjerte-kar-sygdom, kræft og problemer med stofskiftet.

Den primære årsag til skadevirkningerne er, at natarbejdet blokerer produktionen af melatonin, fordi kroppen ikke er udsat for totalt mørke om natten.

Festlige weekender kan også vende op og ned på døgnrytmen. Og weekendens strabadser gør ikke blot mandag morgen til ugens drøjeste tidspunkt, men potentielt også til det allerfarligste.

Der er statistisk set større sandsynlighed for at blive ramt af et hjerteanfald mandag morgen end på noget andet tidspunkt i løbet ugen.

Mandag morgens morbide status skyldes, at kroppen hver morgen øger produktionen af proteinet PAI-1, som gør blodet tyktflydende. Niveauet topper om morgenen og falder gradvist i løbet af dagen.

At blodet er tykkere om dagen, giver mening fra et evolutionært perspektiv. På dette tidspunkt af døgnet havde vores forfædre større risiko for at få skader og bløde, fx i forbindelse med jagt eller hårdt fysisk arbejde.

Ulempen er dog, at det tykke blod øger risikoen for hjerteanfald om morgenen – især når kroppens indre ur er medtaget pga. det sociale jetlag, vi lider under, hvis vi har festet hele natten og sovet om dagen i løbet af weekenden.

Ændringen betyder, at vores indre døgnrytme er forsinket i forhold til døgnets lys-mørke-cyklus. Men mandag morgen, når vækkeuret igen ringer, skal kroppen hurtigt tilbage på sporet.

Den midlertidige misjustering kan føre til forhøjet blodtryk og udbredt betændelse i kroppen, kaldet inflammation, hvilket øger risikoen for hjerteanfald.

Kroppen kræver mad tidligt

Morgenen er generelt et afgørende tidspunkt på døgnet, også når det kommer til fødeindtag.

Meget tyder nemlig på, at det ikke kun er, hvad vi spiser, men også hvornår vi spiser, der påvirker helbredet; fx har flere undersøgelser vist, at folk, der springer morgenmaden over, har større risiko for at tage på i vægt og udvikle sukkersyge.

Forskere fra Harvard School of Public Health evaluerede næsten 30.000 mænds spisemønstre over en periode på 16 år. Konklusionen var, at de mænd, der sprang morgenmaden over, havde mere end 20 pct. højere risiko for at få sukkersyge end de mænd, der spiste morgenmad.

Forskere har også fundet en sammenhæng mellem timingen af måltider og vægttab. I et 12 uger langt forsøg tabte personer i testgruppen, som indtog et højt antal kalorier om morgenen, mere vægt end de, der spiste flest kalorier til aftensmad – også selvom det samlede kalorieindtag over hele døgnet var identisk.

Sene måltider lader i det hele taget til at være en dårlig idé. Kroppens evne til at regulere blodsukkeret forringes markant efter kl. 20 om aftenen, og sene måltider og aftensnacks kan sende dig i en midlertidig prædiabetisk tilstand, hvor blodsukkeret er forhøjet i løbet af natten og svækker din nattesøvn.

Kræft skal behandles ved midnat

Som alle andre funktioner i kroppen svinger stofskiftets aktivitet også i løbet af døgnet, og det har stor betydning for, hvor effektiv medicin er.

I et forsøg på patienter med tarmkræft reagerede mere end halvdelen af patienterne bedre på kemoterapi, hvis de blev behandlet omkring midnat. Her stiger kroppens produktion af enzymet dihydropyrimidine dehydrogenase, der nedbryder kemostoffet fluorouracil.

Undersøgelser tyder også på, at strålebehandling mod kræft er bedre om morgenen end om eftermiddagen, ligesom risikoen for at få alvorlige skader efter hjerteoperationer er halvt så stor, hvis de bliver foretaget om eftermiddagen i stedet for om morgenen.

Selv bakterier har et ur

Vores kroppe er ikke de eneste, som kan klokken, da både planter, dyr og svampe har fornemmelse for tid.

Planter bruger fx sollysets intensitet og sukkerindholdet i cellerne for at bestemme tiden og styre, hvornår de skal blomstre og udskille dufte.

Nu har et internationalt forskerhold afsløret, at selv bakterier dybt nede i jorden har sans for tiden. I en undersøgelse, som blev offentliggjort i januar 2021 fandt de, at jordbakterien Bacillus subtilis er indrettet efter en 24-timers døgnrytme.

Undersøgelsen viste, at bakteriens gener bliver udtrykt i cyklusser, og det kan nu give et nyt våben i behandlingen af infektioner.

Cyklussen kan nemlig betyde, at gener, som fx beskytter bakterier mod antibiotika, er mindre aktive på nogle tidspunkter af døgnet end andre og efterlader bakterierne forsvarsløse.

Derfor skal forskere nu undersøge, om antibiotika virker bedre mod infektioner på nogle tidspunkter af døgnet end andre, og på den måde bruge bakteriernes indre ur mod dem selv.