Dit liv følger en fastlagt rute

Hjerneforskerne har afsløret, at dine valg er et resultat af elektrisk aktivitet i hjernen – aktivitet, som følger fysikkens love uden mulighed for afvigelser.

Dermed er fri vilje i klassisk forstand tæt på død, og forskerne slås nu om, hvorvidt det giver mening at genoplive begrebet i en ny forstand.

Uanset hvad tyder en lang række forsøg på, at din følelse af fri vilje skyldes en gennemført illusion.

Forskerne er nu tæt på at forstå, hvordan hjernen skaber denne vildledelse – og de kan allerede nu manipulere med din følelse af kontrol over din egen krop.

Gammel teori får oprejsning

Den amerikanske neurolog Benjamin Libet udførte i 1985 et forsøg, som siden har været helt centralt i diskussionen om fri vilje.

Libet samlede en gruppe af sine studerende og bad dem om at bevæge hånden, når som helst de havde lyst, samtidig med at han målte deres hjernebølger med EEG-udstyr.

Et halvt sekund inden hånden rørte på sig, afslørede målingerne et sæt karakteristiske hjernebølger kaldet readiness potentials, som markerede hjernens første forberedelser på bevægelsen.

Men først 350 millisekunder senere følte forsøgspersonerne, at de havde truffet beslutningen om at flytte hånden.

Konklusionen var, at hjernen traf beslutningen ubevidst og efterfølgende bildte sin ejer ind, at det var et bevidst valg.

Libets resultater er sidenhen blevet bekræftet flere gange af andre forskere, men selve fortolkningen af forsøget er stadig under debat.

Mange forskere mener, at Libets readiness potentials ikke dækker over en fast beslutning i hjernen, men er tilfældig støj, som blot bidrager til den endelige beslutning.

Psykolog og neurolog Aaron Schurger udførte i 2020 en variant af Libets forsøg for at teste denne nye fortolkning af Libets resultater.

Han trænede en algoritme til at skelne mellem forskellige typer hjernebølger og afslørede, at readiness potentials adskiller sig væsentligt fra tilfældig støj. Forsøget understøtter altså Libets gamle teori.

Om vores beslutninger finder sted, samtidig med eller før vi bliver bevidste om dem, er dog ikke afgørende for, om vi har en fri vilje.

Spørgsmålet om fri vilje stikker langt dybere end det – helt ned til universets mest grundlæggende love.

Dine valg er fastlagt

Isaac Newton revolutionerede i 1687 vores syn på verden. Han formulerede tre love om legemers bevægelse, som alt i universet ufravigeligt må følge.

Konsekvensen er, at vi i princippet ville kunne forudsige hele universets fremtid ned til mindste detalje.

En klassisk udlægning af Newtons love bruger billardkugler på et bord som eksempel. Hvis vi kender kuglernes hastighed, masse og position til at begynde med, kan vi forudsige deres bevægelse i al evighed.

Kuglernes fremtid er med andre ord fastlagt fra begyndelsen.

Selvom Newtons love senere blev erstattet af Einsteins, er pointen stadig den samme. Og fordi vores tanker i bund og grund er et resultat af kollisioner mellem mikroskopiske billardkugler – i form af atomer – må alle vores valg have været fastlagt fra universets begyndelse.

Hvis det er sandt, så er fri vilje ikke muligt.

Men er det sandt? Nogle forskere har forsøgt at redde begrebet fri vilje ved hjælp af såkaldt kompleksitetsteori, der fortæller, at en helhed kan være mere end summen af sine enkelte dele.

Idéen er, at fri vilje kan opstå, selvom de enkelte atomer i vores hjerne følger fysikkens love – på samme måde som komplekse vejrfænomener opstår fra langt simplere fænomener såsom to luftmolekyler, der ramler sammen.

Men kompleksitetsteori ændrer ikke ved, at vejrfænomener, eller vores tanker, er fastlagt på forhånd. Den siger blot, at de i praksis er uforudsigelige.

Kvantemekanikken er en anden potentiel redningskrans. Ifølge denne teori er nogle begivenheder grundlæggende tilfældige. Selv hvis vi vidste alt om universet, ville vi ikke kunne forudsige dem præcist.

Nogle forskere mener, at sådanne tilfældige kvantefænomener kan påvirke de elektriske signaler i vores hjerner, og i så fald er vores tanker ikke fastlagt på forhånd.

Men er det nok til at redde den frie vilje? Ikke helt – eller snarere tværtimod. Hvis vores valg afgøres af ren tilfældighed, mister vi helt indflydelsen på vores egen fremtid.

Forskerne redder den frie vilje

Fysikkens love tillader ikke eksistensen af fri vilje i klassisk forstand, men mange forskere mener, at vi har brug for en ny definition af fri vilje.

De mener ikke, at begrebet bør betyde, at vi reelt har magten til at ændre universets gang. I stedet bør det blot dække over, at vores valg er vores egne.

Du kunne ikke ændre på, at du ville ende med at læse denne artikel, men dit valg var alligevel et resultat af dine egne erfaringer og følelser. Du valgte det formentlig, fordi du tidligere har oplevet glæde ved at læse om videnskab.

En anden person ville måske have truffet et andet valg, fordi han eller hun har andre forudsætninger.

Det er med andre ord ligegyldigt, at vores valg er forudbestemte, eller at vi først bliver bevidste om dem, længe efter at hjernen har truffet dem. De er stadig formet af, hvem vi er.

Denne version af fri vilje stemmer fint overens med fysikkens love. Men det er ikke sådan, de fleste opfatter fri vilje. Vi føler, at vi reelt kan ændre fremtiden. Nu er forskerne tæt på at forstå, hvordan hjernen skaber denne illusion.

Elektrisk stød genskaber illusion

To helt centrale elementer af fri vilje er ønsket om eller viljen til at udføre en bestemt handling og dernæst følelsen af at have ejerskab af og ansvar for handlingen.

I 2018 satte den amerikanske hjernelæge Michael Fox sig for at undersøge, hvordan hjernen skaber disse elementer og dermed giver os en oplevelse af fri vilje.

Fox undersøgte hjernen hos 78 patienter med lidelser, som påvirker evnen til enten at føle vilje eller ansvar for egne handlinger.

28 af patienterne led af såkaldt akinetisk mutisme, som gjorde dem ude af stand til at tale eller bevæge sig – ikke fordi de var lammede, men simpelthen fordi de ikke havde vilje til at gøre det.

Disse patienter havde skader i dele af hjernen, som var forbundet med den forreste cingulære cortex, der ligger som en dyb fold ind i pandelapperne.

De sidste 50 patienter havde diagnosen anarkistisk hånd, hvor den ene hånd tilsyneladende har sin egen vilje – uden for patientens kontrol.

Hos disse patienter var hjerneskaderne knyttet til netværk omkring regionen præcuneus, der ligger bagerst i hjernens isselap.

Resultaterne viser, at den forreste cingulære cortex skaber et ønske om at udføre en handling, og først når hjernen har sat handlingen i gang, sørger præcuneus for at skabe en følelse af ejerskab over for handlingen – og en fornemmelse af, at vi kunne have handlet anderledes, hvis vi ville.

Michael Fox’ konklusioner bliver desuden bakket op af en anden type forsøg.

Elektrisk stimulering af de netværk, som Fox har fundet frem til, har vist sig at kunne påvirke oplevelsen af fri vilje.

I nogle tilfælde fik stimuleringen forsøgspersonerne til at bevæge fx deres arme, uden at personerne følte noget ansvar for handlingen.

Andre gange kunne forskerne skabe et ønske hos forsøgspersonerne om at udføre en handling eller endda en følelse af rent faktisk at have udført handlingen – på trods af at kroppen på intet tidspunkt bevægede sig.

Hjernens netværk er altså fuldt ud i stand til at snyde dig. Og de gør det konstant. De får dit bevidste selv til at føle ejerskab over handlinger, som bliver til via ubevidste signaler i hjernen – signaler, der i bund og grund er styret af ufravigelige fysiske love.

Artiklen blev udgivet første gang i 2020.