Vores jeg skabes af vidtforgrenede netværk i hjernen, så selv mindre skader kan ændre personligheden og selvopfattelsen fundamentalt.

© Warren Anatomical Museum

Du er kun en illusion

Da jernbanearbejderen Phineas Gage fik en jernstang gennem hovedet, forvandlede han sig fra et venligt gemyt til et følelseskoldt monster. Læs, hvad han og andre hjerneskadede har lært os om, hvordan hjernen skaber vores personlighed.

24. april 2018 af Stine Overbye

Den irske jernbanearbejder Phineas Gage var kendt som et mildt, kærligt og eftertænksomt gemyt. 

Som 25-årig var Gage leder af et sjak, der sprængte vej til jernbaneskinner gennem klipper i det nordøstlige USA.

Når kollegerne havde boret huller i klipperne og fyldt dem med sprængstof, stampede Gage med en meterlang jernstang sand og grus sammen over sprængladningerne for at forstærke deres effekt.

Men en septemberdag i 1848 gik det galt:

Idet Gage stødte sin jernstang ned i et borehul, eksploderede sprængladningen, og som et projektil borede den seks kilo tunge stang sig ind gennem Gages venstre kind, videre op bag venstre øje, ind gennem venstre pandelap og ud gennem issen.

Gage lignede tilsyneladende sig selv 

Stangen landede omkring 20 meter fra Gage, der var segnet bevidstløs om på jorden – smurt ind i blod og hjernemasse og med krampetrækninger, der rystede gennem hans krop.

Ingen havde fantasi til at forestille sig, at den unge jernbanearbejder ville overleve. Men takket være en dygtig læge kom han mirakuløst på benene igen og genoptog efter et halvt års tid sit arbejde.

Umiddelbart syntes Gage at være i fin form – han talte, arbejdede og bevægede sig stort set som før ulykken, men noget havde ændret sig afgørende.

“Han er ikke Gage længere,” lød det fra flere af hans foruroligede venner og bekendte.

Jernbanearbejderen Phineas Gage overlevede mirakuløst at få en jernstang gennem hjernen – men noget ved ham var forandret.

© Warren Anatomical Museum

Blev følelseskold og bankede konen

Hvor Gage før havde været roen og venligheden selv, var han nu blevet følelseskold, ubehøvlet, løgnagtig og ude af stand til at beherske sig.

Øretæverne hang løst, han bankede sin kone igen og igen og var ude af stand til at træffe beslutninger af nogen art.

Hans personlighed havde forandret sig fundamentalt, og det samme gjorde hjerneforskningen:

Phineas Gages tragiske historie blev berømt og kom til at ændre videnskabens syn på “menneskesjælen”.

Selvet var endegyldigt placeret i hjernen, da det nu stod klart, at en skade et enkelt sted i hjernen – i Gages tilfælde en ødelagt pandelap – fuldstændig kan forandre et menneskes personlighed og adfærd.

Selvet er spredt ud over hjernen

Jo mere videnskaben siden har studeret dette flygtige selv, jo mere står det klart, at selvet er resultatet af et mylder af processer i hjernen, der ligger til grund for blandt andet vores bevidsthed, hukommelse og vilje – og at oplevelsen af et sammenhængende, kontinuerligt og frit selv i sidste ende måske blot er en illusion.

Bestil et abonnement nu, så kvitterer vi med et hjernegodt tilbud:

  • En elegant Bluetooth-højttaler fra Sonitum
  • To numre af Illustreret Videnskab

Slå til nu, og få hele pakken for kun 49,50 kroner – du sparer 407 kroner. 

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.