Elektromagnetisme lindrer depression

Tag en elektromagnetisk hjelm på, og få mere glæde i dit liv. En banebrydende behandlingsform giver nu nyt liv til nedtrykte hjerneceller, og den kan måske hjælpe millioner med depression.

Shutterstock

Millioner af positivt ladede natrium-ioner strømmer ind i nervecellen gennem en mikroskopisk port af protein i cellens yderste skal, cellemembranen.

Den voldsomme strøm af elektrisk ladede ioner får en port ved siden af til også at åbne. Flere ioner strømmer ind. En ny port åbner, og en mere. En kædereaktion af åbne porte og elektrisk strøm spreder sig ned gennem nervecellens lange udløber, indtil den når enden. Her får strømmen cellen til at frigive et fyrværkeri af signalstoffer.

Stofferne binder sig til en anden nervecelle, hvor det åbner for portene og sætter gang i endnu en kædereaktion. Den elektriske impuls løber gennem din hjerne fra nervecelle til nervecelle – og du mærker en følelse af glæde brede sig.

Sådan fungerer hjernen normalt. Men systemet kan komme ud af balance – og resultatet er i nogle tilfælde depression. Omkring 350 millioner mennesker lider af sygdommen, som blandt andet medfører nedsat glæde og manglende energi.

Hos mange af dem kan samtale eller medicin sparke gang i hjernens glædessystemer, men nogle reagerer ikke på de traditionelle behandlinger. En ny behandlingsform giver nu nyt håb til dem, som tidligere ikke kunne behandles: elektromagnetisme.

Medicin kommer under luppen

Forskerne har kæmpet i årtier med at forstå, hvordan depression opstår. I 1960’erne kom de frem til en af de første videnskabelige forklaringer på fænomenet.

De foreslog, at mangel på bestemte signalstoffer i hjernen – især serotonin – er den primære årsag til depression. Teorien ledte frem til en simpel løsning: Ved at øge den mængde af serotonin, som var til rådighed for nervecellerne, kunne depression afhjælpes.

Kædereaktion sikrer signalering

I raske hjerner er nervecellerne eksperter i at skabe elektriske signaler og videregive dem til nabocellerne.

Oliver Larsen

Ioner strømmer ind i nervecellen

Elektriske impulser løber gennem en nervecelle ved hjælp af små porte kaldet ionkanaler. Når en port åbner, løber ioner ind i cellen, og det får porten ved siden af til at åbne. Kædereaktionen fortsætter til enden af cellen.

Oliver Larsen

Cellen smider signalstoffer ud

For enden af cellen får strømmen af ioner små sække fyldt med signalstoffer til at smelte sammen med cellens overflade, så stofferne frigives.

Oliver Larsen

Ny celle åbner portene

Signalstofferne binder sig til receptorer på en anden nervecelle, og det får cellen til at åbne bestemte ionkanaler. Ionerne strømmer ind, og impulsen fortsætter gennem cellen.

Oliver Larsen

Ikke længe efter dukkede en ny gruppe lægemidler op på markedet, de såkaldte SSRI-midler – selective serotonin reuptake inhibitors. Stofferne bremser den mekanisme, som normalt fjerner serotonin fra hjernens synapser – forbindelserne mellem nervecellerne.

Dermed øger de mængden af signalstoffet i synapserne. Sammen med flere lignende stoffer er SSRI-midlerne blevet en af de foretrukne behandlingsformer i den vestlige verden.

Alligevel er der stor skepsis over for dem. Dels har de en del bivirkninger såsom kvalme, forstyrret søvn, nedsat sexlyst og impotens; dels viser nogle forsøg, at SSRI-midlerne ikke er bedre til at afhjælpe depression end virkningsløse placebopiller.

I en synapse frigiver én nervecellesudløber, kaldet et akson, signalstoffer til en anden nervecelles såkaldte dendrit.

© Science Photo Library

For at komme tættere på sandheden om SSRI-midlerne gennemførte et internationalt hold af forskere i 2018 en stor analyse af alle de forsøg, der har testet stoffernes effekt på depression.

Analysen er den hidtil mest omfattende af sin slags, og resultatet var klart: SSRI-midler er bedre end placebo – de er dog ikke lige så effektive, som nogle forskere har påstået.

Analysen er en milepæl inden for behandlingen af depression, men den er ikke det endegyldige svar for den enkelte patient.

350.000.000 mennesker lider af depression verden over

Der kan være stor forskel på midlernes effekt i hver patient. Det betyder, at nogle vil have mere gavn af et bestemt middel end gennemsnittet, mens andre ikke får det bedre af nogen af midlerne.

At de populære SSRI-midler ikke altid har den store effekt på sygdommen, har fået forskerne til at indse, at depression er en langt mere kompleks sygdom end tidligere antaget. En lang række nye teorier er derfor på vej frem.

Betændelse forgifter hjernen

SSRI-midler øger med det samme mængden af serotonin i hjernen. Men det tager typisk flere uger, før deprimerede får det betydelig bedre af medicinen. Derfor er forskerne i dag enige om, at midlernes effekt på depression skyldes mere end bare en simpel stigning i mængden af serotonin. Stofferne rammer flere dele af kroppen, bl.a. immunsystemet, og det kan måske forklare deres effekt.

Meget forskning peger på, at en række forskellige systemer er påvirket under depression – der kan fx være færre synapser eller underskud af visse proteiner. Og nogle forskere mener, at ændringerne har en fælles dybereliggende årsag: betændelse.

Flere forsøg har vist, at deprimerede har et højere niveau af betændelse i kroppen. Betændelse er normalt kroppens måde at bekæmpe skadelige organismer som bakterier på, men den kan også opstå som følge af fx stress.

Angrebet: Stress ødelægger forbindelser

Betændelse, stress og ubalance i søvnrytmen – forskerne har en række bud på, hvad der giver deprimerede problemer med at sende signaler i hjernen.

Teori 1

Stress ødelægger synapser

Ved længerevarende stress bades hjernens celler i stresshormoner såsom kortisol. Hormonerne brem­ser dannelsen af en række vigtige proteiner i nervecellernes synapser. Dermed skrumper synapserne, og nogle af dem forsvinder helt, så cellerne ikke kan signalere til hinanden.

Teori 2

Immunsystemet angriber nerveceller

En kronisk mild betændelse i kroppen øger risikoen for depression. Under betændelsestilstanden er immuncellerne overaktive, og de udskiller stoffer kaldet cytokiner. Cytokinerne forhindrer, at nervecellerne danner nye synapser, og de kan i værste fald slå nervecellerne ihjel.

Teori 3

Rod i søvnen bremser signaler

For lidt eller for meget søvn kan forårsage ændringer i nervecellernes evne til at frigive eller reagere på signalstoffet serotonin. Dermed mindskes signaleringen mellem cellerne.

En konsekvens af betændelsen kan være, at kroppen omdanner noget af det ellers gavnlige stof tryptofan – et stof, der blandt andet bruges til at danne serotonin – til stoffer, som er giftige for hjerneceller. Giftstofferne sætter sig på særlige receptorer på nervecellerne og overaktiverer cellerne, indtil de er så slidte, at de ikke længere er i stand til at udskille vigtige signalstoffer.

Resultatet er, at hjernens glædessystemer ikke fungerer optimalt. Nogle forsøg peger på, at tiltag, der modvirker effekten af betændelse, også mindsker symptomer på depression.

Det kan blandt andet være tiltag som styrketræning og motion. Når vi styrketræner, aktiverer vi muskelcellerne og får dem til at optage tryptofan, så det ikke bliver til giftstoffer i samme grad.

Hjerner tilpasser sig dårligt

Hjernens evne til at tilpasse sig – kaldet plasticitet – spiller også en central rolle i depression. Høj plasticitet betyder, at hjernen er i stand til at danne nye hjerneceller, blodkar og forbindelser mellem nerveceller.

Deprimeredes plasticitet er stærkt forringet.

Vores hjerner er konstant nødt til at tilpasse sig, og de bliver for alvor sat på prøve, hvis vi fx mister et familiemedlem eller bliver fyret fra arbejdet.

Forsøg har afsløret, at nogle mennesker er genetisk disponerede for at udvikle depression efter voldsomme oplevelser i deres liv. Forklaringen kan være, at deres gener giver dem en nedsat plasticitet i hjernen.

Nogle typer antidepressiv medicin ser ud til at virke netop ved at øge hjernens evne til at danne nye forbindelser mellem hjernens nerveceller. Det sker især i hjernecenteret hippocampus, som typisk er mindre end normalt hos deprimerede. Dyreforsøg viser, at medicinen får hippocampus til at vokse til den normale størrelse.

VIDEO: Lær mere om depressions symptomer

I de senere år har forskerne forsøgt at øge plasticiteten i deprimerede hjerner uden hjælp af medicin. De har blandt andet haft fokus på elektrisk stimulering af hjernens celler. En metode går ud på at indsætte små elektroder i hjernen ved kirurgiske indgreb, men det har haft ringe effekt, og så er proceduren forbundet med stor risiko på grund af operationen i hjernen.

Lidt mere raffineret er behandlingsformen transcranial magnetic stimulation, hvor kraftige elektriske pulser sendes ind i hjernen via et apparat, som placeres uden på hovedet. Behandlingen er blevet testet og har en vis, men ikke overvældende, effekt på depression. Metoden har dog et stort problem.

Patienten er nødt til at møde op på hospitalet, hver gang han eller hun skal behandles – og det skal ske relativt ofte. Nu er en ny behandling ved at løse problemet. Den kan foregå i patientens eget hjem. Og resultaterne fra de første tests af behandlingen er meget lovende.

Hjelm giver celler nyt liv

Tag din elektromagnetiske hjelm på, og lad den sidde i en halv time. Gør det hver dag, og efter et par måneder er du ikke længere deprimeret. Det er realiteten for omkring halvdelen af de kronisk deprimerede, der har deltaget i forsøg med behandlingen T-PEMF – transcranial pulsating electro-magnetic fields.

En cirka ét kilo tung hjelm danner elektromagnetiske felter i patientens hjerne og øger nervecellernes aktivitet.

© Steen Dissing, Københavns Universitet

Blandt den anden halvdel af forsøgspersonerne oplevede flertallet markante forbedringer af deres symptomer. Behandlingen blev godkendt i Europa i 2015, men lægerne har indtil nu ikke været overbevist af de få forsøg, der har testet T-PEMF. Nu vil en ny stor undersøgelse måske ændre lægernes holdning.

T-PEMF er blevet testet på seks danske hospitaler, og resultaterne, som bliver udgivet i 2019, bekræfter, at behandlingen er effektiv mod depression.

Hjelm giver nerveceller vokseværk

En hjelm af elektromagnetiske spoler sender impulser ind i hjernen og trækker i hjernecellernes enzymer. Resultatet er flere forbindelser mellem nervecellerne og mere næring til at drive cellernes høje aktivitet.

Oliver Larsen

Spoler sender impulser dybt ind i hjernen

Patienten tænder for de syv spoler, der er placeret på hovedet. Spolerne danner pulserende elektromagnetiske felter, som spreder sig dybt ind i hjernen.

Oliver Larsen

Felterne er især rettet mod hjernecenteret hippocampus og frontallappen, som ofte er usædvanlig små eller har nedsat aktivitet hos deprimerede.

Oliver Larsen

Impulser aktiverer enzym

De elektromagnetiske impulser trækker i elektrisk ladede dele af enzymet Src-kinase, som sidder inde i nervecellerne. Src-kinasen bliver derved aktiveret og sender signal videre ind i cellen.

Oliver Larsen

Resultatet er, at cellen begynder at frigive store mængder såkaldte vækstfaktorer til sine omgivelser.

Oliver Larsen

Vækstfaktorer får celler til at vokse

Vækstfaktorerne binder sig til receptorer på nervecellen selv og på omkringliggende celler.

Oliver Larsen

Receptorerne signalerer videre ind i cellerne og får dem til at danne nye synapser. De ekstra forbindelser mellem nervecellerne resulterer i markant øget signalering i det påvirkede hjerneområde.

Oliver Larsen

Nerveceller tiltrækker nye blodkar

Den øgede aktivitet får nervecellerne til at frigive flere vækstfaktorer, heriblandt proteinet VEGF.

Oliver Larsen

Proteinet binder sig til hjernens blodkar og får dem til at forgrene sig i retning mod nervecellerne. De nye blodkar leverer mere ilt og næring til nervecellerne, så de kan opretholde deres høje aktivitet.

Oliver Larsen

Behandlingen er centreret omkring en hjelm med syv kobberspoler, som danner svage pulserende elektromagnetiske felter i hjernen. Felternes styrke er på niveau med de elektriske felter, som forekommer helt naturligt, når nervecellerne sender signaler.

De elektromagnetiske felter øger sandsynligvis mængden af en række såkaldte vækstfaktorer i hjernen, som får nervecellerne til at danne nye synapser og blodkarrene til at danne flere forgreninger, der kan levere ilt og næring til hjernens celler. Resultatet er en forbedring i nervecellernes aktivitet og dermed en reducering af depression.

T-PEMF er godt nyt for de deprimerede, som ikke får det bedre af de nuværende behandlingsformer. Men metoden kan måske også vise sig at gavne mennesker med andre hjernesygdomme, som skyldes nedsat aktivitet i hjernen.

Resultater fra 2018 peger blandt andet på, at T-PEMF mindsker symptomer hos patienter, der lider af Parkinsons sygdom – og forskerne håber nu på, at behandlingen virker mod demens.

Læs også:

hukommelse

D-vitamin hjælper på hukommelsen

2 minutter
Hvad er IQ?
IQ-test

Derfor har din IQ stor betydning

3 minutter
Intelligens

4 trin: Sådan lærer du alt på ingen tid

3 minutter
Mest populære

Log ind

Fejl: Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
VisSkjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!