Elektromagnetisme lindrer depression

Ikke længe efter dukkede en ny gruppe lægemidler op på markedet, de såkaldte SSRI-midler – selective serotonin reuptake inhibitors. Stofferne bremser den mekanisme, som normalt fjerner serotonin fra hjernens synapser – forbindelserne mellem nervecellerne.

Dermed øger de mængden af signalstoffet i synapserne. Sammen med flere lignende stoffer er SSRI-midlerne blevet en af de foretrukne behandlingsformer i den vestlige verden.

Alligevel er der stor skepsis over for dem. Dels har de en del bivirkninger såsom kvalme, forstyrret søvn, nedsat sexlyst og impotens; dels viser nogle forsøg, at SSRI-midlerne ikke er bedre til at afhjælpe depression end virkningsløse placebopiller.

For at komme tættere på sandheden om SSRI-midlerne gennemførte et internationalt hold af forskere i 2018 en stor analyse af alle de forsøg, der har testet stoffernes effekt på depression.

Analysen er den hidtil mest omfattende af sin slags, og resultatet var klart: SSRI-midler er bedre end placebo – de er dog ikke lige så effektive, som nogle forskere har påstået.

Analysen er en milepæl inden for behandlingen af depression, men den er ikke det endegyldige svar for den enkelte patient.

Der kan være stor forskel på midlernes effekt i hver patient. Det betyder, at nogle vil have mere gavn af et bestemt middel end gennemsnittet, mens andre ikke får det bedre af nogen af midlerne.

At de populære SSRI-midler ikke altid har den store effekt på sygdommen, har fået forskerne til at indse, at depression er en langt mere kompleks sygdom end tidligere antaget. En lang række nye teorier er derfor på vej frem.

Betændelse forgifter hjernen

SSRI-midler øger med det samme mængden af serotonin i hjernen. Men det tager typisk flere uger, før deprimerede får det betydelig bedre af medicinen. Derfor er forskerne i dag enige om, at midlernes effekt på depression skyldes mere end bare en simpel stigning i mængden af serotonin. Stofferne rammer flere dele af kroppen, bl.a. immunsystemet, og det kan måske forklare deres effekt.

Meget forskning peger på, at en række forskellige systemer er påvirket under depression – der kan fx være færre synapser eller underskud af visse proteiner. Og nogle forskere mener, at ændringerne har en fælles dybereliggende årsag: betændelse.

Flere forsøg har vist, at deprimerede har et højere niveau af betændelse i kroppen. Betændelse er normalt kroppens måde at bekæmpe skadelige organismer som bakterier på, men den kan også opstå som følge af fx stress.

En konsekvens af betændelsen kan være, at kroppen omdanner noget af det ellers gavnlige stof tryptofan – et stof, der blandt andet bruges til at danne serotonin – til stoffer, som er giftige for hjerneceller. Giftstofferne sætter sig på særlige receptorer på nervecellerne og overaktiverer cellerne, indtil de er så slidte, at de ikke længere er i stand til at udskille vigtige signalstoffer.

Resultatet er, at hjernens glædessystemer ikke fungerer optimalt. Nogle forsøg peger på, at tiltag, der modvirker effekten af betændelse, også mindsker symptomer på depression.

Det kan blandt andet være tiltag som styrketræning og motion. Når vi styrketræner, aktiverer vi muskelcellerne og får dem til at optage tryptofan, så det ikke bliver til giftstoffer i samme grad.

Hjerner tilpasser sig dårligt

Hjernens evne til at tilpasse sig – kaldet plasticitet – spiller også en central rolle i depression. Høj plasticitet betyder, at hjernen er i stand til at danne nye hjerneceller, blodkar og forbindelser mellem nerveceller.

Deprimeredes plasticitet er stærkt forringet.

Vores hjerner er konstant nødt til at tilpasse sig, og de bliver for alvor sat på prøve, hvis vi fx mister et familiemedlem eller bliver fyret fra arbejdet.

Forsøg har afsløret, at nogle mennesker er genetisk disponerede for at udvikle depression efter voldsomme oplevelser i deres liv. Forklaringen kan være, at deres gener giver dem en nedsat plasticitet i hjernen.

Nogle typer antidepressiv medicin ser ud til at virke netop ved at øge hjernens evne til at danne nye forbindelser mellem hjernens nerveceller. Det sker især i hjernecenteret hippocampus, som typisk er mindre end normalt hos deprimerede. Dyreforsøg viser, at medicinen får hippocampus til at vokse til den normale størrelse.

VIDEO: Lær mere om depressions symptomer

I de senere år har forskerne forsøgt at øge plasticiteten i deprimerede hjerner uden hjælp af medicin. De har blandt andet haft fokus på elektrisk stimulering af hjernens celler. En metode går ud på at indsætte små elektroder i hjernen ved kirurgiske indgreb, men det har haft ringe effekt, og så er proceduren forbundet med stor risiko på grund af operationen i hjernen.

Lidt mere raffineret er behandlingsformen transcranial magnetic stimulation, hvor kraftige elektriske pulser sendes ind i hjernen via et apparat, som placeres uden på hovedet. Behandlingen er blevet testet og har en vis, men ikke overvældende, effekt på depression. Metoden har dog et stort problem.

Patienten er nødt til at møde op på hospitalet, hver gang han eller hun skal behandles – og det skal ske relativt ofte. En anden behandling er dog ved at løse problemet. Den kan nemlig foregå i patientens eget hjem. Og resultaterne fra de første tests af behandlingen er meget lovende.

Hjelm giver celler nyt liv

Tag din elektromagnetiske hjelm på, og lad den sidde i en halv time. Gør det hver dag, og efter et par måneder er du ikke længere deprimeret. Det er realiteten for omkring halvdelen af de kronisk deprimerede, der har deltaget i forsøg med behandlingen T-PEMF – transcranial pulsating electro-magnetic fields.

Blandt den anden halvdel af forsøgspersonerne oplevede flertallet markante forbedringer af deres symptomer. Behandlingen blev godkendt i Europa i 2015, men lægerne har ikke været overbevist af de få forsøg, der har testet T-PEMF.

T-PEMF er dog nu blevet testet på seks danske hospitaler, og resultaterne bekræfter, at behandlingen er effektiv mod depression.

Behandlingen er centreret omkring en hjelm med syv kobberspoler, som danner svage pulserende elektromagnetiske felter i hjernen. Felternes styrke er på niveau med de elektriske felter, som forekommer helt naturligt, når nervecellerne sender signaler.

De elektromagnetiske felter øger sandsynligvis mængden af en række såkaldte vækstfaktorer i hjernen, som får nervecellerne til at danne nye synapser og blodkarrene til at danne flere forgreninger, der kan levere ilt og næring til hjernens celler. Resultatet er en forbedring i nervecellernes aktivitet og dermed en reducering af depression.

T-PEMF er godt nyt for de deprimerede, som ikke får det bedre af de nuværende behandlingsformer. Men metoden kan måske også vise sig at gavne mennesker med andre hjernesygdomme, som skyldes nedsat aktivitet i hjernen.

Resultater fra 2018 peger blandt andet på, at T-PEMF mindsker symptomer hos patienter, der lider af Parkinsons sygdom – og forskerne håber på, at behandlingen virker mod demens.