En hjerneskade kan gøre en patient ude af stand til at danne nye langvarige minder.

© CLAUS LUNAU & COLUMBIA PICTURES

Er det muligt at glemme dagen i går igen og igen?

I filmen “50 First Dates” har den kvindelige hovedrolle, Lucy, problemer med hukommelsen og kan aldrig huske noget fra dagen før. Hendes bejler, Henry, må derfor begynde forfra hver dag med at imponere Lucy. Men kan det lade sig gøre at glemme dagen i går igen og igen?

28. januar 2018 af Redaktionen

Efter alvorlig hjerneskade opstår der sommetider hukommelsestab i form af fremadgående glemsel eller, som det hedder på lægesprog, anterograd amnesi.

Ved denne tilstand mister patienten evnen til at lagre langvarige minder om begivenheder, der har fundet sted efter fx en trafikulykke, hvor hjernen blev skadet. 

Kortids- og langtidshukommelsen er intakt

Patienter med denne sjældne lidelse er fuldstændig bevidste og har intakt korttidshukommelse. De kan derfor føre en normal samtale om det, der foregår omkring dem her og nu, og eftersom langtidshukommelsen også er intakt, kan de stadig fortælle om fx deres barndom. 

Glemmer fra dag til dag 

Til gengæld har patienter med komplet anterograd amnesi en fejl i hjernen, der gør det umuligt for dem at overføre oplevelser fra korttidshukommelsen videre ud i den vidtforgrenede langtidshukommelse og lagre dem som minder. 

Derfor vil alt det, de oplever den ene dag, være fuldstændigt glemt den næste.

De kan fx hilse på lægen, som var det første gang, de mødtes og ligesom Lucy i filmen “50 First Dates” endda glemme den person, de er i et forhold med.

Nye minder har tre stop i hjernen

Før et nyt minde er sikkert gemt i hjernen, skal det klare turen fra korttidshukommelsen til langtidshukommelsen. 

Men i en skadet hjerne bliver rejsen afbrudt undervejs.

Lær mere om den elektriske supercomputer, der gemmer sig under din kranieskal i Illustreret Videnskab.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.