For nogle mennesker kan socialt samvær være et energiboost, mens det for andre kan have modsatte effekt.
Psykologien har arbejdet med spektret mellem ekstrovert og introvert, siden psykiateren Carl Jung opfandt begreberne i 1920'erne.
Nu ser hjerneforskningen ud til at bekræfte hans teorier på et neurologisk niveau. Forskningen viser nemlig, at der er forskel på, hvad der stimulerer udskillelsen af lykkehormoner hos introverte og ekstroverte personer.
Bliv klogere på forskningen og test dig selv for at se, hvor du er på spektret mellem ekstrovert og introvert.
Test: Er du introvert eller ekstrovert?
Er du i tvivl, om du er introvert, ekstrovert eller ambivert - altså et sted midt i mellem? Så tag vores test og bliv klogere.
Ekstroverte og introverte hjerner belønner forskelligt
Den schweiziske psykolog Carl Jung var den første til at sætte begreber på de personlighedstræk, der bestemmer om et menneske er bedst tilpas i større sociale sammenhænge eller i små trygge selskaber.
Senere videreudviklede den tyske psykolog Hans Eysenck på teorien. Han forklarede forskellen med, at ekstroverte har et lavere basisniveau af modtagelighed for følelser og indtryk.
Der skal simpelthen mere til, før en ekstrovert har det sjovt, end der skal for en introvert.
Hjernescanning kan afsløre, om du er ekstrovert eller introvert
Hjerneforskning viser, at den tyske psykolog var på rette spor - i hvert fald er en af forskellene mellem de to personlighedstyper et spørgsmål om dopamin, hjernens lykkebringende belønningsstof.
I en undersøgelse blev grupper af ekstroverte og introverte vist billeder af natur og ansigter.
Ved hjælp af hjernescanninger kunne forskerne se, at de ekstroverte testpersoner reagerede stærkere på billederne af mennesker, end de introverte gjorde.
For ekstroverte udgør andre mennesker altså en større kilde til motivation og/eller belønning end for introverte.
Det kan forklare, hvorfor mange introverte har det fint med at bruge fredag aften hjemme, mens ekstroverte har et større behov for at socialisere.
Kendetegn for en ekstrovert
Her er en liste over kendetegn for en ekstrovert person.
Ekstroverte er:
- Socialt anlagte
- Snakkesalige
- Gestikulerende
- Opmærksomhedssøgende
- Eksplicitte i deres følelser
En ekstrovert foretrækker:
- nye udfordringer, nye omgivelser og nye bekendtskaber - spænding og variation.
- at være i centrum og gerne i større grupper
- at være aktiv
En ekstrovert får energi af:
- aktivt socialt samvær med andre mennesker og gerne mange ad gangen.
Kendetegn for en introvert
Her er en liste over kendetegn for en introvert person.
En introvert er:
- Overvejende reserverede
- Iagttagende
- Eftertænksomme
- Emotionelt kontrollerede udadtil
En introvert foretrækker at:
- interagere socialt med små grupper eller enkeltpersoner
- koncentrere sig om en enkelt opgave ad gangen frem for mange
- læse, skrive og tænke frem for at tale
En introvert får energi af at:
- tilbringe tid alene og have ro omkring sig
Introverte er bedre til at tænke abstrakt
En undersøgelse fra 2012 påviste, at introverte har en tykkere pandelap (præfrontal cortex).
Denne del af hjernen er aktiv i forbindelse med abstrakt tænkning, planlægning og beslutningstagen - evner som introverte har i større grad end ekstroverte.
Op gennem historien har personlighedstyperne haft hver deres fordele og ulemper. Formodentligt har introverte været gode til at overleve i naturen, fordi deres sky karaktertræk holder dem ude af farlige situationer.
Ekstroverte har til gengæld været stærkt motiverede til at hjælpe deres stamme ved at jage eller samle mad, når krisen har kradset.
Om et menneske er introvert eller ekstrovert er dog ikke et enten-eller.
Hvordan en person gebærder sig i sociale sammenhænge afhænger af et væld af forskellige faktorer, ligesom mange mennesker vil have både indadvendte og udadvendte træk.