Er du introvert eller ekstrovert?

Er du introvert eller ekstrovert?

Psykologer har defineret personer ud fra, om de er udadvendte eller indadvendte i hundrede år, og ny hjerneforskning underbygger opdelingen mellem de generte og de højtråbende.

Psykologer har defineret personer ud fra, om de er udadvendte eller indadvendte i hundrede år, og ny hjerneforskning underbygger opdelingen mellem de generte og de højtråbende.

Lucky Business / Shutterstock

Lige så stille lakker corona-nedlukningerne verden over mod enden. Det er naturligvis gode nyheder, men for de mere introverte kommer genåbningen også med krav om mere socialt liv og mindre tid i eget selskab.

Og det kan være hårdt.

Psykologien har arbejdet med spektret mellem udadvendt og indadvendt, siden Carl Jung opfandt begreberne i 1920'erne.

Nu ser hjerneforskningen ud til at bekræfte hans teorier på et neurologisk niveau.

Sidst i denne artiklel kan du selv tage en test og se, om du er introvert eller ekstrovert - og om du skal grine eller græde over udsigterne til fester, fødselsdage og familieweekender på den anden side af genåbningen.

Ekstroverte hjerner belønner bedre

Den schweiziske psykolog Carl Jung var den første til at sætte begreber på de personlighedstræk, der bestemmer om et menneske er bedst tilpas i større sociale sammenhænge eller i små, trygge selskaber.

Senere videreudviklede den tyske psykolog Hans Eysenck på teorien. Han forklarede forskellen ved, at ekstroverte har et lavere basisniveau af modtagelighed for følelser og indtryk.

Der skal simpelthen mere til, før en ekstrovert har det sjovt, end der skal for en introvert.

Og nyere hjerneforskning viser, at den tyske psykolog var på rette spor - i hvert fald er en af forskellene mellem de to personlighedstyper et spørgsmål om dopamin, hjernens lykkebringende belønningsstof.

I et studie blev grupper af ekstroverte og introverte vist billeder af natur og ansigter.

Ved hjælp af hjernescanninger kunne forskerne se, at de ekstroverte testpersoner reagerede stærkere på billederne af mennesker, end de introverte gjorde.

For ekstroverte udgør andre mennesker altså en større kilde til motivation og/eller belønning, og derfor bruger de mere energi på at være sociale.

Et andet studie fra 2012 påviste, at introverte har en tykkere pandelap (præfrontal cortex).

Denne del af hjernen er aktiv i forbindelse med abstrakt tænkning, planlægning og beslutningstagen - evner som introverte har i større grad end ekstroverte.

Op gennem historien har personlighedstyperne haft hver sine fordele og ulemper.

Formodentligt har introverte været gode til at overleve i naturen, fordi deres sky karaktertræk holder dem ude af farlige situationer.

Ekstroverte har til gengæld været stærkt motiverede til at hjælpe deres stamme ved at jage eller samle mad, når krisen har kradset.

Om et menneske er introvert eller ekstrovert er ikke et enten-eller.

Hvordan en person gebærder sig i sociale sammenhænge afhænger af et væld af forskellige faktorer, ligesom mange mennesker vil have både indadvendte og udadvendte træk.

Gråzonen mellem introvert og ekstrovert kaldes ambivert.