Vi kan takke et enkelt gen for vores store og veludviklede hjerne. Det viser et nyt, banebrydende eksperiment foretaget af forskere fra Max Planck Instituttet i Tyskland og Central Institute for Experimental Animals i Japan.
Forskerne indsatte det menneskelige gen ved navn ARHGAP11B i et foster af en silkeabe og fulgte hjerneudviklingen de første 101 dage af graviditeten.
Lignede et menneskefoster
Effekten var enorm. Fosteret udviklede en væsentlig større hjernebark, som endda begyndte at folde sig, på samme måde som det sker hos et menneskefoster.
Fosteret hos en silkeabe udvikler større hjerne (th.), når det tilføres et enkelt menneske-gen.
Forskerne anslår, at det menneskelige gen opstod for ca. fem millioner år siden hos vores tidlige forfader, som førte til menneskeslægten, Homo – dvs. efter at vores udviklingslinje blev skilt fra fx chimpansens.
Genet koder for et protein med 47 aminosyrer, som i dag kun findes hos mennesket, og som er ansvarlige for vores hjernestamcellers evne til at kopiere sig selv.
En gentagelse af evolutionen
Ifølge forskerne er genet afgørende for, at vores forfædres hjerner begyndte at vokse, og forsøget er dermed en gentagelse af et tigerspring i evolutionen, hvor vores udviklingslinje skiltes fra andre primaters.
3 facts om menneskehjernen
Vægt: Mænds hjerner vejer i gennemsnit 1375 gram, mens kvinders ligger på 1245 gram.
Hjerneceller: Menneskehjernen indeholder 86 mia. hjerneceller. Til sammenligning har chimpansen 28 mia.
Energiforbrug: Hjernen står for 20 pct. af vores energiforbrug, selvom den kun udgør 2-3 pct. af vores samlede vægt.
Etik stoppede forsøget
Den store forskel på menneske- og abehjernen ligger hovedsageligt i, at vores hjernebark er større, har flere folder og indeholder flere nerveceller.
Sammenlignet med vores nærmeste nulevende slægtning, chimpansen, er vores hjerne tre gange større og indeholder også tre gange så mange hjerneceller.
Forskerne ved ikke, om det genmanipulerede abefoster med den store hjerne kunne have overlevet til fødslen. Af etiske årsager besluttede de at tage fosteret ud ved kejsersnit efter de 101 dage, dvs. to tredjedele inde i silkeabens graviditet.
