Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Få en hjerne som Einstein

Din logiske intelligens er en simpel algoritme. Forskerne er tæt på at afsløre den hemmelige kode bag logikken, og de er allerede nu klar til at gøre din hjerne skarpere end nogensinde før.

Albert Einsteins hjerne var ikke noget særligt. Forskerne har længe forsøgt at afklare, hvordan den nobelprisvindende fysiker formåede at løse en række af universets største gåder.

Et forslag var, at hans hjerne var større end andre menneskers. Men det kunne forskere fra McMaster University i Canada afvise i 1991 efter at have sammenlignet Einsteins hjerne med en række almindelige hjerner.

Geniets hjerne viste sig endda at være mindre end gennemsnittet. Heller ikke den forreste del af hjernebarken, som er ekstremt vigtig for vores logiske intelligens, viste sig at skille sig ud hos den store videnskabsmand.

Alt i alt er forskerne kommet frem til, at enkelte af Einsteins hjerneområder var mere udviklede end normalen, men det er tilfældet med alle hjerner – også din.

© Shutterstock & Anker Tiedemann

Opvarmning: 1

Skriv bogstavet og tallet for de billeder, der passer sammen.

Se svarene nederst i artiklen.

Beviserne for, at fysikeren havde en særlig medfødt anatomisk fordel, er derfor tvivlsomme. I stedet ligger forklaringen formentlig i den måde, han brugte sin hjerne på.

Forsøg viser, at vi alle kan få en skarp logisk intelligens – det kræver kun træning.

Og forskerne er nu tæt på at afdække hemmeligheden bag hjernens logik – en simpel algoritme, der har givet os alt fra stenredskaber til relativitetsteorien.

Logik afslørede ny naturlov

En håndværker faldt ned fra et tag. Kort derfra stod Albert Einstein.

Uheldet satte gang i et festfyrværkeri af signaler i den unge forskers hjerne. Han kombinerede oplevelsen med andre erfaringer og fandt en ny sammenhæng i universet, som ingen havde opdaget før: To personer oplever fysiske fænomener forskelligt, hvis de bevæger sig med forskellig hastighed.

For Einstein var det tydeligt, at håndværkeren faldt mod jorden. Men håndværkeren selv ville i det øjeblik have følt sig helt vægtløs.

© Shutterstock & Anker Tiedemann

Opvarmning: 2

Hvad mangler der i denne samling kantede figurer?

Se svarene nederst i artiklen.

Fysikerens hjerne havde nøje udvalgt de vigtigste informationer i et virvar af nye og gamle sanseindtryk og spottet et mønster – et mønster, som senere førte ham til formuleringen af den generelle relativitetsteori.

Evnen kaldes logisk intelligens, og vi har den allesammen. Den danner grundlaget for vores sunde fornuft og lader os løse komplicerede problemer.

Kædereaktion løser problemet

Motoren bag logikken sidder i den såkaldte præfrontale cortex forrest i hjernebarken. Dette område er meget veludviklet hos mennesker og hjælper os med at tænke klart – uden påvirkning af følelser.

Hvis du for eksempel ser en edderkop på din seng, vil din hjernes frygtcenter, amygdala, måske udsende elektriske signaler til resten af hjernen om at sætte gang i flugt eller kamp.

Imens tager din præfrontale cortex stilling til, om edderkoppen er farlig. Det gør hjernecenteret ved at kommunikere med hippocampus og andre hjerneregioner, der holder styr på dine minder.

Her ligger din viden om edderkopper gemt, og den fortæller dig, at det lille dyr er ufarligt. Den præfrontale cortex sender så impulser ud, der hæmmer amygdalas frygtsignaler.

Næste skridt er at få edderkoppen ud af sengen. Her trækker din logiske sans blandt andet på områder i isselappen, der kan analysere problemet ned til mindste detalje: Hvor stor er edderkoppen, hvor hurtig er den, og hvor hårdt er det underlag, den sidder på?

Øverst ses hjerneaktiviteten over seks sekunder i en utrænet hjerne, og nederst ses de trænede hjerne. Den røde farve indikerer en stærk kommunikation mellem hjernecellerne.

© Shutterstock

Huskeopgaver styrker logikken

Den blå klods står oven på den røde, og den grønne klods er lige under den gule. Den gule klods er over den røde, men de rører ikke ved hinanden. For at regne ud, hvordan de fire klodser er stablet, må din logiske sans analysere en række informationer på én gang – en opgave, som kræver hjælp fra din arbejdshukommelse. I 2012 gav en gruppe slovenske forskere deres forsøgspersoner en række opgaver, der trænede korttidshukommelsen. Ved hjælp af elektroder målte de kommunikationen mellem hjernens celler i forbindelse med løsningen af logiske opgaver. Målingerne afslørede en klar forskel på trænede og utrænede hjerner: De trænede hjerneceller var langt bedre til at kommunikere med hinanden. Og de markante forbedringer resulterede også i en væsentligt bedre score i en test for logisk intelligens.

Informationerne sendes forbi det kreative hjernecenter, som befinder sig i den såkaldte gyrus frontalis inferior. Du begynder at afsøge dine omgivelser for noget, der kan løse problemet.

Du ser måske et stykke papir og en kop og beslutter dig til sidst for at fange edderkoppen i koppen og bære den ud i friheden.

Nem træning gør dig klogere

Ekstremt simple træningsopgaver kan forbedre din evne til at løse hverdagens små problemer eller fysikkens største gåder.

Det viser en række videnskabelige forsøg. I et af dem testede forskere fra Universität des Saarlandes i Tyskland først forskellige aspekter af deres forsøgspersoners logiske intelligens.

De fik blandt andet opgaver, der testede, hvor gode de var til at kontrollere deres umiddelbare reaktion – ligesom med frygten for edderkoppen.

Ordet “rød” kunne fx dukke op på en skærm skrevet med blå bogstaver, og så gjaldt det om at svare hurtigt og rigtigt på bogstavernes farve.

© Shutterstock

Det lange træk: Hus udfordrer din hjerne

Læs teksten, og svar på spørgsmålene nedenfor.

  • Du er i et hus med to etager og står i stueetagen ved siden af tre kontakter, der alle er slukket. På første sal er der en glødelampe, som kan tændes med én af de tre kontakter nedenunder. De andre to kontakter styrer ikke noget. Du må tænde og slukke for kontakterne så meget, du har lyst til, men du må kun gå op og tjekke lampen på første sal én gang.

  • I stuen er der tre kasser med hver to bolde i. I den første kasse er der to hvide bolde, i den næste er der to sorte, og i den sidste er der en af hver farve. Uden på hver kasse sidder et mærke, der viser kassens indhold, men alle kasserne er blevet mærket forkert. Hvis du åbner en kasse, må du kun tage den ene bold op og se på den. Du må ikke se på den anden.

  • Du går ud i køkkenet og finder ni mønter. Alle mønterne ser helt identiske ud, men en af dem er falsk. Du ved, at den falske mønt vejer lidt mindre end de andre mønter. Foran dig står en gammeldags
    balancevægt, der kan afsløre, om den mønt eller den bunke af mønter, du lægger i vægtens ene skål, vejer mere eller mindre end mønterne i den anden skål.

  • Du står foran to lukkede døre, og der står en vagt foran hver dør. Den ene dør leder ud til friheden, og den anden leder ned i en fangekælder. Den ene af vagterne kan kun fortælle sandheden, og den anden kan kun fortælle løgne – men du ved ikke, hvem der er hvem. Du har kun mulighed for at stille ét spørgsmål til én af vagterne.

Se svarene nederst i artiklen

  • © Shutterstock

    1.

    Hvordan finder du ud af, hvilken kontakt der styrer lyspæren på første sal?

  • © Shutterstock

    2.

    Hvor mange kasser har du behov for at åbne, for at regne ud, hvad der er i hver kasse?

  • © Shutterstock

    3.

    Hvordan finder du hurtigst muligt den falske mønt?

  • © Shutterstock

    4.

    Hvordan vil du finde døren ud til friheden?

Andre opgaver testede hukommelsen eller evnen til at tænke abstrakt – en evne, som Einstein mestrede.

Du kan selv teste, hvor god du er til abstrakt tænkning, ved hjælp af en såkaldt Ravens Standard Progressive Matrices-test, hvor du skal finde mønsteret i en række figurer og regne ud, hvordan den næste figur i rækken bør se ud – prøv det i opgave 1 på næste opslag.

De tyske forskere delte derefter forsøgspersonerne op i tre aldersgrupper – børn, unge og ældre – og hver gruppe blev delt yderligere op i forskellige træningsgrupper.

En gruppe skulle nøjes med at træne en type opgaver, mens en anden skulle skifte mellem forskellige typer. Selve opgaverne var meget simple.

En type opgave gik ud på at afgøre, om et billede forestillede en frugt eller en grøntsag. I en anden skulle de vurdere, om et billede var stort eller lille.

Trods opgavernes enkelhed havde de en tydelig effekt på de personer, som var blevet sat til at skifte mellem opgavetyperne.

Da disse personer blev testet efter træningen, viste de – uanset alder – forbedringer i stort set alle aspekter af logisk intelligens, og de var samtidig blevet væsentligt hurtigere til at svare på opgaverne.

Udviklingshæmmet VS Abstrakt tænker

  • © Dmadeo & Bruno Vincent/Getty Images

    Udviklingshæmmet

    Amerikaneren Kim Peek kunne huske hver eneste side i Biblen og 12.000 andre bøger udenad. Til gengæld kunne han ikke finde logikken i selv de simpleste ting – han var ikke i stand til at klæde sig på eller binde sine snørebånd. Forklaringen gemte sig dybt inde i hans hjerne. Han var blevet født uden den såkaldte corpus callosum, et tykt nervebundt mellem venstre og højre hjernehalvdel. Uden den kunne hans logiske hjernecentre ikke kommunikere med hinanden.

  • © Dmadeo & Bruno Vincent/Getty Images

    Sorte huller udsender stråling. Fysikeren Stephen Hawking opdagede fænomenet i 1974 – ikke ved hjælp af et teleskop, men med sin hjerne.
    Han spottede en ekstremt abstrakt sammenhæng i allerede kendte fysiske love. Hans evner skyldes formentlig, at han ligesom andre
    dygtige videnskabsfolk var i stand til at skrue helt op for aktiviteten i bestemte områder i hjernebarken, som er forbundet med logisk, visuel og
    matematisk intelligens.

Hemmeligheden bag fremskridtet er, at hjernen kan styrke og endda omlægge sine forbindelser hele livet.

Selv simple opgaver forbedrer kommunikationen mellem de forskellige logiske hjernecentre, så du bliver i stand til at gå i Einsteins fodspor.

Logik er en simpel algoritme

N = 2i - 1. Så enkelt kan din logiske intelligens beskrives. Formlen bygger på en teori kaldet theory of connectivity eller forbindelsesteorien udviklet af hjerneforskeren Joe Tsien fra Augusta University i USA.

Sammen med sine kolleger har Tsien nu fundet håndfaste beviser på, at teorien er korrekt.

I modsætning til en computer er din hjerne ikke blot i stand til at indsamle informationer, men også til at udvælge bestemte aspekter af informationerne og generalisere for at opdage mønstre i et uendeligt hav af muligheder.

Hvis du fx ser et lille, umodent, skævt, grønt æble og derefter et stort, rundt, rødt æble, kan du uden problemer gennemskue, at begge er æbler.

Denne type opgave er enormt svær for en computer, fordi den ikke kan finde det rigtige mønster. Tsiens forbindelsesteori siger, at hemmeligheden bag forskellen på kunstig og menneskelig intelligens er overraskende simpel.

Slutspurten: 1

Hvilken figur skal stå på spørgsmålstegnets plads?

Se alle svarene nederst i artiklen

© shutterstock & Anker Tiedemann

Slutspurten: 2

Find det bogstav, som står lige over det bogstav, der står mellem bogstavet lige før bogstavet lige under H og bogstavet lige før bogstavet over U.

© shutterstock & Anker Tiedemann

Slutspurten: 3

De to første vægte er i ligevægt. Hvilke kugler får den tredje vægt i balance?

© shutterstock & Anker Tiedemann
© shutterstock & Anker Tiedemann

Slutspurten: 4

En mand fanges på kongens grund. Kongen siger til ham: “Fortæl mig en påstand. Hvis den er sand, skal du dræbes af løver. Hvis den er falsk, skal du dræbes af slanger”. Manden svarer, men kongen er nødt til at lade ham gå. Hvad sagde manden?

Slutspurten: 5

Hvor mange prikker skal der være på spørgsmålstegnets plads?

© shutterstock & Anker Tiedemann

Slutspurten: 6

Hvilke bogstaver skal der stå i felterne til højre, hvis 1 er for 2 som 3 er for 4?

© shutterstock & Anker Tiedemann

Slutspurten: 7

Tom er til venstre for Misser. Bastian er til højre for Figaro. Misser er til højre for Bastian, men ikke lige ved siden af. Find kattenes rækkefølge.

© shutterstock & Anker Tiedemann

Ifølge teorien er hjernens omkring 86 milliarder nerveceller organiseret i grupper eller kliker. En enkelt klike tager sig af en helt bestemt opgave, for eksempel at genkende et synsindtryk eller at sammenligne to forskellige indtryk, og kan kommunikere med en række andre kliker.

Tsiens formel forudsiger, at klikerne er opbygget i et hierarki. Hvis du modtager to indtryk (i’et ved totallet i formlen), vil to kliker tage sig af hver sit indtryk, mens en tredje vil forbinde de to første kliker.

I alt tre kliker bliver dermed involveret (N’et i formlen).

I et nyt forsøg kunne Tsien dokumentere netop sådan et hierarki i hjernen på mus, der blev udsat for fire indtryk.

Et lignende hierarkisk system gjorde det måske muligt for Einstein at kombinere håndværkerens fald med en lang række andre indtryk, finde mønsteret i dem og drage banebrydende nye konklusioner om universets love.

Løsninger

  • Opvarmning

    • Opgave 1: A-5, B-3, C-1, D-6, E-4, F-2.
    • Opgave 2: En syvkant.
  • Det lange træk

    • Opgave 1: Først tænder du kontakt nr. 1 og lader den være tændt i ti minutter. Så slukker du den igen og tænder nr. 2. Nr. 3 rører du ikke. Så går du op og tjekker lampen. Hvis lampen er varm og slukket, er den styret af nr. 1. Hvis den er tændt, var det nr. 2, og hvis den er slukket og kold, var det nr. 3.

    • Opgave 2: Én gang. Åbn kassen, der er mærket “sort, hvid”. Den er mærket forkert, så hvis du trækker en sort, ved du, at den indeholder to sorte. Kassen med “hvid, hvid” må så indeholde en sort og en hvid, og den sidste to hvide.

    • Opgave 3: Del mønterne op i tre bunker med tre i hver. Læg to bunker på vægten. Hvis de vejer det samme, er den falske mønt i den tredje bunke. Hvis de ikke vejer det samme, er den falske mønt i den letteste bunke. Gentag processen med de tre mønter i bunken med den falske mønt.

    • Opgave 4: Du går over til vagten foran fx højre dør og spørger, hvad den anden vagt ville svare, hvis han blev spurgt, om den højre dør leder til friheden. Hvis højre dør er den rigtige, og højre vagt fortæller sandheden, er svaret nej. Hvis højre vagt er løgneren, er svaret også nej. Hvis højre dør var den forkerte, ville svaret altid være ja. Du skal altså tage højre dør, hvis svaret er nej, og venstre, hvis svaret er ja.

  • Slutspurten

    • Opgave 1: D. Antallet af røde cirkler øges med én for hver figur.

    • Opgave 2: H.

    • Opgave 3: To grønne kugler.

    • Opgave 4: Han sagde enten, “Jeg bliver dræbt af slanger”, eller “Jeg bliver ikke dræbt af løver”. Svarene kan hverken være sande eller falske, medmindre kongen dropper sin plan.

    • Opgave 5: Tre. Tag summen af prikker for to brikker ad gangen, og du får tretabellen.

    • Opgave 6: Lodret skal der stå RADIO.

    • Opgave 7: Figaro, Bastian, Tom og Misser.

Læs også:

Intelligens

Krydsord #8 – Hele verdens sygdomme

1 minut
Donald Trump pekar på sin hjärna
Hjernen

USA delt i to: Splittelsen sidder også i hjernen

3 minutter
Intelligens

Hjernetræneren: Del 4 - Træn din logiske intelligens

3 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul