Kraftige lysglimt bag mørke tunneller, et lynhurtigt tilbageblik på livets største øjeblikke eller en følelse af at forlade sin egen krop og svæve over den som en satellit.
Livets sidste sekunder har altid været omgærdet af stor mystik.
Og vi ved stadig ikke, hvad der præcis sker i hjernen. Men nu mener forskere at være lykkedes med at måle selve hjerneaktiviteten hos en døende i detaljer.
Og det viser sig, at vores hjerne formentlig sætter gang i en velorkestreret kavalkade af kemiske signaler, der begynder ved det sidste åndedrag. Og måske får det den døende til at se en samling af livets bedste øjeblikke passere forbi - helt som vi kender det fra filmens verden.
Tragisk tilfælde lukker op til en skjult verden
Forskerne kom frem til opdagelsen ved at kigge på et ulykkeligt tilfælde fra et hospital i British Columbia, Canada. Her blev en 87-årig mand indlagt med epilepsianfald efter en operation, hvilket fik lægerne til at koble elektroder til hans hovedbund, så de nøje kunne følge hjernecellernes elektriske signaler med en såkaldt EEG.
Desværre blev mandens tilstand forværret undervejs, og han døde pludselig af et hjerteanfald.
Det gav lægerne adgang til en hidtil skjult verden. For selvom forskere tidligere har lavet simple EEG-målinger af menneskehjernen i overgangen mellem liv og død, er det første gang, at de har haft mulighed for at følge transformationen med så mange detaljer.
Den 87-årige canadiske mand fik en blodansamling mellem kraniet og hjernen på grund af en faldulykke og døde efterfølgende af et hjertestop. På billedet ses en CT-skanning af mandens hjerne før operation (A og B) og efter operation (C og D)
Hjernen afspiller livets største øjeblikke
Hele 900 sekunders optagelser af den døende hjerne nåede de at fange.
Og målingerne afslørede, hvordan der i 30 sekunder inden og 30 sekunder efter sidste hjerteslag var en øget aktivitet af hjernebølger, der hænger sammen med drømme og hukommelse - såkaldte gammabølger.
Hjernebølger er den samlede elektriske aktivitet for hjernens milliarder af nerveceller. Og både frekvensen af bølgerne og styrken fortæller noget om, hvilken tilstand af bevidsthed, personen er i.
Gammabølgerne er, med en frekvens mellem 30 og 100 hertz, den type af hjernebølger med den højeste frekvens. Samtidig er det gammabølger, forskerne oftest måler, når forsøgspersoner i andre undersøgelser bliver bedt om at fremkalde minder.
Men elektroderne opfangede også andre typer af hjernebølger, som fx alphabølger. Og netop kombinationen af de to hjernebølger, kan, ifølge forskerne, afsløre, hvad der gik igennem hjernen på den døende:
"Koblingen mellem alpha- og gammaaktivitet er involveret i hukommelsesgenkaldelse hos raske forsøgspersoner. Derfor er det spændende at spekulere i, at aktiviteten kan være et sidste 'glimt af livet', der udspiller sig omkring dødstidspunktet," skriver forskerne i deres undersøgelse.
Strøm af ioner sikrer signaler i hjernen
En hjernecelle skaber et elektrisk signal i sit indre ved at lade elektrisk ladede ioner strømme ind i cellen. Når signalet er løbet gennem cellen, sender såkaldte ionpumper ionerne ud igen, så cellen er klar til at sende et nyt signal.