Tilbagevendende og hæmmende anfald af dunkende smerter, der skærer sig gennem den ene side af dit hoved og gør dig hyperfølsom over for lys og lyde: Migræne er en alvorlig tilstand, der hvert år rammer op mod én milliard mennesker på verdensplan med en høj forekomst i særligt den yngre del af befolkningen og blandt kvinder.
Jagten på årsagen er intensiveret de senere år. Og nu har forskere måske opdaget særlige spor i hjernen - tilsyneladende kun set hos personer med migræne - som kan vise en ny og uudforsket vej til behandling.
Resultaterne af den endnu ikke fagfællebedømte undersøgelse bliver præsenteret under en årlig konference for amerikanske radiologer den 27. november.
Så mønstret hos begge grupper
Forskerne bag undersøgelsen udførte hjerne-scanninger på i alt 10 forsøgsdeltagere med kronisk migræne, 10 deltagere med såkaldt episodisk migræne uden syns- og føleforstyrrelser og fem deltagere uden migræne, der blev brugt som kontrolgruppe. Alle forsøgspersonerne var mellem 25 og 60 år gamle.
Migræne rammer hele hovedet
Et migræneanfald kan vare fra fire timer til tre døgn og adskiller sig fra almindelig hovedpine ved at give mange forskellige symptomer.
MR-scanningerne afslørede specifikke ændringer i et hjerneområde kaldet centrum semiovale, som er det centrale område af hjernens såkaldte hvide substans, der ligger under hjernebarken.
Her kunne forskerne se, at en række væskefyldte kanaler omkring hjernens blodkar kaldet perivaskulære rum, var forstørret hos deltagere med migræne - både dem med kronisk migræne og dem med forbigående.
På venstre side (A) ses ifølge forskerne en forsøgsdeltager med kronisk migræne og forstørrede perivaskulære rum (pile) i hjerneområdet centrum semiovale. På højre side (B) ses en forsøgsdeltager uden migræne og uden forstørrede perivaskulære rum.
Kan skabe forstyrrelser i rensesystem
Forskerne har endnu ikke kortlagt, om der er en direkte sammenhæng mellem de små ændringer i hjernen og migræne. Eller om ændringerne er et resultat af migræne frem for et resultat af den.
Desuden er resultaterne endnu ikke udgivet i et videnskabeligt tidsskrift og har dermed heller ikke gennemgået peer review.
Nogle migrænepatienter oplever synsforstyrrelser, såkaldt aura, før et anfald.
Men en af forskernes egne tidlige teorier er, at ændringerne i det væskefyldte rum kan skabe forstyrrelser i det system, der ved hjælp af vandkanalerne renser hjernen for affaldsstoffer, når vi sover - det såkaldt glymfatiske system.
Om rensesystemet spiller en rolle i forhold migræne, ved vi ikke, da det vil kræve langt flere undersøgelser med flere deltagere. Men forskerne håber selv, at deres lille undersøgelse kan bane vejen for noget større.
"Resultaterne kan måske inspirere til andre store undersøgelser, der i fremtiden kan kigge på, hvordan ændringer i hjernens mikroskopiske kar og blodkar kan bidrage til migræne," oplyser en af forskerne Wilson Xu fra University of Southern California i en pressemeddelelse.
"I sidste ende kan det hjælpe os med at udvikle nye måder til at diagnosticere og behandle migræne," siger han.