I videoen forklarer AsapSCIENCE, hvad der sker i din hjerne, når du er påvirket af cannabis og alkohol på samme tid.
En af dem er, at alkohol faktisk gør dig mere skæv.
En undersøgelse fra 2001 viste, at blot to shots med alkohol fordoblede mængden af THC i blodet på en gruppe skæve forsøgsdeltagere.
Ifølge forskerne er forklaringen, at alkohol får blodkarenes glatte muskulatur til at slappe af, hvilket øger blodgennemstrømningen og i sidste ende optagelsen af THC - kendt som det aktive euforiserende stof i cannabis.
2. Beskytter din lever
En anden undersøgelse antyder, at cannabis rent faktisk kan være med til at beskytte dig mod fedtlever - fedtblærer i levercellerne - der er en af skadevirkningerne ved et tungt alkoholforbrug.
Det sker ved at hæmme såkaldt oxidativt stress, der skader levercellerne og fører til kronisk inflammation.
3. Sætter din krop i fare
Men inden du gør alkohol og cannabis til din foretrukne fest-cocktail, er der god grund til at stoppe op. Der er nemlig også flere knap så ønskværdige sideeffekter ved at blande de to rusmidler.
Cannabis er blandt andet kendt for at hæmme kvalme. Og det bliver farligt, hvis du samtidig udsætter din krop for alkoholforgiftning, hvor opkast er essentielt for at komme af med alkoholen igen.
Læs også om De farligste rusmidler i verden