At en rask spadseretur er sundt for kroppen, kan dårligt komme som en overraskelse.
Op igennem historien har gåture også fungeret som en nærmest meditativ øvelse for sindet. Den græske filosof Aristoteles døbte endda sit akademi "Den Peripatetiske Skole" (efter græsk peripatein - at gå omkring), fordi de dybe tanker oftest blev formuleret på en vandretur rundt i Athen.
Og nu viser ny forskning, at gåture ikke bare inspirerer til refleksion.
En regelmæssig tur til fods holder både hjernen skarp og hjælper med at reparere ødelagte celler.
Hjernen visner uden motion
Enhver motion er bedre for hjernen end ingen motion, viser studiet. Mere overraskende er det måske, at gåture vedligeholder de gamle grå bedre end mere aktiv træning som eksempelvis dans.
I studiet deltog næsten 250 mennesker fra 60 år og op. Normalt var alle ret stillesiddende, men det fik forskerne hurtigt lavet om på.
Den ene tredjedel fik besked på at trave 40 minutter tre gange om ugen, den anden øvede dansekoreografier tre gange ugentligt, mens den sidste gruppe var kontrolgruppe, som kun skulle strække ud og holde balancen ved lige.
Både før og efter forsøget, der varede et halvt år, blev de ældre mennesker testet for kondition og hukommelse, ligesom en avanceret hjernescanner tjekkede sundhed og kapacitet på deres såkaldte hvide hjernemasse.
Efter de seks måneder havde spadsere-gruppen forbedret sig mest på hukommelsestesten, ligesom deres hvide hjernemasse havde produceret en masse nye celler.
Nervebanerne i hjernen var blevet større, og eventuelle skader på cellerne var mindsket - og i nogle tilfælde helt forsvundet.
Forskerne brugte en avanceret MRI-scanner til at sammenligne testpersonernes hvide hjernemasse før og efter et halvt år med regelmæssig motion.
Dansernes hukommelse og hvide hjernemasse var også forbedret efter de ugentlige aktiviteter, men ikke helt så meget som vandrernes.
Kontrolgruppen, der var fortsat med primært at være stillesiddende, var derimod gået tilbage på alle parametre.
Manglende hvid hjernemasse giver demens
Den hvide hjernemasse betegner det fedtlag, der omkranser størstedelen af de mange nervebaner i hjernen. Fedtet både beskytter nerverne og hjælper dem med at sende elektriske signaler mellem forskelle hjernecentre.
Med alderen producerer hjernen færre fedtceller til at opretholde den hvide hjernemasse, og det gør hjernen langsommere og hukommelsen dårligere.
Det nye studie viser imidlertid, at hjernen godt kan skabe nye celler til den hvide hjernemasse, hvis kroppen holdes i gang - og særligt med raske gåture.
Hjernens budbringer og beskytter
Den hvide hjernemasse ligger som et beskyttende fedtlag omkring hjernens netværk af nervetråde. På billedet ser den lysebrun ud, men i tværsnit af friske hjerner er den hvid.
Den hvide hjernemasse hjælper nervecellerne med at sende elektriske signaler mellem hjernecentrene. Her ses en scanning af de impulser, der løber igennem nervebanerne i den hvide fedtmasse.
Det er rigtig godt nyt for alle, men særligt vigtigt kan det blive i kampen mod hjernesygdomme som demens og Alzheimers.
Forskerne mistænker nemlig, mangel på nye celler og skader i den hvide hjernemasse for at være en af hovedårsagerne til sygdommene, der særligt rammer ældre mennesker.