Forestil dig, at du er ved bevidsthed, men hverken kan tale, bevæge øjnene eller styre dit åndedræt.
Sådan kan livet se ud for personer i et sent stadie af den invaliderende og dødelige nervesygdom ALS.
Øjenstyrede computere kan hjælpe ALS-patienterne med at kommunikere langt ind i sygdommens sidste faser. Men beskederne til omverdenen stopper brat, hvis musklerne omkring øjnene bliver for svage.
Det kan en ny metode nu ændre på.
Implanterede elektroder i hjernen har nemlig for første gang gjort det muligt for en komplet lam ALS-patient at dele få, værdifulde ord med sin familie ved at aflæse elektriske impulser i mandens hjerne.
Invaliderende sygdom nedbryder hjernen
ALS, eller amyotrofisk lateral sklerose, er en fremadskridende og dødelig sygdom, der ødelægger de nerver i hjernen og rygmarven, som styrer vores bevægelser.
I det nye forsøg, der er udgivet i tidsskriftet Nature, begyndte forskere fra University of Tübingen at samarbejde med en mandlig ALS-patient, da han stadig kunne bevæge sine øjne.
"I love my cool son" 34-årig komplet lam mand med ALS, der blev i stand til at kommunikere ved hjælp af to hjerneimplantater.
Her fortalte manden, der dengang var 34 år gammel, at han ønskede at få opereret elektroder ind i hjernen i et forsøg på at blive ved med at kommunikere med sin familie, og især sin 4-årige søn.
Forskerne opererede derfor to 3,2 millimeter brede mikroelektroder ind i den bagerste del af frontallapperne, hjernens såkaldte bevægelsescenter.
Strøm af ioner sikrer signaler i hjernen
En hjernecelle skaber et elektrisk signal i sit indre ved at lade elektrisk ladede ioner (røde bolde på billedet) strømme ind i cellen. Når signalet er løbet gennem cellen, sender såkaldte ionpumper ionerne ud igen, så cellen er klar til at sende et nyt signal.
Patient leverer vigtig besked til 4-årig søn
I tre måneder forsøgte forskerne fogæves at aflæse hjernecellernes elektriske impulser.
Til sidst besluttede de sig for at spille en tone for manden, hvor lyden blev højere i frekvens, når de elektriske impulser omkring hjerneimplantaterne blev hurtige - og lav i frekvens når de elektriske impulser blev langsomme.
Herefter bad de manden om at tænke på at ændre tonen, så de høje toner betød 'ja' og de lave toner betød 'nej'.
Efter bare 12 dage kunne patienten styre tonerne fuldstændig og begynde at skabe ord ved at svare 'ja' eller 'nej' til de bogstaver, forskerne holdt op foran ham med en hastighed på omkring ét bogstav i minuttet.
Og allerede efter tre uger leverede han forståelige sætninger med netop den teknik.
I den allerførste sætning bad han sygeplejerne om at ændre sin liggestilling. Men i det følgende år leverede manden, ifølge forskerne et utal af sætninger, som fx: "Jeg vil gerne høre albummet med Tool højt" og "Jeg elsker min seje søn."