Hjernetræneren: Få en bedre hukommelse

Holder du din hjerne i form? Mental styrketræning får hjernecellerne til at skyde nye forbindelser, mens hjernebarken vokser. Plej dine intellektuelle muskler med Illustreret Videnskabs hjernetræning.

© Shutterstock

De fleste får permanente huller i hukommelsen med alderen, fordi hjernens forbindelser langsomt falmer, så minderne siver ud.

Men du kan holde dem friske, hvis du træner dem.

1. Fokus: Arbejdshukommelsen

Hvis du skal huske vej-anvisninger eller et telefonnummer, du skal ringe op om lidt, kommer din arbejdshukommelse på prøve.

Arbejdshukommelsen er et lille og flygtigt lager, som kun rummer det, du i et bestemt øjeblik arbejder med.

Den bliver ofte forvekslet med korttidshukommelsen, men nogle forskere adskiller dem ved, at arbejdshukommelsen bearbejder informationer, mens korttidshukommelsen kun lagrer dem.

De mener altså, at korttidshukommelsen er en del af arbejdshukommelsen.

2. Træning

Forskere fra bl.a. det amerikanske John Hopkins-universitet har sammenlignet to træningstyper til at forbedre din arbejdshukommelse, og den ene var klart bedst.

Vinder-øvelsen var en såkaldt dual n-back-test, som du kan forsøge dig med i videoen herunder.

Video

Forsøgspersoner, der trænede med denne test-type 30 minutter fem dage om ugen i en måned havde højere aktivitet i det forreste af hjernen.

Puslespil stiller også krav til arbejdshukommelsen, fordi du ofte vender og drejer en brik i dit hoved, før du placerer den.

De næste opgaver udfordrer også din arbejdshukommelse.

I hver række skal du rotere figuren til venstre i dit hoved og beslutte, hvilken af de tre andre figuren svarer til. Løsningen står i bunden af artiklen.

© Jes Larsen & Shutterstock

3. Her træner du

Arbejdshukommelsen kan sætte mange forskellige områder af hjernen i spil. Men det er især den forreste del, der lyser op - pandelappen, der styrer din opmærksomhed, så du kan fokusere på den opgave, der er foran dig.

© Shutterstock

Derudover opdeler forskere ofte arbejdshukommelsen i fire:

  1. Et centralt kontrolområde

  2. Et område der håndterer visuelle og rummelige indtryk.

  3. Et, der opbevarer information i sprogform – en slags højtlæsning i hovedet, der aktiverer områder bagerst i hjernen.

  4. En stødpude for de andre dele, der kan lede indtrykkene videre til langtidshukommelsen.

Løsninger: Opgave 1: B. Opgave 2: A. Opgave 3: C.