Vi ved i dag, at der findes mange forskellige former for hukommelse, og selv om de normalt arbejder tæt sammen, beror de på forskellige dele af hjernen. Når specifikke områder ødelægges, kan resultatet derfor være selektivt hukommelsestab.
Efter skader på den del af hjernen, der kaldes hippocampus, er det fx normalt, at folk mister store dele af deres personlige hukommelse, så de ikke længere kan huske oplevelser fra deres eget liv efter et givent tidspunkt – nogle gange hele livet.
Til gengæld kan de stadig huske andre ting såsom matematik, sprog, historiske fakta osv. Det viser, at hippocampus ikke er nødvendig for at genkalde sig faktuelle ting. Omvendt kan skader på Brocas eller Wernickes område i hjernebarken – det yderste grålige lag af nerveceller i hjernen – ødelægge sproget, men efterlade den personlige hukommelse intakt.