Normalt glemmer vi, når vi ikke gør noget særligt for at huske. Enten fordi vi er uopmærksomme, eller fordi vi ikke tillægger det nogen betydning, om vi senere skal bruge de informationer, vi får. Det sker fx typisk, hvis vi er til fest og hilser på en masse nye mennesker på kort tid. Deres navne og tilknytning til værtsparret har vi glemt kort efter, hvis vi ikke gør en særlig indsats for at huske informationerne ved fx at gentage dem for os selv eller vha. andre husketeknikker.
Det skyldes, at vores arbejdshukommelse kun kan rumme en vis mængde informationer og det endda kun i ganske kort tid. Forskerne benytter betegnelsen “arbejdshukommelse”, fordi korttidshukommelse ofte opfattes som en hukommelse, der kan lagre informationer i et tidsrum af nogle timer eller dage. Men sådan en hukommelse har vi slet ikke. Vi har kun en arbejdshukommelse og en langtidshukommelse. I arbejdshukommelsen har vi ifølge forskerne faktisk ikke mere end mellem et halvt og et helt minut til at fastholde nye informationer og “mærke” dem, så vi siden kan genfinde dem i langtidshukommelsen.
De informationer, som vi senere kan huske, har vi, bevidst eller ubevidst, lagret. Det kan være bevidst, vha. husketeknikker, eller ubevidst, fordi oplysningerne er registreret af vores sanser, eller fordi de har gjort et følelsesmæssigt indtryk på os. I princippet overgår alle informationer dog fra arbejdshukommelsen til langtidshukommelsen. Intet forsvinder ud i det blå. Spørgsmålet er bare, om vi er i stand til at hente dem frem igen. Kan vi ikke det, siger vi, at vi har glemt noget. I den rette sammenhæng kan informationerne dog dukke op af sig selv, hvis der pludselig opstår en situation, som forbinder os med det glemte.
Mange har fx oplevet, hvordan en bestemt lugt pludselig kan bringe en erindring frem, som man troede var tabt. Det sker også, at vi glemmer noget, fordi vi simpelt hen ikke ønsker at huske det. Traumatiske oplevelser kan vi fx ubevidst ønske at glemme. Alligevel kan de ofte hentes frem ved hjælp af hypnose eller dukke op, fordi vi udsættes for noget, som minder os om den traumatiske oplevelse.