Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Vind guldmedaljer i hukommelse

Kan du huske rækkefølgen på en hel bunke kort efter at have kigget på dem i ét minut? Det kan såkaldte hukommelsesatleter, og ny forskning viser, at du kan træne dig op til det på få uger.

Din hjerne har evnen til at vinde mesterskaber i hukommelse. Hjerneskanninger viser, at hjernens anatomi er ens hos verdensmestre og almindelige mennesker.

Kun manglende træning står i vejen for, at du snart kan huske rækkefølgen på en hel bunke spillekort efter at have kigget på dem i mindre end et minut.

Simple huskeøvelser aktiverer centre spredt ud over din hjerne og tvinger dem til at arbejde sammen.

For hver gang du laver en ny opgave, forbedrer du forbindelserne mellem de enkelte centre og dermed din hukommelse.

Midt i dette netværk sidder hippocampus – to rejeformede klumper hjerneceller, der koordinerer hele systemet og sørger for, at dine tanker og indtryk bliver lagret i hjernens molekyler.

© Shutterstock & Claus Lunau

Her træner du hukommelsen

Et enormt netværk af hjerneceller fordelt ud over hjernen arbejder sammen for at gemme dine minder. Og du kan nemt styrke forbindelserne mellem dem.

  • Hippocampus er hukommelsens vigtigste hjernecenter. Den koordinerer lagringen af minder andre steder i hjernen.

  • Din korttidshukommelse gør især brug af den såkaldte præfrontale cortex og er vigtig, når du fx løser regneopgaver.

  • Minder om fx begivenheder i din barndom eller fakta om hovedstaden i Belgien er bl.a. gemt i hjernens tindingelap.

  • Du kan formentlig køre på cykel uden at tænke over dine bevægelser. Det skyldes, at evnen ligger sikkert lagret i lillehjernen.

Og forskerne er nu så tæt på at knække den kode, som hippocampus sender ud i hjernen for at cementere minderne, at de kan forbedre din hukommelse på stedet.

I et nyt forsøg fik amerikanske forskere elektroder i hjernen til at efterligne koden, så forsøgspersonernes hukommelse øjeblikkeligt blev forbedret med op mod 37 procent.

Du har fem hukommelser

Dine sanseindtryk bliver som udgangspunkt ikke gemt i mere end et enkelt sekund. I dette ene sekund bliver de opbevaret i sansecentre såsom synsbarken og er en del af din såkaldte sensoriske hukommelse.

Derefter forsvinder de fleste af dem for altid, men nogle bliver udvalgt til at fortsætte til hukommelsens kerne, hippocampus, som sammen med den forreste del af hjernebarken gemmer indtrykkene i korttidshukommelsen.

Her kan de dog højst blive i et minuts tid. For at blive mere permanent lagret skal de flygtige minder overføres til langtidshukommelsen.

© Shutterstock

Opvarmning 1

Lav en sætning, hvis ord har samme forbogstav som tingene på billedet. Dæk billedet til i et par minutter, og husk alle tingene.

Se svarene nederst i artiklen.

Langtidshukommelsen gemmer på indtryk og tanker fra hele dit liv. Forskerne deler den op i tre forskellige typer: den proceduremæssige, den episodiske og den semantiske hukommelse.

Den første type gemmer på evner såsom at køre på cykel, den næste gemmer de begivenheder, du har oplevet, og den sidste gemmer viden som fakta og ordforråd.

Igen er det hippocampus, der sætter gang i lagringen, men minderne bliver gemt andre steder i hjernen – især i hjernebarken og lillehjernen.

Proteiner gemmer din fortid

Hjernen lagrer minder ved hjælp af særlige proteiner kaldet NMDA-receptorer. De sidder i enderne af mange hjerneceller og sørger for at bringe hjernens elektriske signaler fra den ene celle til den anden.

Overførslen af et signal sker ved, at den første hjernecelle, som allerede selv er blevet elektrisk aktiveret, frigiver signalstoffet glutamat til den anden celle.

Glutamat binder så til den anden celles NMDA-receptorer og får dem til at åbne som sluser. Igennem dem flyder nu en strøm af positivt ladede calcium-ioner ind i cellen.

© Shutterstock

Opvarmning 2.

Opdel tingene i kategorier. Dæk billedet til i et par minutter, og husk tingene.

Se svarene nederst i artiklen.

Calcium-ionerne åbner for andre sluser i cellen, der lader elektrisk ladede ioner strømme ind eller ud, og der dannes dermed en bølge af elektrisk aktivitet ned gennem cellen – en elektrisk impuls.

Impulsen får til sidst hjernecellen til at frigive signalstoffer til den næste celle i rækken.

Jo mere vi bruger en bestemt hjernecelle, jo flere NMDA-receptorer vil den fremstille. Det betyder, at den bliver mere følsom over for glutamat og dermed lettere kan sætte gang i en elektrisk impuls.

Når du oplever en begivenhed, aktiverer dine sanser et væld af hjerneceller, og din hippocampus sørger for at kæde disse celler sammen til et netværk, som indeholder al information om begivenheden.

Hvis du aktiverer dette netværk ofte, laver cellerne flere NMDA-receptorer, og netværket bliver stærkere. Resultatet er, at din hjerne har let ved at genkalde mindet om begivenheden – du kan huske den.

© Shutterstock

Mental gåtur får hjernen i form

  • Blå: Svarere forbindelser
  • Rød: stærkere forbindelser

På kun seks uger kan du få en hjerne som en verdensmester i hukommelse. I en undersøgelse fra 2017 afslørede forskere fra blandt andet Max Planck Instituttet i Tyskland, at forskellen på almindelige mennesker og såkaldte hukommelsesatleter ikke ligger i hjernens anatomi, men i forbindelserne mellem hjernecellerne. Og disse forbindelser kunne trænes hurtigt og effektivt.

Efter at have undersøgt de almindelige menneskers hjerner satte forskerne nogle af personerne i gang med et seksugers hjernetræningsprogram. Under træningen lærte de en teknik kaldet method of loci. Her skulle de mentalt placere de ting, der skulle huskes, rundtomkring i et kendt miljø, fx deres eget hus. Når personerne efterfølgende forestillede sig, at de gik gennem huset, var det nemt for dem at se, og dermed huske, de enkelte ting.

Forsøgspersonerne klarede sig markant bedre i tests efter træningen sammenlignet med personer, der ikke havde trænet. Og hjerneskanninger viste, at forbindelserne mellem hjernecellerne hos de trænede personer nu lignede forbindelserne hos hukommelsesatleterne. De stærkere forbindelser øger kommunikationen mellem de hjernecentre, der er involveret i hukommelse.

Efter træning opnåede de almindelige mennesker næsten samme mønster af forbindelser mellem hjernecellerne som hukommelsesatleterne. De klarede sig også bedre end før træningen i en test, hvor de skulle huske 72 ord. Selv fire måneder efter træningen klarede de testen markant bedre end før træningen.

Minder er dog langtfra uforanderlige. Netværket skal aktiveres med jævne mellemrum for at forblive stærkt. Og hver hjernecelle i netværket kan senere blive en del af et andet minde med risiko for, at de to minder bliver blandet sammen.

Fænomenet er især problematisk i retssager, hvor vidnernes hukommelse er afgørende for sagens udfald. Forsøg har vist, at vidner ofte blander minder sammen, uden at de selv er klar over det – det, de husker, er ikke længere det samme som det, der skete.

Chip i hjernen fasttømrer minder

Et internationalt hold af forskere skannede i 2017 hjernerne hos 23 af verdens dygtigste hukommelsesatleter – personer, som deltager i huskekonkurrencer og blandt andet er i stand til på et enkelt minut at lære rækkefølgen af 52 spillekort eller på en time at lære rækkefølgen af over tusind tilfældige tal.

Derudover hjerneskannede forskerne en gruppe helt almindelige mennesker.

© Shutterstock

Det lange træk: Indret dit hus mentalt

Husketeknikken method of loci har været brugt i årtusinder, og ny forskning viser, at den forbedrer forbindelserne i din hjerne, så du husker bedre. Du kan selv give dig i kast med den her. Se på listen nedenfor, og tænk så på et sted, du kender godt, fx dit eget hjem. Forestil dig nu, at du går en bestemt rute gennem huset.

For hvert rum du går igennem, gennemsøger du rummet systematisk, fx fra højre til venstre, og forestiller dig de møbler, du går forbi. Undervejs skal du forbinde hver af tingene fra listen – i den rigtige rækkefølge – med et af de møbler, du møder på turen. Når du har anbragt tingene, dækker du listen til og venter, fx et kvarter.

Nu skal du gå turen igen. Fordi du har forbundet hver ting med et møbel i huset, vil din hjerne forhåbentlig huske dig på dem på vejen, så du kan besvare spørgsmålene.

  • Støvle
  • Blomst
  • Ketchup
  • Julemand
  • Bold
  • Fisk
  • Banan
  • Tog
  • Flue
  • Tårn
  • Spand
  • Kaffe
  • Sky
  • Egetræ
  • Lampe
  • Bog
  • Hammer
  • Hue
  • Blyant
  • Løve

Se svarene nederst i artiklen.

  • © Shutterstock

    1.

    Hvad mødte du, lige efter at du havde set toget?

  • © Shutterstock

    2.

    Hvad kom før bananen?

  • © Shutterstock

    3.

    Hvilke to ting så du lige efter støvlen?

  • © Shutterstock

    4.

    Hvilke tre ting kom lige før løven?

Resultaterne afslørede, at hukommelsesatleternes hjerner var bygget op præcis som alle andres. Deres utrolige evner skyldes udelukkende træning.

Og da de helt almindelige personer efterfølgende blev trænet, fik de markant bedre hukommelse. De opsigtsvækkende resultater overrasker ikke hukommelsesatlerne, som selv havde helt normal hukommelse, da de var yngre.

Flere andre forsøg bakker op om, at vi alle kan træne os til en bedre hukommelse. For eksempel havde en gruppe ældre med et forstadie til demens succes med at prøve en app kaldet Game Show, som er udviklet af britiske neuroforskere.

Appen består af sjove hjernetræningsopgaver, og efter kun otte timers spil fordelt på fire uger havde de ældre forbedret deres episodiske hukommelse med mere end 20 procent.

Endnu mere dramatiske resultater kom i 2018 fra et amerikansk forsøg. Her forsøgte forskerne sig med nøje koordineret elektrisk stimulering af forsøgspersonernes hippocampus under en hukommelsestest.

Syg hjerne VS Klæbehjerne

  • © Michael Hurcomb/REX/All Over & Gustavo Caballero/Getty Images

    Syg hjerne

    Amerikaneren Susannah Cahalan mistede i en alder af 24 år sin hukommelse – men kun i en måned. Hun fik først influenzalignende symptomer, så hallucinationer og til sidst hukommelsestab. Lægerne fandt ud af, at hun led af en såkaldt autoimmun sygdom. Hendes eget immunforsvar gik til angreb på hjernecellernes såkaldte NMDA-receptorer, så hun ikke kunne lagre sine minder. Hun er nu rask, men må tage medicin for at holde sygdommen nede.

  • © Michael Hurcomb/REX/All Over & Gustavo Caballero/Getty Images

    Klæbehjerne

    Spørg ham om en tilfældig dag inden for de seneste 15 år, og han kan fortælle dig, hvordan vejret var, hvilket tøj han havde på, og hvilket sæde han sad på i toget på vej til arbejde. Den amerikanske økonomiforsker Nima Veisehs hukommelse er som en video, han kan gennemgå ned til mindste
    detalje. Han har lidelsen HSAM, som er forbundet med forstørrede områder i blandt andet hjernebarken og i de såkaldte basalganglier, som sidder dybt inde i hjernen.

Forsøget blev udført på en gruppe epileptikere, der som en del af deres behandling for epilepsi havde fået indsat elektroder i hjernen. Forskerne brugte elektroderne til at optage hippocampus’ signaler, mens personerne blev vist et bestemt billede, som de skulle huske i op til 70 sekunder.

Forskerne tog optagelserne fra de gange, hvor personerne havde husket rigtigt, og udregnede, præcis hvilke signaler der skulle til, for at den enkelte kunne danne et stærkt minde.

Nogle dage senere fik personerne nye opgaver, der gik ud på at huske billeder. I nogle af forsøgspersonerne brugte forskerne nu elektroderne i hjernen til at afspille de udregnede signaler, mens personerne forsøgte at danne sig et minde om billedet.

Resultatet var stærkere minder og en forbedring på op mod 37 procent i testen.

Nye celler hjælper med at huske

Forskerne mener, at succesen med hjernetræning og elektrisk stimulering primært skyldes stærkere forbindelser mellem de enkelte hjerneceller.

Men nye forsøg peger på, at et andet fænomen også spiller en vigtig rolle i hjernens lagring af minder: naturlig dannelse af nye hjerneceller fra stamceller.

Forskerne opdagede først processen i mus og forsøgte her at bremse den med radioaktiv stråling. Resultatet var, at musene fik svært ved at huske.

Slutspurten: 1

Prøv at huske alle tingene på de tre borde. Dæk så billederne til, og løs opgaven nedenfor.

    1. Hvad lå der på det runde bord?

Se svarene nederst i artiklen

Slutspurten: 2

Se grundigt på figuren, og dæk den så til. Forestil dig, at du vender figuren 180 grader. Hvordan ser figuren nu ud?

Se svarene nederst i artiklen

Slutspurten: 3

Prøv at huske cirklernes og krydsernes placering. Dæk billedet til, og løs opgaven.

  • Hvad var der i felt B3?

Se svarene nederst i artiklen

Slutspurten 4:

Se grundigt på det første billede, og dæk det så til. Find på næste billede de 3 ting, vi har ændret.

Se svarene nederst i artiklen

© shutterstock
© shutterstock
© shutterstock

Slutspurten 5.

Kig på billedet i omkring ti sekunder, og dæk det så til. Løs opgaverne nedenfor.

  • A Havde gummianden en hat på?
  • B Hvilken farve havde blæksprutten?
  • C Hvad var der et billede af på spanden?
  • D Hvor mange prikker var der på bolden?
  • E Hvilken farve havde ladet på lastbilen?
  • F Havde dukken noget i hånden?

Se svarene nederst i artiklen

Andre undersøgelser har bekræftet, at fænomenet også finder sted hos mennesker.

Et internationalt hold af forskere kiggede på hjernerne hos nogle afdøde og var i stand til at bestemme de enkelte hjernecellers alder.

Ud fra resultaterne kunne forskerne regne sig frem til, at voksne mennesker hver eneste dag danner omkring 700 nye hjerneceller i hippocampus.

De nye celler sørger tilsyneladende for ekstra forbindelser, der styrker hjernens evne til at lagre minder.

Løsninger

  • Opvarmning

    1. Jordbær, elefant, gryde, pensel, appelsin og stol.

    2. Zebra, kamel, pære, kirsebær, skruetrækker, knibtang og sav.

  • Det lange træk

    1. Flue.
    2. Fisk
    3. Blomst og ketchup.
    4. Hammer, hue og blyant.
  • Slutspurten

    1. Trompet, kamera og mobiltelefon.
    2. D.
    3. Et kryds.
    4. Hunden er skiftet ud med en kat, træernes farver er byttet rundt, og den ene lygtepæl er forsvundet.
    5. A) Nej. B) Blå. C) En sol. D) Fem. E) Gult. F) Nej.

Læs også:

Ung forsker i hvid kittel
hukommelse

Nu kan forskere slette dine minder

8 minutter
hukommelse

Falske minder fjerner traumer

0 minutter
New York, 11. september 2001
hukommelse

Hukommelse: Forskere vil fjerne vores traumer

6 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul