Hvad er deja-vu?
De fleste mennesker har på et tidspunkt prøvet af befinde sig et sted eller overvære en begivenhed, som på en underlig måde føles bekendt.
Det er ikke en præcis fornemmelse, men mere en vag følelse af, at det er noget, man har oplevet før.
Fænomenet kaldes deja-vu. Det er fransk og betyder “allerede set”.
Deja-vu blev første gang beskrevet i 1880’erne. Siden er der fremsat mange forskellige teorier om fænomenet, uden at man endnu er nået frem til en endelig forklaring.
Freud mente, at deja-vu opstår, når et menneske pludselig bliver mindet om en fantasi. Andre har set deja-vu som et symptom på manglende kontakt med virkeligheden. Ingen af disse opfattelser har dog den store tilslutning i dag.
Sigmund Freud mente, at et deja-vu bunder i en ubevidst fantasi, som den enkelte pludseligt bliver mindet om. Da fantasien er ubevidst, er dets indhold ukendt for personen, men følelsen af genkendelse holder ved og giver derved følelsen af deja-vu.
Deja-vu kan skyldes hukommelsesmønster
De fleste mener, at deja-vu simpelthen skyldes spredte ligheder mellem en nuværende og en tidligere, vagt husket situation.
For eksempel har den hollandske psykiater Herman Sno foreslået, at erindringer lagres ligesom hologrammer. Modsat fotografier indeholder enhver del af hologrammet de informationer, der skal til for at danne hele billedet.
Men jo mindre en del man har, des mere sløret bliver billedet.
Deja-vu skulle så opstå, når en detalje i en nuværende oplevelse matcher en lille del af en tidligere, så et sløret billedet af en gammel erfaring blander sig med den situation, man står i.
Måske taler det for denne teori, at et deja-vu normalt er særlig kraftigt, hvis man er lidt ukoncentreret, for eksempel i forbindelse med stærk ophidselse, udmattelse eller sygdom.
Deja-vu er symptom på epilepsi
Selvom deja-vu er et almindeligt fænomen blandt raske personer, er deja-vu et velkendt symptom blandt de, der lider af temporallapsepilepsi.
Før et anfald vil personer med den særlige form for epilepsi ofte få følelsen af deja-vu, og derfor mener forsker og neurolog Josef Spatt, at årsagen til deja-vu skal findes her.
Ifølge hans forskning skyldes deja-vu en kortvarig fejl i hjernens parahippocampale gyrus - et området i temporallappen, der er særligt involveret i genkendelse.
Resultatet er en forbigående følelse af genkendelse, der yderligere styrkes af forbindelsen til hjerneområder, der også indgår i hukommelsen, fx hjernens hippocampus.
Ved temporallapsepilepsi kan sygdommen skabe fejlen, mens den - af endnu ukendte årsager - opstår spontant blandt raske mennesker.