Tvangstanker er tanker eller forestillinger, som bliver ved med at gå gennem hovedet og fremkalder angst. Denne angst håndteres så midlertidigt ved at udføre en tvangshandling. Det klassiske eksempel er, at angst for bakterier medfører tvangstanker om at blive smittet, der så fører til tvangshandlinger som hyppig vask af hænder eller ekstrem rengøring. Forskerne har længe kædet tvangstanker sammen med et lavt indhold af neurotransmitteren serotonin i hjernen, men for nylig har PET-skanninger givet nye, banebrydende oplysninger. Lewis R. Baxter Jr. fra University of California fandt, at folk med sygelige tvangstanker havde øget hjerneaktivitet i de såkaldte basalganglier, der er en gruppe forbundne regioner dybt inde i hjernen. Dr. Judith Rapoport fra National Institute of Mental Health har fremsat den teori, at den øgede aktivitet i basalganglierne aktiverer nogle uønskede handlingsmønstre, der ligger gemt her som levn fra vores fortid. Da basalganglierne ligger uden for rækkevidde af de dele af hjernen, der handler på baggrund af fornuft, får tvangshandlingerne lov til at foregå og udvikle sig.

Hvordan opstår tvangstanker?
Hvad sker der egentlig, når man føler sig tvunget til at gøre noget, man faktisk overhovedet ikke har lyst til?