Bedøvelsesmidler lindrer smerte, gør musklerne afslappede og hæmmer kroppens naturlige reflekser. Under fuld narkose mister patienter også bevidstheden.
I 1846 blev den første patient lagt i fuld narkose, men selvom lægerne nu har bedøvet patienter i mere end 170 år, har de haft svært ved at forstå, hvordan bedøvelsen helt præcist virker.
Det har længe stået klart, at narkosen indtræder, fordi nervesignaler bliver blokeret i hjernen. Blokeringen forhindrer bl.a. hjernen i at bearbejde smerte og i at huske.
Men dulmede nerveceller er ikke hele forklaringen.
I 2019 afslørede en gruppe forskere fra Duke University i USA, at bedøvelse aktiverer en lille gruppe celler i hjernekirtlen hypothalamus.
Mens resten af hjernen stort set er inaktiv under fuld narkose, masseproducerer hjernecellerne i hypothalamus hormoner, som regulerer forskellige kropsfunktioner og søvn.
Forskerne opdagede, at de aktive hjerneceller i hypothalamus lægger hjernen i en dybere søvn. Inaktiverede forskerne derimod hjernecellerne, blev den naturlige søvn afbrudt og varigheden af bedøvelsesmidlerne forkortet.
Hjerneceller fastholder dig i søvnen
1. Hele hjernen er aktiv
I den vågne hjerne kommunikerer hjernecellerne flittigt med resten af nervesystemet ved hjælp af signalstoffer, der bl.a. sørger for, at vi kan mærke smerte og bevæge musklerne.
2. Bedøvelse vækker hjernecenter
Bedøvelsen binder sig til hjernecellernes receptorer og blokerer signalstofferne, så vi ikke føler smerte. Samtidig aktiveres en lille gruppe hjerneceller i hypothalamus.
3. Hormoner slukker hjernen
De aktive hjerneceller pumper hormoner som vasopressin, oxytocin og prodynorphin ud i hjernen. Hormonerne er involveret i smertesignalering og fremmer en tilstand af dyb søvn.