Arvelighed
MYTE 1: “Du arver dine forældres IQ.”
Bliver vi født med en ren tavle, som vi selv skaber vores intelligens ud fra, eller kan vi takke vores forældre for, hvor kloge vi er? I dag er forskerne ikke i tvivl.
En lang række undersøgelser, hvor søskendes og især tvillingers IQ bliver sammenlignet, viser, at intelligens i høj grad er arvelig. Søskende har et påfaldende ens intelligensniveau, selv når de er vokset op i vidt forskellige miljøer.
Forskerne vurderer, at op mod 80 procent af vores intelligens er arvelig. Og de har fundet en række gener, der bidrager til intelligensen – heriblandt flere, som styrer væksten af celler i fostres hjerner.
Du kan forhøje din intelligens med et-fem IQ-point for hvert år, du lægger til din uddannelse.
Alligevel afgør generne ikke helt din skæbne. Du kan forhøje din intelligens ved at bruge tid på at læse og lære nyt.
En stor undersøgelse antyder, at du kan forhøje din IQ med et-fem point for hvert år, du lægger til din uddannelse. Effekten ser ud til at være størst, hvis uddannelsen foregår, mens du er ung – men den varer tilsyneladende ved hele livet.
MYTE 1 ER: DELVIST SAND.
Dovenskab
MYTE 2: “Dovne mennesker er dumme.”
Dovne mennesker har et dårligt ry. De kan virke ligeglade, umotiverede – og lidt dumme. Men det er de ikke nødvendigvis, viser en amerikansk undersøgelse.
Forskerne gav en række studerende spørgeskemaer og målte deres fysiske aktivitet over en uge. Resultaterne viste en sammenhæng mellem lav fysisk aktivitet og glæde ved at løse komplicerede problemer – en glæde, der som regel er koblet til stærke mentale evner.
Dovenskab kan altså skyldes en lyst til at tænke dybt – og intelligent – over dagens problemstillinger.
De dovne kan samtidig glæde sig over, at afslapning i form af en lur midt på dagen er godt for intellektet. Forsøg har fx vist, at din hjerne arbejder mere effektivt om aftenen, hvis du har taget en lur.
Forskerne påpeger dog, at en vis mængde fysisk aktivitet er vigtig for blandt andet at mindske risikoen for demens, så hvis du vil bevare din gode intelligens, er du nødt til at rejse dig op fra sofaen en gang imellem.
MYTE 2 ER: FALSK.
Størrelse
MYTE 3: “Hjernens størrelse betyder ikke noget.”
Hvis du har et stort hoved, så er der godt nyt til dig. Flere undersøgelser viser, at folk med store hoveder ikke blot har store hjerner – de scorer også højere i intelligenstests end personer med små kranier. Og forklaringen er formentlig, at et større antal hjerneceller giver mere regnekraft.
Sammenhængen har dog vigtige undtagelser – fx er de fleste forskere enige om, at kvinder og mænd er lige intelligente, selvom mænd har større hjerner. Nogle forskere mener, at kvinderne kompenserer for de færre hjerneceller ved fx at have stærkere forbindelser mellem de to hjernehalvdele.
Aktiv og støttende undervisning i de første fem leveår kan give en op mod ti procent større hjerne.
Hjernens størrelse er i høj grad genetisk bestemt, men ikke helt; fx viser forskning, at børn, der modtager aktiv og støttende undervisning i deres første fem leveår, kan opnå en ti procent større hjerne end andre børn. Også fysisk aktivitet i barndommen kan bidrage til øget vækst i hjernen.
MYTE 3 ER: FALSK.
IQ-test
MYTE 4: “IQ er et godt mål for intelligens.”
En traditionel IQ-test måler dine numeriske, rumlige og logiske evner, og knap 70 procent af os vil score mellem 85 og 115 point i testen – i så fald får vi betegnelsen “normalt begavede”.
Men IQ-testen lider af en række svagheder. Testens udformning kan fx gøre, at folk fra visse kulturer har sværere ved at forstå opgaverne. Og resultatet vil desuden afhænge af, om du er stresset eller umotiveret.
TAG SELV EN IQ-TEST
Hvor højt scorer du i en IQ-test?
Find ud af det her: IQ-TEST
Derudover mener en række forskere, at evner som sociale kompetencer og musisk sans skal medregnes i intelligens – og disse evner bliver ikke målt i en IQ-test.
Alligevel anerkender forskerne, at en IQ-test kan være et værdifuldt værktøj i visse sammenhænge. Og en høj score i en IQ-test har reel betydning i den virkelige verden; fx kan blot et enkelt ekstra IQ-point i gennemsnit øge din livsindkomst med 2,4 procent.
MYTE 4 ER: DELVIST SAND.
Mænd og kvinder
MYTE 5: “Mænd er bedre til matematik.”
Mænd har 23 milliarder hjerneceller i hjernebarken. Kvinder har 19 milliarder. Forskerne har desuden fundet en række forskelle i hjernens opbygning hos de to køn. Men hvad betyder det for intelligensen?
En stor undersøgelse kom i 2017 frem til, at mænd i gennemsnit scorer 3,75 point højere i IQ-tests end kvinder. Andre forsøg tyder på, at mænd har en bedre rumlig intelligens, mens kvinder er mere sprogligt intelligente.
Hjernen gemmer på tre kønsforskelle
Flere undersøgelser viser små forskelle mellem mænds og kvinders hjerner, der måske giver ophav til forskellige mentale evner. Hvordan forskellene i hjernen opstår, er endnu uvist.
Mange forskere mener dog nu, at forskellen mellem kønnene er langt mindre end hidtil antaget. De har blandt andet gjort op med en indgroet forestilling om, at mænd er bedre end kvinder til matematik.
En amerikansk analyse, som involverede syv millioner gymnasieelever, fandt ingen forskel i drenges og pigers resultater i matematiske eksamener.
Andre undersøgelser er nået frem til, at drenge klarer sig en lille smule bedre i visse tests – men forskellen afspejler ikke nødvendigvis kønnenes reelle evner.
Forsøg har vist, at kvinder klarer sig dårligere i en test, hvis de inden testen får at vide, at mænd er bedre til matematik. Selve myten om mænds og kvinders matematiske evner kan altså være med til at trække kvinderne ned.
Desuden har forældre og lærere vist sig ofte at støtte drenge mere end piger i udviklingen af matematiske evner.
Endelig bliver forestillingen om, at mænd har overlegne evner inden for fx matematik, hjulpet på vej af, at mænd generelt overvurderer deres intellektuelle evner, mens kvinder undervurderer deres.
MYTE 5 ER: OVERVEJENDE FALSK.