Er du lidt af en sofakartoffel, der godt kan lide at sidde og stene ud i luften og helst går en stor bue rundt om indgangen til dit lokale fitnesscenter?
Så er der måske godt nyt til dig.
En undersøgelse fra Florida Gulf Coast University antyder nemlig, at der kan være en sammenhæng mellem dovenskab og høj intelligens.
Robuste over for kedsomhed
Undersøgelsen er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Health Psychology, og den antyder, at personer, der godt kan lide at tænke meget og løse svære problemstillinger, er langt mindre fysisk aktive end personer, der ikke tænker så meget over tingene og ikke bryder sig om de store hovedbrud.
Ifølge forskerne kan det skyldes, at folk med en høj intelligens ikke er så følsomme over for kedsomhed og derfor heller ikke behøver fysisk aktivitet for at aflede kedsomheden.
Det er en tese, der stemmer godt overens med en tidligere undersøgelse fra 1990'erne, som netop viser, at personer, der ikke tænker så meget over tingene, også finder kedsomhed mere afskrækkende.
Undersøgelse: Din hjerne kan være kodet til dovenskab
Mere motion står højt på ønskelisten for de fleste. Alligevel viser undersøgelser fra verdenssundhedsorganisationen WHO, at hele 23 procent af verdens voksne er inaktive, mens tallet for inaktive teenagere (fra alderen 11-17) globalt set ligger på hele 81 procent. I 2018 fandt forskere fra University of British Columbia en mulig forklaring: Din hjerne kan være kodet til dovenskab for at sikre din overlevelse.
Forskerne placerede en gruppe unge voksne foran en computerskærm og gav dem kontrollen over hver sin avatar. Herefter viste skærmen tegninger af fysisk aktivitet og fysisk inaktivitet. Forsøgspersonerne skulle herefter flytte avataren så hurtigt som muligt væk fra billedet af den fysisk inaktive person og over til billedet af den fysisk aktive. Og bagefter omvendt. Imens målte elektroder forsøgsdeltagernes hjerneaktivitet.
Forsøget viste, at deltagerne generelt var hurtigere til at flytte avataren over til det fysisk aktive billede end det inaktive. Men målingerne afslørede samtidig, at netop dén rækkefølge krævede mere arbejde for deltagernes hjerne end omvendt.
Ifølge forskningsleder bag undersøgelsen, Matthieu Boisgontier, skal årsagen findes i fortiden.
"At holde på energien har været afgørende for menneskets overlevelse, da det gjorde os bedre til at finde mad, ly og partnere," forklarer han.
Målte fysisk aktivitet
I undersøgelsen fra USA udsatte forskerne i alt 60 forsøgsdeltagere for en personlighedstest og opdelte dem i to grupper af ’tænkere’ på den ene side og ’ikke-tænkere’ på den anden. Herefter målte de deres fysiske aktivitet over en uge.
Men da gruppen af forsøgsdeltagere netop er relativt lille, er der stadig brug for yderligere undersøgelser for at understrege konklusionen, lyder det fra forskerholdet bag.