Intelligensen sidder i venstre hjernehalvdel

Hjerneskanninger har afsløret, hvor vores tankevirksomhed foregår.

Brain areas

Vores intelligens sidder primært i venstre side af hjernen. Det konkluderer et amerikansk-spansk forskerteam ledet af Aron Barbey fra University of Illinois i USA. Han har undersøgt 182 amerikanske krigsveteraner med en såkaldt fokal hjerneskade.

En fokal hjerneskade er en skade i et afgrænset område af hjernevævet. Når personer har sådan en skade, hvor en bestemt del af hjernen ikke fungerer, kan forskerne analysere og sammenligne deres hjernefunktion. Forskerne CT-skannede veteranernes hjerne og udsatte dem for kognitive tests, hvor hukommelse, opfattelsesevne, opmærksomhed, koncentration og kommunikationsevne blev testet – alt sammen delelementer i det, vi kalder intelligens.

Konklusionen er, at vores intelligens er baseret på samspillet i et netværk af forskellige hjerneregioner og forbindelsen mellem disse i venstre side af hjernen.