Claus Lunau
Hjerne, periodisk system

Nu sætter forskerne intelligens i system

Er din hund intelligent? Det kan forskerne ikke svare på. Reelt ved de nemlig ikke, hvad intelligens er, og det gør det svært at måle dyrs IQ. Men nu har forskere måske fundet løsningen et over­raskende sted – i kemiens periodiske system. Få forklaringen her.

Chimpanser kan finde ud af at stikke en pind ind i et hul for at fiske en rosin ud.

Zebrafisk kan tælle deres artsfæller.

Og selv en rundorm med kun 302 nerveceller overvejer tilsyneladende, om den vil spise en godbid eller ej.

Dyr har ekstremt forskellige evner, men viser deres adfærd, at de er intelligente, og hvilken art er egentlig mest intelligent?

De spørgsmål kan forskerne ikke svare entydigt på i dag. Faktisk har de svært ved at svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad er intelligens?

Men nu vil intelligensforskere lære af det periodiske system over grundstofferne, hvor man blot skal kende et stofs placering for at vide, om det er elektrisk ledende eller fx reagerer kraftigt med vand.

Et hold af hjerneforskere, filosoffer og IT-specialister er gået sammen om projektet Diverse Intelligences, der vil ordne vores viden om intelligent adfærd og hjernens opbygning hos dyr og mennesker på samme systematiske måde.

Det periodiske system
© Shutterstock

Intelligensforskere er inspireret af kemien

Et periodisk system over intelligens vil gøre det muligt at forudsige, hvilke evner man kan forvente at finde hos en bestemt art – og afgøre, hvad der skal til, for at et dyr kan kaldes intelligent.

Rhesusaber snyder i spejltest

Generelt opfattes intelligens som evnen til at reagere hensigtsmæssigt på omverdenen, løse problemer og tilegne sig ny viden.

Men selv hos mennesker kan det være svært at måle den rene intelligens med en IQ-test. Og endnu sværere er det med dyr, fordi vi kun kan studere intelligensen indirekte gennem deres adfærd.

Her har adfærdsforskere i lang tid sværget til den såkaldte spejltest, hvor dyret under bedøvelse får sat et mærke i panden. Når det senere vågner op, bliver det placeret foran et spejl.

Hvis dyret forsøger at fjerne mærket ved fx at gnubbe sig i panden, antager forskerne, at det er bevidst om, at det ser sig selv i spejlet, og altså har en form for bevidsthed om sig selv. Det regnes traditionelt for at være en grundkomponent i højere intelligens.

Børn helt ned til halvandet år består testen, og det samme gør bl.a. menneskeaber, delfiner, elefanter og skader.

Hund kigger i spejl

Hunde er tilsyneladende ikke klar over, at de ser sig selv i spejlet. Men testen viser måske ikke det, forskerne hidtil har troet.

© Perry McKenna Photography/Getty Images

Men i 2017 tog en lille flok rhesusaber fusen på et kinesisk forskerhold. Normalt dumper rhesusaber til spejltesten, og det gjorde de umiddelbart også i det kinesiske forsøg. Men hvis aberne fik en belønning for at røre mærket i panden, lærte de i løbet af et par uger at bestå.

Forsøget tyder på, at rhesusaber måske i virkeligheden godt ved, de ser sig selv i spejlet, men blot er ligeglade med mærket i panden. Dermed er der måske mange andre dyrearter, som i princippet ville kunne bestå spejltesten, så listen over intelligente dyr pludselig bliver meget længere.

Hvis spejltesten vitterlig er den afgørende lakmusprøve på intelligens, står forskerne altså igen på bar bund i definitionen af dyrs intelligens.

System kobler adfærd og hjerne

Dyr udviser også andre former for adfærd, der kan opfattes som udtryk for intelligens. Blæksprutter kan fx finde ud af at åbne et skruelåg for at få fat i en godbid, mens krager er udspekulerede nok til at smide sten i et rør med vand, så vandstanden stiger og bringer en godbid inden for rækkevidde.

Men hverken blæksprutten eller kragen kan gøre det, den anden kan, og det gør det vanskeligt at afgøre, hvilket dyr der er mest intelligent.

Forskerne i Diverse Intelligences-projektet vil sætte intelligens i system ved at koble dyrs adfærd med deres nervesystem.

Der er med andre ord behov for en helt ny og klar definition på, hvornår et dyr er intelligent, og hvad der gør nogle dyr mere intelligente end andre. Den udfordring har Andrew Barron fra Macquarie University i Sydney i Australien taget op.

Barron er leder af Diverse Intelligences, det tværvidenskabelige forskningshold, der nu vil sætte intelligens i system. Han er selv neuroetolog, dvs. at han studerer sammenhængen mellem dyrs adfærd og deres nervesystem.

Netop den kobling er ifølge Barron nøglen til et periodisk system for intelligens.

Han mener, at hvert enkelt dyrs særlige intelligente egenskaber er knyttet til dets specifikke miljø og levevis. Derfor kan selv relativt primitive dyr som fx bier sagtens være intelligente væsener.

Intelligens er svær at sammenligne

Mange dyrearter har en intelligent adfærd, der knytter sig til netop deres levevis, fx evnen til at navigere eller kommunikere. Det gør det svært at sammenligne deres intelligens.

Bijen
© Shutterstock

Kommunikation: Bier viser, hvor der er føde

Når en bi har fundet et godt sted at indsamle pollen, udfører den en dans for de andre bier. Bien vrikker sig frem i en ret linje, hvor vinklen i forhold til Solen viser retningen til føden, mens dansens varighed angiver afstanden.

Skade med noedder i munden
© Shutterstock

Indlevelsesevne: Skaden røber ikke gemmestedet

Den amerikanske kratskade gemmer de nødder, den ikke kan spise. Men hvis en anden skade ser på, vender ejeren tilbage lidt senere for at flytte nødden til et nyt sted. Sandsynligvis forstår skaden, at rivalen vil stjæle nødden.

Zebrafisk i vandet
© Shutterstock

Talforståelse: Fisk tæller deres artsfæller

Zebrafisk vil helst have så mange artsfæller omkring sig som muligt. Fiskens hjerne reagerer på ændringer i antallet af objekter, den ser på, og forsøg viser, at den kan tælle til otte og fx vælge en gruppe på seks frem for fire.

Legene delfiner
© Shutterstock

Hukommelse: Delfiner husker gamle venner

Delfiner genkender hinanden på deres unikke fløjtelyde og viser større interesse, når et fløjt kommer fra en delfin, de kender. Forsøg har vist, at delfiner kan genkende fløjtelyden fra en ven, de ikke har set i mere end 20 år.

Myrer navigation
© Ken Ikeda

Navigation: Myrer går altid lige hjem

Når myrer vover sig langt væk fra boet, går de i zigzag. De tager pejling af Solen, og ved hvert retningsskift bruger de vektorregning til at beregne afstanden og retningen tilbage til tuen. Derfor kan de altid gå den lige vej hjem.

Ifølge Andrew Barron har hjernen op gennem dyrenes udviklingshistorie udviklet en håndfuld intelligente egenskaber – fx evnen til at lære, tælle eller planlægge.

Nogle af de intelligente egenskaber kan have været nyttige for et dyr, men ikke for et andet, som derimod havde nytte af helt andre egenskaber. På den måde er de intelligente egenskaber blevet fordelt på kryds og tværs mellem dyrene, alt efter hvad de har haft behov for at kunne.

Men selvom dyrenes evner kan synes vilkårligt fordelt, mener Andrew Barron, at intelligens kan ordnes på samme systematiske måde, som grundstofferne er det i det periodiske system. For at konstruere en lignende tabel over intelligens vil Andrew Barron sammen med sit team finde et mønster i koblingen mellem diverse intelligente egenskaber og hjernens opbygning.

Her har Barron særligt fokus på anatomiske detaljer, som har betydning for, hvor hurtigt og effektivt hjernen kan arbejde.

Hvis nervesignalerne kan løbe gennem kraftige nervebaner, tænker dyret formentlig hurtigere, end hvis nervebanerne er tynde. Tilsvarende må man forvente, at dyr med en tykkere hjernebark og flere neuronforbindelser kan løse mere komplekse problemer.

Et veltilrettelagt samarbejde mellem specialiserede hjernecentre bidrager også til en mere effektiv og alsidig hjerne, som kan håndtere flere typer opgaver.

Dyrs hjerner og nervesystemer findes i mange forskellige afskygninger – fra primitive søanemoner og vandmænd uden hjerne over hvirvelløse dyr som orme og insekter med helt små hjerner til pattedyr, hvis hjerner i store træk minder om vores.

Dyrs hjerner er helt forskellige

Fra søanemoner til mennesker har evolutionen skabt stadig mere komplekse nervesystemer og højere intelligens. Men blækspruttens intelligens udspringer af en helt alternativ hjernestruktur.

Soeanemonens nerveceller
© Shutterstock & Malene Vinther

Søanemone: Alle nerver er forbundet

Søanemonens nerveceller danner et løst forgrenet netværk uden centrale dele. Når en nervecelle affyrer et signal, løber det i begge retninger. Det tillader musklerne at reagere på sanseindtryk, men kun at udføre helt basale funktioner.

Fladorm nervesystem
© Shutterstock & Malene Vinther

Fladorm: Primitiv hjerne tager styringen

Fladormen er det mest primitive dyr med den opbygning, der ses hos højerestående arter: symmetrisk krop og nervesystem og et hoved med en hjerne inddelt i to halvdele. Flad­ormen kan lære, huske og træffe simple beslutninger.

Hjernen nerveforbindelser
© Shutterstock & Malene Vinther

Menneske: Lag og folder gør hjernen skarp

I forhold til alle andre dyr har menneskets hjerne flere folder, og en større del af hjernebarken er opbygget af såkaldt neocortex med meget komplekse nerveforbindelser. Som den eneste art mestrer mennesket kreativ, bevidst tænkning.

Blaeksprutte nerveceller
© Shutterstock & Malene Vinther

Blæksprutte: Armene handler på egen hånd

Blækspruttens centrale hjerne og synscentre udgør kun 40 pct. af nervecellerne. Resten danner en slags minihjerner kaldet ganglier i armene, der kan udføre komplicerede bevægelser på egen hånd, blot de får startsignal fra hjernen.

Men op igennem udviklingsrækken er det ikke kun nervesystemet og hjernen, der bliver mere komplekse, det gælder også for dyrenes intelligente adfærd.

Det er de to egenskaber – hjernens opbygning og intelligent adfærd – som Andrew Barron og hans kolleger forsøger at kombinere i et system, på samme måde som det periodiske system arrangerer grundstofferne i vandrette rækker efter elektriske egenskaber og i lodrette søjler efter kemiske egenskaber.

Chimpanse husker bedre end os

Ligesom det periodiske system har ledt kemikerne på sporet af nye grundstoffer, vil et periodisk system for intelligens måske også give en overraskende indsigt.

Vi tager det fx normalt som en selvfølge, at vi er de mest intelligente skabninger på Jorden, men det er ikke så entydig en sandhed, for det skyldes i høj grad, at vi definerer intelligens ud fra en menneskelig synsvinkel.

Dyr lever imidlertid i en anden virkelighed end os og kan have højt specialiserede evner, der er tilpasset deres levevis.

Det gælder fx flagermus og hajer, der orienterer sig i omverdenen med henholdsvis ekkolokalisering og såkaldt elektroreception og derfor har en oplevelse af verden, som vi slet ikke kan forestille os.

Hajer har en elektrisk sans

Dyrene lever i en helt anden virkelighed, fx har hajer en elektrisk sans. Det gør det svært at vurdere deres intelligens.

© Shutterstock

Faktisk er mennesker allerede blevet slået på vores egen hjemmebane i en intelligenstest. Det skete tilbage i 2007 på Kyoto University i Japan i en videnskabeligt kontrolleret duel mellem chimpansen Ayumu og en gruppe studerende på universitetet.

Abe og mennesker konkurrerede i en særlig udgave af spillet memory, hvor det gjaldt om at huske placeringen af tal, som kortvarigt kom til syne på en skærm.

Ayumu udmanøvrerede fuldstændigt studenterne i hukommelsestesten, idet den kunne huske 80 pct. af tallene, mens de studerende kun klarede 40 pct.

VIDEO: Se chimpansen Ayumus ekstreme hukommelse

Trods nederlaget er Andrew Barron alligevel overbevist om, at vi vil ende med at få en fremtrædende placering i intelligensens periodiske system, når det engang er færdigt. Men han er også sikker på, at vi kan lære meget af det – ikke blot om dyrenes intelligens, men også om vores egen.

Styrk alle tre sider af din intelligens

Styrk din intelligens
© Shutterstock

Din intelligens er et samspil mellem tre faktorer: viden, kreativ tænkning og arbejdshukommelse. Se, hvilke typer opgaver der styrker hver enkelt side af din intelligens.

Styrk din intelligens her