Test dig selv: Er du god til at genkende ansigter?
'Super-genkendere' er ekstremt gode til at genkende ansigter
Oplever du jævnligt at genkende mennesker, du kun så et glimt af for flere år siden?
Så er du muligvis blandt de blot to procent af klodens befolkning, der er så gode til at genkende ansigter, at de kan kalde sig for 'super-genkendere’.
Test dig selv HER
Testen er udarbejdet af forskere fra University of New South Wales, og efter tre års brug anses den nu som et af de bedste værktøjer til at afgøre, om du er god til at genkende ansigter eller ej.
Der er indtil videre 31.000 mennesker, der har taget testen, og den højeste score er i skrivende stund 97 procent. Der er altså ikke nogen, der har scoret 100 procent - endnu.
Ifølge forskerne bag testen har de fleste mennesker en score på mellem 50 og 60 procent.
Mystisk hybrid-celle husker kendte ansigter
I 2017 fandt forskere ved Rockefeller University i USA en hidtil ukendt type celler i hjernen. I mange år havde neurobiologer fantaseret om en speciel hjernecelle, der indkoder minder, fx om personer vi kender.
Teorien fik navnet 'bedstemor-cellen', fordi der måtte være en celle med det ene formål at huske ens bedstemors ansigt.
I en del af hjernen kaldet den temporale pol - det forreste punkt i temporallappen, som bl.a. spiller en rolle for hukommelsen og bearbejdelsen af lugte, lyde og synsindtryk - fandt forskerne en hybrid-celle, der overlapper mellem hukommelsen og sanserne.
Forskerne studerede hjerneaktiviteten i den temporale pol hos to makakaber, mens de blev præsenteret for både kendte og ukendte abe-ansigter på en computer.
Og hybrid-cellerne var tre gange så aktive, når aberne genkendte ansigtet på en nær bekendt eller et familiemedlem. Forskerne bag forsøget kalder de nyopdagede hybrid-celler for "det tætteste på en 'bedstemor-celle', videnskaben har fundet."
De understreger dog, at der er tale om et 'bedstemor-center i hjernen', hvor utallige hybrid-celler arbejder sammen om at huske synet af kendte ansigter. Det er således ikke en enkelt celle, der står alene med det store ansvar at genkende ens bedstemor.
Ansigtsgenkendelse er en anden hukommelse
En af de første undersøgelser af super-genkendere blev foretaget på Havard University i 2009, hvor forskere kunne bevise, at fænomenet faktisk eksisterer.
Forsøgspersonerne oplevede det alle som et problem, at de meget ofte kunne genkende mennesker, der til gengæld ikke anede, hvem de snakkede med.
Samtidig kunne forskere konkludere, at mennesker, som var gode til huskespil – f.eks. de almindelig ’vendespil’ – ikke var super-genkendere. Der er altså tale om to forskellige typer af hukommelse.
