Test din hjerne: Talforståelse

Er du god til tal? Hvis ikke, er der håb endnu. Forskning viser, at du kan træne dig til en skarpere hjerne – træningen får dine hjerneceller til at ombygge sig selv, så de kan kommunikere bedre med hinanden. Og forskerne afslører også, at elektriske stød kan gøre træningen endnu mere effektiv.

Hjernen

Du kan træne dig klogere.

© Anker Tiedemann & Shutterstock

Dine matematiske evner blev afgjort allerede, da du var lille.

Amerikanske forskere skannede hjernerne hos en gruppe otte-årige og var i stand til at forudsige, hvor gode børnene blev til matematik seks år senere. De børn, der havde store talcentre i hjernen blev bedre til matematik.

Tag en hurtig test, og se hvor skarp din hjerne er til at forstå tal.

Du kan træne hjernens talcenter

Forskning viser dog, at du kan undslippe din skæbne. I en kinesisk undersøgelse afslørede forskerne, at du kan forbedre forbindelserne i dine talcentre ved at træne din hjerne.

Kineserne trænede med kuglerammer, men andre regneopgaver ser ud til at have samme effekt.

Træningen giver flere og stærkere synapser – forbindelserne mellem hjernecellerne – og det betyder markant bedre matematiske evner. De trænede forsøgspersoner klarede sig 20 procent bedre i tests end de utrænede.

Elektriske stød gør dig god til matematik

Andre forskere har også udviklet en teknik, som kan gøre din hjernetræning endnu mere effektiv.

Forsøgspersoner blev sat til at træne regnestykker i fem dage, og halvdelen af personerne fik sendt elektriske impulser ind i deres hjerne imens.

Impulserne forbedrede indlæringen markant, og effekten varede ved selv et halvt år senere.