Tanker kan sagtens være af ikke-sproglig karakter. Det er fx ikke svært uden ord at forestille sig den ubehagelige konsekvens af at gå over for rødt i tæt trafik, eller at huske oplevelsen af at springe i faldskærm første gang.
Mennesker, der er født døve, benytter en slags “indre stumfilm”, der kan krydres med følelser eller andre sanseindtryk. Tegnsprog hjælper de døve til at kommunikere og abstrahere fra det konkrete, fysiske plan på samme måde som det talte sprog.
Hvis man har lært tegnsprog som barn, så tænker og drømmer man også i tegnsprog. Selv om tænkning ikke er ensbetydende med sprog, er der ingen tvivl om, at sproget er en jetmotor bag vores mentale evner. Men forskerne strides om, i hvilken udstrækning sproget former menneskets tanker og virkelighedsopfattelse.
Nogle forskere hævder, at tankerne er komplet underlagt ordets magt, så vores sprog bestemmer vores virkelighed. Andre mener derimod, at ethvert sprog må adlyde et universelt og medfødt tankesprog, og de anser derfor tænkning som uafhængig af tillærte sprog.
Langt de fleste forskere befinder sig dog mellem de to ekstremer og betragter sprog og tænkning som to overlappende størrelser, der til stadighed påvirker hinanden.