Kram fylder kroppen op med kærlighedshormonet oxytocin
Lange kram, kys og sex detonerer en eksplosion af hormonet oxytocin i kroppen, der får os til at knytte os til hinanden, øger følelsen af lykke og tilfredshed samt virker som modgift mod stress og angst.
Hvad er oxytocin?
Oxytocin er et hormon i kroppen, der giver en følelse af lykke og velvære og øger vores evne til at knytte stærke bånd til hinanden.
Oxytocin findes i større koncentrationer i kroppen hos kvinder end hos mænd, og det er der en naturlig årsag til.
Man behøver faktisk blot at se på navnet for at finde svaret. Oxytocin er nemlig en sammentrækning af de to græske ord ‘hurtig’ (oxys) og ‘fødsel (tocin, afledning af tokos).
Når kvinder går i fødsel frigives store mængder oxytocin, som får livmoderen til at trække sig sammen. Denne funktion opdagede forskere allerede i slutningen af 1920’erne.
Senere fandt man også ud af, at spædbørns berøring af moderens brystvorte frigiver store mængder oxytocin i kvindens krop. Hormonet hjælper nemlig mælken med at løbe til, når den nyfødte skal have bryst.
Hvordan dannes oxytocin i kroppen?
Det er ikke til at se, men når du får et langt kram på mere end 20 sekunder, sker der en eksplosion af særligt ét hormon i din hjerne: oxytocin.
Eksplosionen starter ved, at små sansereceptorer under huden sender et elektrisk signal op til hjernen, når berøringen finder sted.
Du kan visualisere det som en lang lunte, der antændes og fører hele vejen op til et lille område i hjernen ved navn hypofysen – også kendt som hjernens kontrolcenter.
Hypofysen aktiverer dernæst et område i mellemhjernen ved navn hypothalmus. Det er her oxytocin dannes og slutteligt frigives via blodet.
Oxytocin dannes i hypothalamus, som er lokaliseret i mellemhjernen. Hormonet udskilles i blodet vha. en lille kirtel i hjernen kaldet hypofysen, der fungerer som hjernens kontrolcenter.
Hormonet eksisterer kun i blodet i ganske kort tid. Det skyldes, at oxytocin har en hurtig halveringstid.
Den korte tilstedeværelse er dog nok til, at de involverede parter i et kram ofte opnår en følelse af lykke, velvære og binding til hinanden.
Studier viser desuden, at frigivelsen af oxytocin i hjernen sandsynligvis øges, jo ældre vi bliver.
Hvorfor bliver det kaldt kærlighedshormonet?
Oxytocin bliver udskilt, når vi krammer hinanden, holder i hånd eller har hud-til-hud-kontakt under sex.
Berøringshormonet spiller en vigtig rolle for mennesket og andre pattedyrs evne til at danne nære og kærlige relationer samt følelsesmæssige bånd til hinanden.
Derfor kaldes oxytocin også for ‘kærlighedshormonet’.
Forskning peger på, at oxytocin blandt andet er med til at forstærke tiltrækkelsen af den partner, man er sammen med.
Oxytocin frigives blandt andet, når vi får et langt kram. Og det er ikke kun mennesker, som nyder godt af ‘kærlighedshormonet’. Andre pattedyr som fx chimpanser bliver også badet i oxytocin, når de krammer eller rører ved hinanden.
I en undersøgelse fra 2013 udgivet i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences lugtede en række mænd til hormonet oxytocin, så det blev optaget i deres blod.
Forsøget viste, at mændene, der alle var i faste parforhold, blev mere tiltrukket af deres partner end af andre kvinder.
Dette kom til udtryk ved forhøjet aktivitet i hjernens belønningssystem, når mændene kiggede på billeder af deres kærester.
Forskerne lavede kun forsøget på mænd, men vurderer, at de ville være kommet frem til samme resultat, hvis testpersonerne havde været kvinder.
Hvilken effekt har oxytocin på den mentale sundhed?
Oxytocin er ikke kun vigtigt for vores kærlighedsliv og sociale bånd.
Forskning viser, at oxytocin kan have en positiv effekt på mental sundhed og velvære.
Kærlighedshormonet kan bidrage til at reducere stress og angst ved at øge følelser af lykke, tilfredshed og afslappethed.
For at forstå hvorfor, skal vi se nærmere på det såkaldte autonome nervesystem.
Kroppen består af forskellige nervesystemer, og det autonome er det, du ikke har kontrol over, og som styres af dine følelser og bevidsthed.
Det autonome nervesystem kan opdeles i to modsatrettede nervesystemer, nemlig det sympatiske nervesystem og det parasympatiske nervesystem.
Det sympatiske nervesystem reagerer på akutte istuationer, den såkaldte fight og flight-respons, som sætter kroppen i alarmberedskab og øger antallet af stresshormoner i kroppen.
Det parasympatiske nervesystem virker lige modsat og er aktivt, når kroppen er i hvile og restituerer. Dette nervesystem har blandt andet til formål at dæmpe det sympatiske nervesystem og få kroppen til at slappe af igen.
Når oxytocin frigives efter eksempelvis et kram eller et kys vinder den parasympatiske del af hjernen typisk “kampen” over det sympatiske nervesystem og mindsker dermed stressniveauet i kroppen.
Oxytocin har potentialet til at virke som kroppens egen modgift på stress, viser forskning.
Oxytocin har dog ikke kun en positiv effekt på vores mentale helbred.
En undersøgelse fra Center for Music and Brain på Aarhus Universitet publiceret i tidsskriftet Scientific Reports viser nemlig, at hormonet gør os bedre til at spille i takt med andre personer.
“Vores forsøg viste, at de folk der havde fået oxytocin synkroniserede bedre med hinanden. Man klappede simpelthen bedre i takt”, udtalte professor Peter Vuust, der stod bag undersøgelsen.